Anonym skriver:
Jeg er en 20 år gammel pige med en datter på snart 3.. fik hende da jeg var 17 og faderen var 18.. Forholdet gik itu.. Og jeg fik en svær depression som jeg ikke turde at fortælle nogen om. Den blev værre og værre.. Samtidig med at jeg ikke kunne bo i min lejlighed mere og blev nødt til at flytte hjem til mine forældre at bo igen. Herefter fik jeg en kæreste der behandlede mig virkelig virkelig dårligt, hvilket kun gjorde min depression endnu værre. Og jeg tør godt at indrømme at jeg har været en dårlig mor, da jeg tit bare har ligget på sofaen og gjort ingenting istedet for at lege med min datter.
Mig og min mor kan ikke enes om noget som helst overhovedet og hun kan slet overhovedet ikke forstå min situation men giver mig istedet, virkelig dårlig samvittighed over hvordan jeg er med min datter.
Jeg arbejder fra 10-18 hver dag, så min mor bliver nødt til at hente hende i børnehaven hver dag. Og jeg hader at være afhængig af hende, for hun bruger det altid imod mig. Og jeg tør sagtens sige at hvis det ikke var fordi jeg var så afhængig af hende, vedrørende min datter så ville vi slet ikke have haft nogen kontakt da vi ikke har kunne finde udaf det sammen siden jeg var ca 12 år gammel.
Men nu når jeg har så lidt tid sammen med min datter og efter alle de gange jeg har ''svigtet'' hende, så gider hun slet ikke være hos mig længere, hun vil bare så gerne bo hjemme hos sin farmor og farfar (hele fam. bor der incl. hendes far) og hun har det super godt der.
Hendes farmor og mig har et meget tæt forhold - og hun har spurgt mig flere gange om datteren ikke kan komme hjem til dem at bo fordi at de har meget bedre tid til hende pt osv. og det at hun også selv så gerne vil det.. ikke permanent dog, men intil jeg går igang med uddanelse igen (7-8 måneders tid)
Jeg føler at jeg har tapt kampen, og jeg er virkelig bare så træt af at være så hård, tage så meget ansvar, leve med min dep, passe hende når hun ikke vil være hos mig osv.. Og at 'stay cool' med min mor KUN pga. min datter.. Men, det er jo så forkert i princippet at et barn ikke bor hjemme hos sin mor? 
..jeg ved ikke engang hvad jeg spørger om, tror bare gerne jeg vil høre jeres mening.. eller vil jeg..
Jeg synes det lyder som en fantastisk ide, at de datter kan bo hos Far og Farmor i hverdagene....så kan du lade op så I kan hygger jer max i weekenden, hvor I jo kan være sammen.
Og så kan du koncentere dig om at få styr på dine hverdage - og evt finde et andet sted at bo.
Anmeld
