Når man hjælper andre og i virkeligheden selv ska have hjælp

Det værste var også når min eks blev grov i tonen og truede med at gøre alt i hans magt for at få forældremyndigheden hvis jeg skred. For selvom jeg jo godt vidste at jeg måske nok havde retten på min side, så fik han mig til at tvivle.. jeg gik med til en 7/7 for at mindske konflikterne. 

Men det bedste jeg har gjort for mig og vores søn var at gå fra ham. Jeg tog mig sådan rigtig sammen en dag og tog alligevel kryster-vejen ud og bad om en 'pause' selvom jeg godt vidste at det fra dét tidspunkt var helt slut. Det var virkelig en lettelse at få sagt de ord husker jeg - og mene det. Der var ikke engang noget skænderi, for ham må det have virket som kommet ud af den blå luft tror jeg..  

Håber på det bedste for jer 

DitteFisk skriver:

Det værste var også når min eks blev grov i tonen og truede med at gøre alt i hans magt for at få forældremyndigheden hvis jeg skred. For selvom jeg jo godt vidste at jeg måske nok havde retten på min side, så fik han mig til at tvivle.. jeg gik med til en 7/7 for at mindske konflikterne. 

Men det bedste jeg har gjort for mig og vores søn var at gå fra ham. Jeg tog mig sådan rigtig sammen en dag og tog alligevel kryster-vejen ud og bad om en 'pause' selvom jeg godt vidste at det fra dét tidspunkt var helt slut. Det var virkelig en lettelse at få sagt de ord husker jeg - og mene det. Der var ikke engang noget skænderi, for ham må det have virket som kommet ud af den blå luft tror jeg..  

Håber på det bedste for jer 

Tager hatten af for dig . Det kræver sit at gøre det. 

Håber du en dag finder styrken og modet til at skabe det liv, der gør dig og dit barn glade. Kun du kan finde vejen.

lotchen skriver:

Håber du en dag finder styrken og modet til at skabe det liv, der gør dig og dit barn glade. Kun du kan finde vejen.

Tak, det er bare svære end man tror.

Anonym skriver:

Det her bliver langt. Jeg har en proffesionsbachelor og arbejder med voldsramte kvinde. Det ironiske er, at jeg selv jævnligt er udsat for psykisk vold fra mandens side. Han er ofte en sød mand, kærlig og hjælpsom, men også tit grov i munden og truende. Vi har et barn sammen og planlægger snart en 2'er , men jeg holder igen. Det er ikke godt nu. Og han truer mig tit med at tage vores barn fra mig, og at så snart jeg godkender at han får den fulde forældremyndighed, så kan vi skilles. Jeg er muligvis kun sammen med ham nu pga vores barn på 2 år. Jeg har fortalt ham, at han ikke bare kan få vores barn sådan. Så nævner han at han nok skal gøre sit for at det bliver en realitet. Sandheden er, at hvis han får vores barn så bliver det hans mor og søster det opdrager det. Og har sagt til ham at jeg har retten på min side. hans familie er fyldte med problemer. De sover sent på natten, er meget jaloux typer og tror de er bedre end andre og tror at andre er jaloux på dem. Jeg skifter ble på vores barn, laver mad, tager det ud, putter, aflevere i vuggestue . Min mand henter barnet nogle gange, smører også mad, men at kunne stå for varetagelsen af barnet en hel dag vil han ikke kunne magte. Han er en yderst kærlig far, meget omsorgsfuld og barnet er også meget farglad. Vi har for det meste rolige dage, og ofte er det på grund af hans familie vi har problemer. De er jaloux, bagtaler , men er også søde. Jeg holder bare ikke ud af at græde i det skjulte, har gjort det i 5 år snart. Og han ved godt jeg ikke accepterer når han begynder at snakke grimt. Og jeg vil ærligt fortælle, at vi ca 3 gange har sloges på grund af hans provokation , og at han kun tror han er noget foran mig, men foran hans familie gør han som de vil. Har tit truet om skilsmisse hvor han så igen bruger vores barn. Og han undskylder som regl ofte og vil putte ind til mig , og komme med adskillige kærlighedsærklæringer. Jeg er træt af at han aldrig kan sige fra over for hans familie, er træt af at han sætter os i gæld og hjælper hans brødre / forældre økonomisk, er træt af at jeg nogle gange ikke må vide hvad der foregår. Er træt af at blive snakket ned til. Har tit talt med manden om vi måske skal gå hver til sit, men han vil ikke. han elsker mig. Er træt af at gå rundt med er smil, hjælpe kvinder og inderst inde har jeg selv brug for hjælp. 

VråJepsen skriver:

Når nu du arbejder med disse kvinder selv, hvad fortæller du dem så? Hvad råder du dem til??
Synes du skal vende det om og fortælle dig selv de ting.. Samt ville jeg sætte tanken om pb 2, helt på standby, lyder absolut som en rigtig dårlig ide at sætte et lille nyt liv ind i det forhold..

Som jeg skriver i mit indlæg holder jeg igen med planlægningen af barn nr 2, da omstændighederne ikke er til et barn nu. Så det er jeg helt indforstået med, at det er en dårlig ide. Jamen har fortalt mig selv de ting 1000 gange. Men som ofte håber jeg kun på det bedste. Men spm er hvor længe kan jeg vente mere. Så må tage en seriøs snak med manden om det her. Puha .

Anonym skriver:

Som jeg skriver i mit indlæg holder jeg igen med planlægningen af barn nr 2, da omstændighederne ikke er til et barn nu. Så det er jeg helt indforstået med, at det er en dårlig ide. Jamen har fortalt mig selv de ting 1000 gange. Men som ofte håber jeg kun på det bedste. Men spm er hvor længe kan jeg vente mere. Så må tage en seriøs snak med manden om det her. Puha .

VråJepsen skriver:

Jeg ved jo ikke hvordan du arbejder, og hvilke metoder du anvender til disse kvinder, men noget må du kunne bruge hos dig selv.. Selvom det er nemmer at give andre råd, end skulle udleve dem selv. Det virkede bare på dit indlæg som om "det mig der holder igen" som at du indgik sex, eller andet i den dur for det ikke skulle ske.. :-)

Nåååh, jamen nej nej. Mener selvfølgelig at jeg har lagt det på hylden , selvom manden ikke kan forstå det. Han mener jo ikke der er noget galt. Jeg har i lang tid fortrængt hans opførsel og valgt at fokusere på hans gode sider, men kan ikke fortrænge det mere og derfor skal jo starte et sted med at finde styrken. Men tak for dit råd .

Anonym skriver:

Folk snakker og vil snakke for evigt. Min familie i udlandet vil snakke især da mine forældre selv er skilte. Og jeg er opvokset hos min mor men har altid haft kontakt til min far. Jeg valgte selv min mand, og min far brød sig aldrig om ham, men måtte acceptere ham. Og i dag synes han om ham.  Jeg vil altid kunne finde en mand, det er ikke et problem. Jeg så dog helst at vi ikke skulle skilles, jeg ved at han elsker mig, og at jeg er i sandheden er det eneste stabile i hans liv ;(. Men er bare så meget i dilemma nu. Ved ikke hvor jeg har mig selv.  Hans familie vil helt sikkert gøre deres for at jeg skal blive hos ham. 

Hvad med parterapi? Det lyder egentlig som om at han gerne vil jer, men bare har svært ved at tøjle sig selv. Måske har i brug for en mægler?

OG måske har din mand brug for noget terapi alene.

mariamiss6 skriver:

Hvad med parterapi? Det lyder egentlig som om at han gerne vil jer, men bare har svært ved at tøjle sig selv. Måske har i brug for en mægler?

OG måske har din mand brug for noget terapi alene.

 

Alt det du nævner har jeg været inde på, og han vil os rigtig gerne . Jeg er ikke i tvivl om, at han har nogle ting han skal arbejde méd, men at tage til terapi , det vil han ikke , da han mener jeg overdriver, og hvis jeg er utilfreds må jeg bare forlade ham, hvor han så senere vil snakke om problemerne og så lover en masse ting og undskylder . Jeg elsker ham og vil ham gerne og har jo holdt ham ud i så lang tid. Men ja, . Har tilmed også kommet med et forslag om at bo hver for sig, og ikke lade os skille. Men det kan han ikke se pointen i. Hvorfor så være gift spørger han? Iih må virkelig granske mit hjerte.