Hjælp! til hysteriske anfald :(

FUCK det er hårdt! Rose har altid været en pige med VILJE med store blokbogstaver. Hun er en stædig rad, en lille hidsigprop og har temperament. Men det har altid været håndterbart, vi har kunne aflede hende osv.

Men siden i fredags er hun begyndt på en ny type hys-anfald, som vi ikke har oplevet før! Egentlig vil jeg ikke kalde dem hysteriske anfald, for det starter i nogle tilfælde i hysteri, men ender ud i at hun hulke-græder, hikser og tårer og snottet STÅR ud i en lind strøm

Under de her anfald er der INTET der virker. INTET! Der er INTET der kan aflede hende! Vi kunne tilbyde hende is, og det ville ikke stoppe hende. Vi må ikke røre hende eller trøste hende, men vi må heller ikke gå.

Vi er stille og rolige og siger til hende, at det er okay at være ked af det, og vi godt kan forstå hende, prøver at sætte ord på hendes følelser for hende, men det stopper hende ikke.

Det eneste der kan stoppe hende er at opnå "det hun vil". Lidt skævt sagt, for det kan nok ikke forklare det. Uddyber om lidt.

De her skrige/grædeanfald har stået på i 40 (!!!) minutter nonstop de tre gange det er sket siden i fredags. Til sidst er man jo ved selv at bryde grædende sammen, det er som at have et virkelig voldsomt kolikbarn. Det værste er hun skriger "NEEEJ! NEEEJ! NEEEJ!" imens, så hvad tænker naboerne ikke 

Første gang det skete, i fredags, kan jeg ikke huske hvad udløste det.  Og kan heller ikke huske hvordan det stoppede igen.

Anden gang var i går. Hun blev vækket i et chok fra lur fordi naboen borede i væggen, og så skreg hun non-stop i 40 minutter indtil vi hoppede i bilen og kørte ud til farmor/farfar, hvor vi først skulle have været ude senere på dagen. Men det var det absolut eneste der kunne få hende ned!

I dag var det fordi hun så at L var ved at bage boller, og så ville hun have en bolle. Men de skulle jo først hæve og så bage, men det kunne hun ikke forstå, så hun kom ud i et af de her anfald igen, som igen varede 40-45 minutter og først stoppede, da bollerne var færdig. Selv der havde hun hidset sig selv så meget op, at hun ikke kunne komme ned igen, så jeg måtte sidde og hoppe hende på skødet og tænde for Teletubbies imens hun fik sin bolle.

Det er virkelig grimt, vi ved ikke hvad vi skal gøre, når det er UMULIGT at stoppe de her 'anfald'. Man skulle jo tro det klingede af hvis man lod hende være lidt, men nej. 45 minutter er fandme længe! Tør ikke tønke hvor længe det ville fortsætte, hvis nu bollerne ikke havde været færdig osv.

Hvad skal vi gøre? Hun bliver jo helt ulykkelig og kommer ud hvor hun hikser og nærmest hyperventilerer.

Der er intet der har ændret sig herhjemme der kan forklare det. Jeg er startet på studiet, men jeg er hjemme når hun kommer hjem fra VS, jeg er der om morgenen, og jeg er halvdelen af ugen med til både at aflevere og hente. Og læser først når hun kommer i seng - så for hende er det ikke anderledes end det plejer.

vil sige at det er alderen der forårsager dem...

voes søn plejede heller ikke rigtig at blive hysterisk overhovedet... han har altid taget nej meget pænt og roligt...

MEN efter han ramte 1 år og 10 mdr. så er de bare kommet med tilbagevirkende kraft...

han hyler og skriger og som du skriver der er intet der hjælper...

 

det er noget med at de er nået til at punkt hvor de praktisk taget forstår alt hvad man siger og gør men de mangler stadig over halvdelen af det ordforråd der skulle til for at kunne gøre sig forståeligt med hvad de vil..

og den frustration af at forstå dig og ville fortælle dig du er forstået og at man gerne vil fortælle noget mere men mangler ordene til det kan virkelig hyle dem ud af den...

jeg snakkede med VS om det netop fordi jeg var nervøs for om de ville tro at der skete ting herhjemme udfra hans pludselige forvandling og pædagogerne beroligede mig og sagde at det er normalt i den alder

Vi oplever det samme med carolina på 14 mdr.
Vi sidder også og aner ikke hvad pokker vi skal gøre?

Janne T. skriver:

FUCK det er hårdt! Rose har altid været en pige med VILJE med store blokbogstaver. Hun er en stædig rad, en lille hidsigprop og har temperament. Men det har altid været håndterbart, vi har kunne aflede hende osv.

Men siden i fredags er hun begyndt på en ny type hys-anfald, som vi ikke har oplevet før! Egentlig vil jeg ikke kalde dem hysteriske anfald, for det starter i nogle tilfælde i hysteri, men ender ud i at hun hulke-græder, hikser og tårer og snottet STÅR ud i en lind strøm

Under de her anfald er der INTET der virker. INTET! Der er INTET der kan aflede hende! Vi kunne tilbyde hende is, og det ville ikke stoppe hende. Vi må ikke røre hende eller trøste hende, men vi må heller ikke gå.

Vi er stille og rolige og siger til hende, at det er okay at være ked af det, og vi godt kan forstå hende, prøver at sætte ord på hendes følelser for hende, men det stopper hende ikke.

Det eneste der kan stoppe hende er at opnå "det hun vil". Lidt skævt sagt, for det kan nok ikke forklare det. Uddyber om lidt.

De her skrige/grædeanfald har stået på i 40 (!!!) minutter nonstop de tre gange det er sket siden i fredags. Til sidst er man jo ved selv at bryde grædende sammen, det er som at have et virkelig voldsomt kolikbarn. Det værste er hun skriger "NEEEJ! NEEEJ! NEEEJ!" imens, så hvad tænker naboerne ikke 

Første gang det skete, i fredags, kan jeg ikke huske hvad udløste det.  Og kan heller ikke huske hvordan det stoppede igen.

Anden gang var i går. Hun blev vækket i et chok fra lur fordi naboen borede i væggen, og så skreg hun non-stop i 40 minutter indtil vi hoppede i bilen og kørte ud til farmor/farfar, hvor vi først skulle have været ude senere på dagen. Men det var det absolut eneste der kunne få hende ned!

I dag var det fordi hun så at L var ved at bage boller, og så ville hun have en bolle. Men de skulle jo først hæve og så bage, men det kunne hun ikke forstå, så hun kom ud i et af de her anfald igen, som igen varede 40-45 minutter og først stoppede, da bollerne var færdig. Selv der havde hun hidset sig selv så meget op, at hun ikke kunne komme ned igen, så jeg måtte sidde og hoppe hende på skødet og tænde for Teletubbies imens hun fik sin bolle.

Det er virkelig grimt, vi ved ikke hvad vi skal gøre, når det er UMULIGT at stoppe de her 'anfald'. Man skulle jo tro det klingede af hvis man lod hende være lidt, men nej. 45 minutter er fandme længe! Tør ikke tønke hvor længe det ville fortsætte, hvis nu bollerne ikke havde været færdig osv.

Hvad skal vi gøre? Hun bliver jo helt ulykkelig og kommer ud hvor hun hikser og nærmest hyperventilerer.

Der er intet der har ændret sig herhjemme der kan forklare det. Jeg er startet på studiet, men jeg er hjemme når hun kommer hjem fra VS, jeg er der om morgenen, og jeg er halvdelen af ugen med til både at aflevere og hente. Og læser først når hun kommer i seng - så for hende er det ikke anderledes end det plejer.

Nu kommer jeg med en lidt praktisk og sikkert møgirriterende bemærkning. Får hun nok søvn og god sund mad et par gange om dagen. Her er det nemlig ofte de to parametre man kan skrue på. Har vi en periode med urolige nætter eller kuks i miiddagsluren, så har vi ofte et mere ked af det barn. Der kan selvfølgelig også være store omvæltninger i jeres familie eller i vuggestuen som er med til at gøre verden ekstra uoverskuelig disse dage.

Lyder nu som om i håndterer det på bedste vis, ved at lytte og trøste:-)

Jeg vil på det aller varmeste anbefalde den bog der hedder Fantastiske forældre. Det er virkelig god, og har et helt kapitel om hysteriske anfald og hvad man stiller op som forældre. 

Her har det har bogens råd i hvert fald virkelig hjulpet!

Kildebakken skriver:

Nu kommer jeg med en lidt praktisk og sikkert møgirriterende bemærkning. Får hun nok søvn og god sund mad et par gange om dagen. Her er det nemlig ofte de to parametre man kan skrue på. Har vi en periode med urolige nætter eller kuks i miiddagsluren, så har vi ofte et mere ked af det barn. Der kan selvfølgelig også være store omvæltninger i jeres familie eller i vuggestuen som er med til at gøre verden ekstra uoverskuelig disse dage.

Lyder nu som om i håndterer det på bedste vis, ved at lytte og trøste:-)

Ja :-) hun sover 11 timer om natten og sover til middag i cirka to timer
Spiserytmen følger vi den de har i vs.

Morgenmad når hun vågner - havregrød med mælk.
formiddagsfrugt kl 9: fx mango, banan, vindruer, blomme
Frokost kl 11: rugbrød med pålæg. Fx tunsalat, makrel i tomat, leverpostej, diverse kødpålæg. Dertil agurkstave eller rød peber.
Eftermiddagsmad kl 14: også rugbrød eller knækbrød eller grovbolle
Indtil aftensmad: fx rosiner, ostehaps eller lidt grønt hvis hun har brug for noget
Aftensmad: Hvad vi nu får

Generelt er hun småtspisende i weekenden i forhold til hverdagen, men vi kan jo ikke tvinge mad i hende :-)

Har desværre ingen gode råd. Har selv en på knap 4 som også skriger hvis han ikke får sin vilje. Han er under mistanke for at være sensitiv. Og afventer p.t svar derpå. Når han får anfald er det som en klap der går ned. Der er INGEN kontakt. Det eneste der er at gøre er at lade ham være i fred. Min erfaring er det hjælper ikke at snakke med han i situationen for der lukket af for Info. Vi har kontakt med en fys, som siger det er fordi hans system i hovedet brydes. Og det fungere bare ikke.

håber i finder en løsning 

Janne T. skriver:

FUCK det er hårdt! Rose har altid været en pige med VILJE med store blokbogstaver. Hun er en stædig rad, en lille hidsigprop og har temperament. Men det har altid været håndterbart, vi har kunne aflede hende osv.

Men siden i fredags er hun begyndt på en ny type hys-anfald, som vi ikke har oplevet før! Egentlig vil jeg ikke kalde dem hysteriske anfald, for det starter i nogle tilfælde i hysteri, men ender ud i at hun hulke-græder, hikser og tårer og snottet STÅR ud i en lind strøm

Under de her anfald er der INTET der virker. INTET! Der er INTET der kan aflede hende! Vi kunne tilbyde hende is, og det ville ikke stoppe hende. Vi må ikke røre hende eller trøste hende, men vi må heller ikke gå.

Vi er stille og rolige og siger til hende, at det er okay at være ked af det, og vi godt kan forstå hende, prøver at sætte ord på hendes følelser for hende, men det stopper hende ikke.

Det eneste der kan stoppe hende er at opnå "det hun vil". Lidt skævt sagt, for det kan nok ikke forklare det. Uddyber om lidt.

De her skrige/grædeanfald har stået på i 40 (!!!) minutter nonstop de tre gange det er sket siden i fredags. Til sidst er man jo ved selv at bryde grædende sammen, det er som at have et virkelig voldsomt kolikbarn. Det værste er hun skriger "NEEEJ! NEEEJ! NEEEJ!" imens, så hvad tænker naboerne ikke 

Første gang det skete, i fredags, kan jeg ikke huske hvad udløste det.  Og kan heller ikke huske hvordan det stoppede igen.

Anden gang var i går. Hun blev vækket i et chok fra lur fordi naboen borede i væggen, og så skreg hun non-stop i 40 minutter indtil vi hoppede i bilen og kørte ud til farmor/farfar, hvor vi først skulle have været ude senere på dagen. Men det var det absolut eneste der kunne få hende ned!

I dag var det fordi hun så at L var ved at bage boller, og så ville hun have en bolle. Men de skulle jo først hæve og så bage, men det kunne hun ikke forstå, så hun kom ud i et af de her anfald igen, som igen varede 40-45 minutter og først stoppede, da bollerne var færdig. Selv der havde hun hidset sig selv så meget op, at hun ikke kunne komme ned igen, så jeg måtte sidde og hoppe hende på skødet og tænde for Teletubbies imens hun fik sin bolle.

Det er virkelig grimt, vi ved ikke hvad vi skal gøre, når det er UMULIGT at stoppe de her 'anfald'. Man skulle jo tro det klingede af hvis man lod hende være lidt, men nej. 45 minutter er fandme længe! Tør ikke tønke hvor længe det ville fortsætte, hvis nu bollerne ikke havde været færdig osv.

Hvad skal vi gøre? Hun bliver jo helt ulykkelig og kommer ud hvor hun hikser og nærmest hyperventilerer.

Der er intet der har ændret sig herhjemme der kan forklare det. Jeg er startet på studiet, men jeg er hjemme når hun kommer hjem fra VS, jeg er der om morgenen, og jeg er halvdelen af ugen med til både at aflevere og hente. Og læser først når hun kommer i seng - så for hende er det ikke anderledes end det plejer.

Du har lige beskrevet min dreng.. Vi er igennem nøgagtigt det samme som du beskriver med Rose.. 

Jeg er simpelthen ved at give op  Jeg aner ikke hvad jeg skal stille op med Marcus.. Hold op han ter sig.. Han råber og skriger, hyler, kaster sig i gulvet.. Og jeg ANER ikke hvad der lige går galt.. 

Her har det stået på i... hmm.. i hvert fald 4 uger MINDST 1 gang dagligt.... Så har virkelig ikke nogen trøstende ord til dig..

Når det er situationer som foreksempel med bollerne der. Kunne man så sige "ja, du må gerne få en bolle men de skal lige være færdige, har du lyst til at hjælpe mig, så går det måske lidt hurtigere?". 

ALtså, på den måde anerkende hvad det er hun vil, forklare hende, uden nej, at det tager lidt tid, men samtidig invitere hende til selv at tage del i det, og samtidig lidt forsøge (I know, det er satme stramt) at ignorere at hun fortsætter hysteriet? 

Altså, det ville selvfølgelig kun virke hvis hun kan tage imod lidt anvisninger imens hun er hysterisk. 

 

hehe Ella gør det også

Vi siger til hende at det er ok at være sur/ked af det og at hun bare kan komme hen til os når hun har lyst, og så får hun ellers lov at skrige NEEJ NEEJ og hvad der ellers kommer ud

Det har dog aldrig varet mere end 10 min men hun er helt udmattet bagefter, men synes bare vi trækker det endnu længere hvis vi "blander" os!