Tror jeg er en taxa og barnepige

Anonym skriver:

Må lige ud med det her, og høre hvad i siger til det..
Og om i har gode råd til, hvordan jeg siger fra på en god måde.

Min søster har en søn på 2 år, som hun tit vil have passet. Han er meget krævende. (Men dejlig)

Jeg er på barsel, og før det sygemeldt med begyndende bl. Er i uge 34.

Hun vil så tit have jeg skal køre hen til hende (en halv time i bil) og passe ham, fordi hun tit har dobbeltvagter.
Det er meget besværligt for mig, så skal jeg tidligt op og køre kæresten på job (det er egentlig hans bil, den er dyr og han er meget øm overfor den, og kan mærke det irriterer ham jeg skal ræse sådan rundt), hvilket er en halv time i modsat retning, så halvanden*2 timers kørsel for det.
Og når hendes bil skal til rep spørger hun om jeg kan køre hende hjem derfra, og det er altså i samme by! Så tag dog bussen!
Ærligt så orker jeg ikke at passe barn og/eller at køre land og rige rundt, og det koster jo også slid og brændstof!

Det er som om alle glemmer jeg er gravid, bare fordi min mave ikke er voldsomt stor..
Håber virkelig ikke det bliver sådan når den lille kommer. Det vil hun sikkert også kræve.

Jeg skal selvfølgelig lære at sige fra, men hvordan? Jeg er så dårlig til det, og vil jo også gerne hjælpe. Men orker det ikke mere nu.

Hjælp! Hvad synes i? Er det fair jeg ikke gider, eller er det tarveligt?

Din søster kræver så længe du giver, så hvis ikke du har overskuddet, så skal du sige fra. Det vil sikkert "gøre ondt" den første gang, men jeg er sikker på, at du vil få det meget bedre når det er sagt og accepteret. 

Vh. Louise

dpb skriver:

Går ud fra at når du skriver tit er det ikke f.eks. en enkelt gang om mdr. eller noget i den stil....  men nærmere på ugebasis måske enda fler gange ugentligt?

Og set i det perspektiv syntes jeg du skal sige fra... det bør ikke være dit problem at hun har dobbeltvagter og hvor er knægtens far henne i dette ??

Her skal vi være heldige hvis vi kan få min ældste lillebror til at passe ... tror faktisk kun det er sket én-to gange igennem de sidste bare 6år efter vi flyttede og før det skete det aldrig... så har vi min far, som bestemt ikke er en stabil pasningsmulighed grundet helbred, sidst er der min mor og stedfar som en gang imellem kan passe, men det er primært muligt i weekender da de jo også har et job at passe... Min lillesøster er så begyndt at være en mulighed vi kan trække på hvis det kniber i hverdagen, men ikke det mest optimale da hun kun er 15år og derfor er afhængig af vi kører hende eller bussen...
Det jeg egentlig vil hen til med ovenstående er at din søster er heldig at du overhovedet har været villig til at strække dig i en sådan grad som du har gjort... men nu må det være nok, du er nødt til at passe på dig selvFor bl. er ikke noget at spøge med... tro mig, lyttede ikke selv til min krop og det har resulteret i at jeg stadig døjer med mén fra det den dag i dag...Så sig det til hende som det er, at du super gerne vil hjælpe hende, men du er ikke i stand til det som tingene ser ud nu... slut færdig evt. få din mand til at sige det som en anden foreslår...

Qnuz

Jeg kan godt forstå du hader at skulle tage den kamp op. Det er for de fleste aldrig sjovt at skulle sige fra, slet ikke overfor familie for man vil jo gerne hjælpe, og kan godt se at de indimellem har brug for hjælp...
Når det er sagt, så skal du passe på dig selv, og huske at der ikke er noget galt i at sætte sig selv først en gang imellem. Det er super fint at have overskud til at hjælpe andre, men det skal ikke være på bekomstning at dit eget helbred, hverken fysisk eller i hovedet - som også har brug for at slappe af, især nu inden du selv bliver mor...

Jeg tror du skal bide i det sure æble, og tage en god snak med hende om, at det her altså ikke holder, for du er nødt til at tage hensyn til dig selv, og at ligge og være taxa chauffør og barnepige i tide og utide er ikke at tage hensyn til dig selv og dine behov. Du kan sige at du kan hjælpe en gang imellem, men ikke hver gang. Hun er voksen og må som andre voksne mennesker i et stort omfang lære at klare sig selv. 
Det lyder næsten lidt hårdt, det skal selvfølgelig også siges på en pæn måde, men sørg for, at du ikke først siger det næste gang hun står med håret i postkassen og har brug for hjælp. Tag snakken før hun har brug for hjælp, for så er hun advaret og ved fra start at hvis hun tager dobbeltvagter, så kan du ikke passe!

Men helt ærligt, så må hun da have forståelse for, at du ikke har overskud til det hele tiden, og at du skal hvile din krop så ikke din bl blivver værre... Desuden skal man da huske at nyde sin graviditet i slutningen af den især, nyde den flotte mave og få sovet... lige pludselig har man masser af andre ting at se til så snart babyen har meldt sin ankomst 

Det er hvert fald helt i orden at sige fra, og man kan sagtens gøre det på en pæn måde, så man forhåbentlig kan undgå at hun bliver sur eller fornærmet. Men lidt irriteret bliver hun vel nok, for så passer alting jo ikke lige efter hendes planer mere pludselig, men sådan er livet altså nogle gange 

Held og lykke med det 

Hov, jeg vil også lige sige, at andre mennesker jo ikke er tankelæsere, så de ved ikke hvad du har behov for, og derfor er det vigtigt at du siger det selv. Hun er måske slet ikke klar over, at du synes det er super hårdt og anstrengende at køre i to forskellige retninger i din kærestes bil for at hjælpe hende. Hun er bare glad for hjælpen, men ikke klar over hvor meget du egentlig skal give hver eneste gang der skal hjælpes. Fortæl hende det, ellers så går hun også abre og tror at du sikkert synes at i har en fin ordning kørende