Tror jeg er en taxa og barnepige

Må lige ud med det her, og høre hvad i siger til det..
Og om i har gode råd til, hvordan jeg siger fra på en god måde.

Min søster har en søn på 2 år, som hun tit vil have passet. Han er meget krævende. (Men dejlig)

Jeg er på barsel, og før det sygemeldt med begyndende bl. Er i uge 34.

Hun vil så tit have jeg skal køre hen til hende (en halv time i bil) og passe ham, fordi hun tit har dobbeltvagter.
Det er meget besværligt for mig, så skal jeg tidligt op og køre kæresten på job (det er egentlig hans bil, den er dyr og han er meget øm overfor den, og kan mærke det irriterer ham jeg skal ræse sådan rundt), hvilket er en halv time i modsat retning, så halvanden*2 timers kørsel for det.
Og når hendes bil skal til rep spørger hun om jeg kan køre hende hjem derfra, og det er altså i samme by! Så tag dog bussen!
Ærligt så orker jeg ikke at passe barn og/eller at køre land og rige rundt, og det koster jo også slid og brændstof!

Det er som om alle glemmer jeg er gravid, bare fordi min mave ikke er voldsomt stor..
Håber virkelig ikke det bliver sådan når den lille kommer. Det vil hun sikkert også kræve.

Jeg skal selvfølgelig lære at sige fra, men hvordan? Jeg er så dårlig til det, og vil jo også gerne hjælpe. Men orker det ikke mere nu.

Hjælp! Hvad synes i? Er det fair jeg ikke gider, eller er det tarveligt?

Sig dog fra, jo før jo bedre. Jeg gør meget for min søster, men ind i mellem får jeg nok og siger nej, for overskuddet til min lille familie herhjemme er vigtigst. Og det er ikke tarveligt. :-)

Hvis ikke du selv kan sige fra så få din mand til det. Det er bare bedst hvis det er digselv der kommer med udmeldingen  

Sig fra.... tramp i gulvet.. niv dig i armen!

Sig til hende som det er... at du ikke kan ta dig af hendes barn eller køre taxa rundt for hende i tide og utide..
Det er din MANDS bil.. ergo... han kører i den, og du kan ikke hjælpe hende.

Nyd nu din barsel som du ønsker den skal være...
Der er vel en grund til du er på barsel nu

TRAMP HÅRDT..... Bum..
Søskende har osse lov til at sige Fra.

Anonym skriver:

Må lige ud med det her, og høre hvad i siger til det..
Og om i har gode råd til, hvordan jeg siger fra på en god måde.

Min søster har en søn på 2 år, som hun tit vil have passet. Han er meget krævende. (Men dejlig)

Jeg er på barsel, og før det sygemeldt med begyndende bl. Er i uge 34.

Hun vil så tit have jeg skal køre hen til hende (en halv time i bil) og passe ham, fordi hun tit har dobbeltvagter.
Det er meget besværligt for mig, så skal jeg tidligt op og køre kæresten på job (det er egentlig hans bil, den er dyr og han er meget øm overfor den, og kan mærke det irriterer ham jeg skal ræse sådan rundt), hvilket er en halv time i modsat retning, så halvanden*2 timers kørsel for det.
Og når hendes bil skal til rep spørger hun om jeg kan køre hende hjem derfra, og det er altså i samme by! Så tag dog bussen!
Ærligt så orker jeg ikke at passe barn og/eller at køre land og rige rundt, og det koster jo også slid og brændstof!

Det er som om alle glemmer jeg er gravid, bare fordi min mave ikke er voldsomt stor..
Håber virkelig ikke det bliver sådan når den lille kommer. Det vil hun sikkert også kræve.

Jeg skal selvfølgelig lære at sige fra, men hvordan? Jeg er så dårlig til det, og vil jo også gerne hjælpe. Men orker det ikke mere nu.

Hjælp! Hvad synes i? Er det fair jeg ikke gider, eller er det tarveligt?

Går ud fra at når du skriver tit er det ikke f.eks. en enkelt gang om mdr. eller noget i den stil....  men nærmere på ugebasis måske enda fler gange ugentligt?

Og set i det perspektiv syntes jeg du skal sige fra... det bør ikke være dit problem at hun har dobbeltvagter og hvor er knægtens far henne i dette ??

Her skal vi være heldige hvis vi kan få min ældste lillebror til at passe ... tror faktisk kun det er sket én-to gange igennem de sidste bare 6år efter vi flyttede og før det skete det aldrig... så har vi min far, som bestemt ikke er en stabil pasningsmulighed grundet helbred, sidst er der min mor og stedfar som en gang imellem kan passe, men det er primært muligt i weekender da de jo også har et job at passe... Min lillesøster er så begyndt at være en mulighed vi kan trække på hvis det kniber i hverdagen, men ikke det mest optimale da hun kun er 15år og derfor er afhængig af vi kører hende eller bussen...
Det jeg egentlig vil hen til med ovenstående er at din søster er heldig at du overhovedet har været villig til at strække dig i en sådan grad som du har gjort... men nu må det være nok, du er nødt til at passe på dig selvFor bl. er ikke noget at spøge med... tro mig, lyttede ikke selv til min krop og det har resulteret i at jeg stadig døjer med mén fra det den dag i dag...Så sig det til hende som det er, at du super gerne vil hjælpe hende, men du er ikke i stand til det som tingene ser ud nu... slut færdig evt. få din mand til at sige det som en anden foreslår...

Qnuz

Anonym skriver:

Må lige ud med det her, og høre hvad i siger til det..
Og om i har gode råd til, hvordan jeg siger fra på en god måde.

Min søster har en søn på 2 år, som hun tit vil have passet. Han er meget krævende. (Men dejlig)

Jeg er på barsel, og før det sygemeldt med begyndende bl. Er i uge 34.

Hun vil så tit have jeg skal køre hen til hende (en halv time i bil) og passe ham, fordi hun tit har dobbeltvagter.
Det er meget besværligt for mig, så skal jeg tidligt op og køre kæresten på job (det er egentlig hans bil, den er dyr og han er meget øm overfor den, og kan mærke det irriterer ham jeg skal ræse sådan rundt), hvilket er en halv time i modsat retning, så halvanden*2 timers kørsel for det.
Og når hendes bil skal til rep spørger hun om jeg kan køre hende hjem derfra, og det er altså i samme by! Så tag dog bussen!
Ærligt så orker jeg ikke at passe barn og/eller at køre land og rige rundt, og det koster jo også slid og brændstof!

Det er som om alle glemmer jeg er gravid, bare fordi min mave ikke er voldsomt stor..
Håber virkelig ikke det bliver sådan når den lille kommer. Det vil hun sikkert også kræve.

Jeg skal selvfølgelig lære at sige fra, men hvordan? Jeg er så dårlig til det, og vil jo også gerne hjælpe. Men orker det ikke mere nu.

Hjælp! Hvad synes i? Er det fair jeg ikke gider, eller er det tarveligt?

Du har jo en god undskyldning. Sig at det kan du ikke fordi du er sygemeldt med bækkeløsning og bliver nødt til at passe på din krop.

Og foreslå hende at hun kan tage bussen.

Du har selv løsningen/svaret på det du ska sige til din søster jo. 

Sig til hende som det er, hun må tage bussen, og du gider sådanset ikke køre landet rundt så tit. 

Du er gravid og vil godt slappe af inden den lille kommer til verden. 

Plus at hun må finde andre lønninger med sin chef ang de dobbeltvagter. 

Når du inden så længe kan du jo hellere ikke bare lige kørt, da den lille skål ammes og sove. 

Og selvom din søster helt sikkert vil blive fornærmet, så skal hun nok blive god igen

Håber du får sat det til din søster, ønsker dig alt lykke med den kommende lille

modesty skriver:

Du har jo en god undskyldning. Sig at det kan du ikke fordi du er sygemeldt med bækkeløsning og bliver nødt til at passe på din krop.

Og foreslå hende at hun kan tage bussen.

Det kan du godt sige pænt - desværre, det kan jeg ikke.

Om hun kan få passet barn eller komme rundt er ikke dit problem - hun er vel også voksen...?! 

Det gælder om at sige "nej, det har jeg ikke lyst til." Og så tror jeg resten  kommer af sig selv. 

Anonym skriver:

Må lige ud med det her, og høre hvad i siger til det..
Og om i har gode råd til, hvordan jeg siger fra på en god måde.

Min søster har en søn på 2 år, som hun tit vil have passet. Han er meget krævende. (Men dejlig)

Jeg er på barsel, og før det sygemeldt med begyndende bl. Er i uge 34.

Hun vil så tit have jeg skal køre hen til hende (en halv time i bil) og passe ham, fordi hun tit har dobbeltvagter.
Det er meget besværligt for mig, så skal jeg tidligt op og køre kæresten på job (det er egentlig hans bil, den er dyr og han er meget øm overfor den, og kan mærke det irriterer ham jeg skal ræse sådan rundt), hvilket er en halv time i modsat retning, så halvanden*2 timers kørsel for det.
Og når hendes bil skal til rep spørger hun om jeg kan køre hende hjem derfra, og det er altså i samme by! Så tag dog bussen!
Ærligt så orker jeg ikke at passe barn og/eller at køre land og rige rundt, og det koster jo også slid og brændstof!

Det er som om alle glemmer jeg er gravid, bare fordi min mave ikke er voldsomt stor..
Håber virkelig ikke det bliver sådan når den lille kommer. Det vil hun sikkert også kræve.

Jeg skal selvfølgelig lære at sige fra, men hvordan? Jeg er så dårlig til det, og vil jo også gerne hjælpe. Men orker det ikke mere nu.

Hjælp! Hvad synes i? Er det fair jeg ikke gider, eller er det tarveligt?

Jeg kan selv have svært ved at sige fra. Når man er gravid ef det bare nødvendigt i et eller andet omfang - og endnu mere med et spædbarn.

Det hjælper mig at tænke, at jeg ved jeg mange gange har strakt mig alt for langt med for store omkostninger. Lige nu vælger jeg, at det er andre, der skal strække sig for mig  og hvad så, hvis andre må strække sig en ekstra gang for mig lige nu ? ( Hvilket objektivt set næppe vil ske engang for meget, da det stadig ikke falder mig nemt, men det er en måde at give mig selv lov og få lidt frirum)

Måske kan du bruge samme metode? I øvrigt er du på ingen måde urimelig. Heller ikke selvom du melder fra det næste halve år !