Det er lige hvad jeg har i dag, sådan en rigtig øv-hvor-er-alting-bare-unfair-dag.. Tuder over ingenting næsten, eller ihvert falde ting jeg ikke plejer at tude over!
Når men det hele kommer vel egentligt ud på at jeg slet ikke føler mig klar til at aflevere mit barn i dagpleje, men jeg føler at jeg bliver nød til det, fordi min dagplejemor og alle omkring mig presser på..
Vi har i forvejen et barn i den dagpleje og det bliver dejligt at de kan gå der sammen, men mit store barn var 10 måneder da jeg afleverede første gang der og min lille er kun 7 mdr. så derfor føler jeg slet ikke at jeg har fået den tid jeg skal bruge med den lille, jeg ammer stadig og den lille kan ikke kravle ednu og det ville jeg bare gerne opleve. Men min kæreste og alle omkring mig siger at det da vil blive dejlig med fritid og dejlig at jeg kan være mig selv lidt og gøre lidt for mig og så også at der så mange andre børn der bliver aflevert når de er yngre end min.
Men det kan jeg bare ikke bruge til noget for helt indeni føler jeg mig slet ikke klar, selv jeg også synes det vil være dejlig med fritid og hygge til mig selv, men jeg kan ikke kommer over den følelse af at jeg forlader mit barn.
Den lille er i forvejen en tryghednakoman og mors baby og derfor synes jeg at jeg kan mærke den lille ikke er klar endnu...
Det kommer sig også af at der var mange i vores by der har født på samme tidspunkt af året i år og derfor er der ikke dagplejemødre nok til alle, ihvert falde ikke sådan så man kan vælge og vrage som man har lyst til og derfor har jeg fået min lille ind i den dagpleje jeg vil tidligere end forventet fordi de er søskende og så kan de gå sammen indtil den store skal i børnehave. Alle har fået pladser nu, men jeg havde søgt hos min dagplejemor fordi de er søskende.
Og tror måske at min dagplejemor synes jeg burde gøre det fordi jeg netop har pladsen til den lille, men kan ikke forstå hun vil vente lidt, hun har nemlig gæstebarn hverdag fordi hun skal snart i børnehave og de er lige flyttet til byen. Så hun har fire børn når min den lille ikke er der, så kan ikke forstå hun vilhave den lille nu også.
Men i nat har den lille sovet rigtig dårligt, så derfor den lille med mig hjemme i dag.. Men føler mig presset fordi min kærste også siger at det jo ville være dejlig med fritid..
Ved ikke hvad jeg ville, jeg er bare trist over at skulle opgiv min lille baby allerede.