Hjælp mig - hvem har ret? (uenighed mellem far og mor)

FruJacobsen skriver:

Æv, det lyder som en rigtig dum situation! Kan slet ikke forstå din mand/kæreste - stakkels pige! Jeg havde nok taget mit barn og kørt op og købt et nyt stykke chokolade...

Det synes jeg så er forkert. Ligegyldig om man er imod det faderen siger/gør... så blander man sig ikke medmindre det er HELT ude i hampen. Men man går ikke mod sin partner/barnets far. Så er man den gode og far den onde... det er heller ikke fair. Nej, man tager en snak med farmand bagefter og snakker om hvordan man tackler fremtidige/lign. situationer.

MorDk skriver:

Jeg sys han har grebet det helt forkert an. Det er simpelthen synd! Det er ikke fair.

1 er at barnet ikke vil have jakke på... og man vælger siger "jamen det skal du .... " BUM! Men at slynge sådan en konsekvens på bordet det sys jeg ikke er ok! JEG kan godt forstå jeres barn blev ked af det. Og JEG kan godt forstå du er sur nu. (ville jeg også være)

Hvad tror han jeres barn lærer af dette? NADA! Barnet har kun fokus på at det ikke fik chokoladen som lovet.

Hvis man vil gi konsekvens så skal der advarsel til. Og det fik jeres barn ikke sådan som jeg læser det.

KRAM herfra!

 

Tak for kram.   Jeg er så sur indvendig at jeg tuder nu, synes simpelthen det var sådan en fej måde at håndtere situationen på.

Jeg sagde netop til ham der skal være konsekvens med handlingen - men fandme ikke en konsekvens som er en ting som er blevet lovet før situationen overhovedet opstod. Han kan på ingen måder følge min tankegang og synes det var det helt rigtige. Jeg bliver så frustreret når jeg ikke kan nå ind tl ham uanset hvordan jeg forsøger at forklare mig.

Tak for svar. jeg bliver nogen gange helt usikker på om jeg faktisk handlede rigtigt i situationen ved at stå ved.

Det kender jeg godt.
Men chokoladen blev købt og lovet barnet inden den her situation opstod og derfor er det da helt hen i vejret at fra tage chokoladen fra barnet grunden en helt anden situation

MorDk skriver:

Det synes jeg så er forkert. Ligegyldig om man er imod det faderen siger/gør... så blander man sig ikke medmindre det er HELT ude i hampen. Men man går ikke mod sin partner/barnets far. Så er man den gode og far den onde... det er heller ikke fair. Nej, man tager en snak med farmand bagefter og snakker om hvordan man tackler fremtidige/lign. situationer.

C-Dog skriver:

Han gør tingene anderledes end du gør. Herhjemme belønnes dårlig opførsel eller næsvished ikke, og et privilegium kan blive taget væk hvis man feks, først spørg om man må se tv, skaber sig, og så tror man stadig må se tv. Men som forældre er det ret vigtigt at man er enige om opdragelse, ellers bliver barnet snotforvirret. Så jeg vil mene ingen af jerhar ret eller ikke ret. Men i bør få lagt en fast opdragelse sstil, og støtte hinanden. Hvis man er bad dad og good mom så vil barnet enten blive forvirret, eller bruge dig imod far, for far er så ond. Og det er han jo ikke. Han opdrager bare på sin måde.

Ja, det gør han desværre.

Vi er normalt ret enige om hvordan tingene foregår og normalt støtter vi op om de beslutninger som er taget med opdragelsen. Vi har før haft en lignende situation hvor barnet vil gå inde i sko/ ikke have jakke på ud eller lignende.Han synes så pludselig at nu var det bare for meget - og det er da også træls - men helt ærlig, et barn på 3 1/2 år er altså i en alder hvor der skal prøves grænser og jeg synes bare ikke man kan straffe et barn med noget man allerede har lovet det. Så må man finde en konsekvens som er passende i situationen og ikke blande andet ind i det. I bund og grund er vi jo ikke uenige i om man skal have overtøj på eller ej - det var måden det blev gjort på.

B&J skriver:

det er så forkert barnet fik chokoladen inden det med jakken og self skulle jeres barn have haft det chokolade

Tak for svar - jeg er glad for jeg ikke er ene om at synes det var en forkert måde at tackle situationen på. Det er bare så frustrerende nu hvor jeg prøver at snakke med ham om (hvor barnet sover) at det ikke var den rigtige måde, så holder han bare ved sin mening og siger den er så rigtig som min og han desuden nægter at høre på der skulle være noget forkert i den måde at handle på.

Anonym skriver:

Tak for kram.   Jeg er så sur indvendig at jeg tuder nu, synes simpelthen det var sådan en fej måde at håndtere situationen på.

 

Jeg sagde netop til ham der skal være konsekvens med handlingen - men fandme ikke en konsekvens som er en ting som er blevet lovet før situationen overhovedet opstod. Han kan på ingen måder følge min tankegang og synes det var det helt rigtige. Jeg bliver så frustreret når jeg ikke kan nå ind tl ham uanset hvordan jeg forsøger at forklare mig.

Jeg tror bare I skal lade det ligge men sætte jer ned og lave "fælles fodslag" Mor og far behøver ikke være ens, men det er bedst hvis opdragelsesstilen er i balance... (åhhh mangler en bedre formulering)

2721 skriver:

Det kender jeg godt.
Men chokoladen blev købt og lovet barnet inden den her situation opstod og derfor er det da helt hen i vejret at fra tage chokoladen fra barnet grunden en helt anden situation

Det er jo også det jeg synes.

Der skal bestemt være konsekvenser når man ikke vil høre efter, men det må være en konsekvens i situationen og ikke bare noget man trækker ind på den måde. Øv altså, sikke en møg aften.

Anonym skriver:

Tak for svar - jeg er glad for jeg ikke er ene om at synes det var en forkert måde at tackle situationen på. Det er bare så frustrerende nu hvor jeg prøver at snakke med ham om (hvor barnet sover) at det ikke var den rigtige måde, så holder han bare ved sin mening og siger den er så rigtig som min og han desuden nægter at høre på der skulle være noget forkert i den måde at handle på.

øv hvor er det bare træs

Synes ikke det er så forfærdeligt endda. Ikke nødvendigvis måden jeg ville gøre det på, men din mands beslutning, som jeg synes, du bør bakke op... Hun klarer den nok uden chokolade og næste gang tager hun måske jakken på, når hun bliver bedt om det...