De andre forældre undgår mig, børnene må ikke lege med min.

Øv altså.....

Jeg er 22 år gammel og har en datter på 3 år. Hun går i børnehave, og er meget med i forhold til alder. Jeg får altid kun positivt at vide om hende. ALDRIG ALDRIG ALDRIG, har vi haft kommunen indenover, jeg har taget både hf og er igang som pæd.studerende. Så altså. Jeg er mor lige som dem på 30-35 og 40 år! Vi bor småt, men udover størrelsen, bor vi pænt, ordnetligt og sjældent rodet!

Men når jeg henter min datter i bh, undgår de andre forældre mig. Ingen gider snakke til mig og får jeg øjnkontakt med dem, fjerner de hurtigt blikket. Hvis jeg fx siger "Mor går lige ind og pakker mens du bliver færdig", så kigger de som om de har set en elefant. De kunne lige så godt sige til mig, at jeg er en alt for ung mor og alle de der paragraffer der er mod os unge. Er det derimod min mor som henter, så snakker de på livet løs til hende, er vi der begge to, henvender de sig til min mor, som om jeg er luft.. - De ved godt at det er MIT barn!

Jeg er lige som alle andre mødre og mindst lige så ansvarsfuld.

Det er så slemt, at min datter en gang har spurgt om hun måtte få en med hjem at lege. Da jeg så kontakter moderen til det andet barn i bh, kigger hun på mig som om jeg har spurgt om jeg kan få en million.

Altså....Hvad fanden tænker de? Hvorfor tænker de som de gør? De er velkommen til at se hvordan jeg bor, hvis det er det. De aner INTET om mig..

Er pludselig blevet bange for, om min datter vil få legeproblemer senere når de for alvor får venner med hjem!?

Må jeres lege med børn af unge forældre? Hvad tænker i omkring det? Møder i de unge forældre på samme måde, som dem på jeres alder?

Øv.... Er så træt af det her "ung-mor" stempel som absolut ikke er positivt. Kendte man mig, er jeg sikker på, at de ville ændre synet på unge forældre. !!!

Mine børn må ikke komme hjem til dem hvor jeg vudere at forældrene ikke skal have ansvaret for mit barn, men jeg vender den så bare om og siger X må meget gerne komme med hjem til os og lege :-) kunne ikke finde på at de ikke måtte ses. Forstår ikke forældrene i jeres børnehave. De kunne jo evt invitere din datter med hjem hvis ikke de er trygge ved dig. Det er synd for dit barn

C-Dog skriver:

Mine børn må ikke komme hjem til dem hvor jeg vudere at forældrene ikke skal have ansvaret for mit barn, men jeg vender den så bare om og siger X må meget gerne komme med hjem til os og lege :-) kunne ikke finde på at de ikke måtte ses. Forstår ikke forældrene i jeres børnehave. De kunne jo evt invitere din datter med hjem hvis ikke de er trygge ved dig. Det er synd for dit barn

Men hvis man undgår mig, kommer man heller ikke til at kende mig?

Møder du alle forældrene ens? Eller tænker du, at dine børn generalt ikke skal hjem til unge forældre? Eller kigger du ikke på alder?

Hvad hvis der stod en pæn og velsorineret 22årig kvinde, sød og rar, men hun ser ung ud. Ville du så sige nej?

Jeg har altid pænt tøj på, min datter lige så, sat håret osv. Hvad kigger du efter?

Synes sgu ærlig talt også det er frygteligt, hvis min datter ikke kan få venner med hjem, bare fordi jeg er "ung". Synes virkelig ikke det er særlig anerkendende!

Hvor er jeg ked af det på din og din datters vegne  Det må virkelig ikke være særlig sjovt, at stå ansigt til !

Jeg er ikke selv vildt "ung" mor, blev mor som 23 årige, og har nu min søn på 2,4 år og venter nr.2  Men jeg har aldrig oplevet nogen stemple mig. Men jeg har personligt heller aldrig kigget "ned" på de yngre mødre. 

Synes det er fuldstændig latterlig, at der SKAL være en bestemt alder, før man åbenbart er en god mor

Du lyder som en rigtig god mor, der vil det bedste for sit barn  Hvis jeg var dig, ville jeg simpelthen tage fat i forældrene og direkte spørge dem, hvad det er som er galt? Det kan jo ikke passe, at din datter ikke kan få sine venner med hjem, fordi de andres børns forældre opføre sig barnligt!

Held og lykke 

MGN~NGM<3 skriver:

Øv altså.....

Jeg er 22 år gammel og har en datter på 3 år. Hun går i børnehave, og er meget med i forhold til alder. Jeg får altid kun positivt at vide om hende. ALDRIG ALDRIG ALDRIG, har vi haft kommunen indenover, jeg har taget både hf og er igang som pæd.studerende. Så altså. Jeg er mor lige som dem på 30-35 og 40 år! Vi bor småt, men udover størrelsen, bor vi pænt, ordnetligt og sjældent rodet!

Men når jeg henter min datter i bh, undgår de andre forældre mig. Ingen gider snakke til mig og får jeg øjnkontakt med dem, fjerner de hurtigt blikket. Hvis jeg fx siger "Mor går lige ind og pakker mens du bliver færdig", så kigger de som om de har set en elefant. De kunne lige så godt sige til mig, at jeg er en alt for ung mor og alle de der paragraffer der er mod os unge. Er det derimod min mor som henter, så snakker de på livet løs til hende, er vi der begge to, henvender de sig til min mor, som om jeg er luft.. - De ved godt at det er MIT barn!

Jeg er lige som alle andre mødre og mindst lige så ansvarsfuld.

Det er så slemt, at min datter en gang har spurgt om hun måtte få en med hjem at lege. Da jeg så kontakter moderen til det andet barn i bh, kigger hun på mig som om jeg har spurgt om jeg kan få en million.

Altså....Hvad fanden tænker de? Hvorfor tænker de som de gør? De er velkommen til at se hvordan jeg bor, hvis det er det. De aner INTET om mig..

Er pludselig blevet bange for, om min datter vil få legeproblemer senere når de for alvor får venner med hjem!?

Må jeres lege med børn af unge forældre? Hvad tænker i omkring det? Møder i de unge forældre på samme måde, som dem på jeres alder?

Øv.... Er så træt af det her "ung-mor" stempel som absolut ikke er positivt. Kendte man mig, er jeg sikker på, at de ville ændre synet på unge forældre. !!!

Det lyder da rigtig øv, det kan de da ikke være bekendt.

samtidig vil jeg sige, at det da lagt fra alle forældre i vores vuggestue det gider eller har tid til at snakke.

vi er også unge, dog ældre end dig, men stadig nogle af de yngste forældre i vores vugger. Men tror ikke det er derfor vi ikke snakker så meget med de andre forældre.

tror mere det handler om at de fleste har en hverdag hvor de skal nå en masse, og ikke rigtig gider når de er nede for at hente børn.

men kan sagtens følge dig med dine bekymringer omkring de datters sociale liv.

er selv bekymret omkring netop det, da vi ikke kender nogen med børn, og vores søn faktisk kun er sammen med børn i vuggestuen. Så hvis der lige sidder nogen og læser med fra Fyn som mangler legekammerater på 1 1/2 - 3 år så er vi klar!  

Mama1304 skriver:

Hvor er jeg ked af det på din og din datters vegne  Det må virkelig ikke være særlig sjovt, at stå ansigt til !

Jeg er ikke selv vildt "ung" mor, blev mor som 23 årige, og har nu min søn på 2,4 år og venter nr.2  Men jeg har aldrig oplevet nogen stemple mig. Men jeg har personligt heller aldrig kigget "ned" på de yngre mødre. 

Synes det er fuldstændig latterlig, at der SKAL være en bestemt alder, før man åbenbart er en god mor

Du lyder som en rigtig god mor, der vil det bedste for sit barn  Hvis jeg var dig, ville jeg simpelthen tage fat i forældrene og direkte spørge dem, hvad det er som er galt? Det kan jo ikke passe, at din datter ikke kan få sine venner med hjem, fordi de andres børns forældre opføre sig barnligt!

Held og lykke 

Ja... Jeg bliver simpelthen også bare så ked af det. Synes ikke det kan være rigtigt. Man kan se hvordan alle de andre forældre snakker sammen, griner og snakker om børnene, men mig, nej jeg kan ikke være en del af det "for hvad ved jeg".

Har virkelig også overvejet at hive fat i dem, for det er simpelthen så ubehageligt

Jeg VED, at mit liv ligner deres til ukendelighed hvad børn angår, men at min alder skal have så meget at sige, det røre mig.

MGN~NGM<3 skriver:

Øv altså.....

Jeg er 22 år gammel og har en datter på 3 år. Hun går i børnehave, og er meget med i forhold til alder. Jeg får altid kun positivt at vide om hende. ALDRIG ALDRIG ALDRIG, har vi haft kommunen indenover, jeg har taget både hf og er igang som pæd.studerende. Så altså. Jeg er mor lige som dem på 30-35 og 40 år! Vi bor småt, men udover størrelsen, bor vi pænt, ordnetligt og sjældent rodet!

Men når jeg henter min datter i bh, undgår de andre forældre mig. Ingen gider snakke til mig og får jeg øjnkontakt med dem, fjerner de hurtigt blikket. Hvis jeg fx siger "Mor går lige ind og pakker mens du bliver færdig", så kigger de som om de har set en elefant. De kunne lige så godt sige til mig, at jeg er en alt for ung mor og alle de der paragraffer der er mod os unge. Er det derimod min mor som henter, så snakker de på livet løs til hende, er vi der begge to, henvender de sig til min mor, som om jeg er luft.. - De ved godt at det er MIT barn!

Jeg er lige som alle andre mødre og mindst lige så ansvarsfuld.

Det er så slemt, at min datter en gang har spurgt om hun måtte få en med hjem at lege. Da jeg så kontakter moderen til det andet barn i bh, kigger hun på mig som om jeg har spurgt om jeg kan få en million.

Altså....Hvad fanden tænker de? Hvorfor tænker de som de gør? De er velkommen til at se hvordan jeg bor, hvis det er det. De aner INTET om mig..

Er pludselig blevet bange for, om min datter vil få legeproblemer senere når de for alvor får venner med hjem!?

Må jeres lege med børn af unge forældre? Hvad tænker i omkring det? Møder i de unge forældre på samme måde, som dem på jeres alder?

Øv.... Er så træt af det her "ung-mor" stempel som absolut ikke er positivt. Kendte man mig, er jeg sikker på, at de ville ændre synet på unge forældre. !!!

Jeg tænker på - hvorfor er du stensikker på, det har noget med din alder at gøre? Alle de andre mødre kan vel ikke være 30-40 år gamle, og selvom du nok kan være den yngste mor, må der da være andre i 20'erne. 

Jeg kan jo ikke vide mere, end du skriver, men kunne der være andre grunde? Og er det virkelig samtlige forældre, der undgår dig? Man kan jo godt stirre sig blind på en bestemt ide, hvor det i virkeligheden handler om noget helt andet. 

Hvad er alle de der paragraffer, der er mod jer unge? Den er jeg ikke helt med på? 

 

sommerbarn<3 skriver:

Det lyder da rigtig øv, det kan de da ikke være bekendt.

samtidig vil jeg sige, at det da lagt fra alle forældre i vores vuggestue det gider eller har tid til at snakke.

vi er også unge, dog ældre end dig, men stadig nogle af de yngste forældre i vores vugger. Men tror ikke det er derfor vi ikke snakker så meget med de andre forældre.

tror mere det handler om at de fleste har en hverdag hvor de skal nå en masse, og ikke rigtig gider når de er nede for at hente børn.

men kan sagtens følge dig med dine bekymringer omkring de datters sociale liv.

er selv bekymret omkring netop det, da vi ikke kender nogen med børn, og vores søn faktisk kun er sammen med børn i vuggestuen. Så hvis der lige sidder nogen og læser med fra Fyn som mangler legekammerater på 1 1/2 - 3 år så er vi klar!  

Det er helt forståeligt, at de ikke har tid, det har jeg heller ikke altid selv. Men sjovt nok, så kan de godt snakke med de andre forældre, men ikke mig.. Det er åbenlyst, at de går udenom

Og når jeg så spørg om en legeaftale, og endda med et barn, som jeg VED leger med mange andre i fritiden, og jeg så får den tilbage i hovedet, den gør satme ondt!

De er SÅ tydelige i deres kropssprog. Kan ikke forstå, at man som forældre ikke åbner op for en samtale for, at se hvor de har mig henne. Jeg har selv forsøgt, men de lukker hurtigt af og går videre - uanset tidspunkt og hvor det er. Men de kan godt snakke med den næste der spørg om noget

Mor og meget mere skriver:

Jeg tænker på - hvorfor er du stensikker på, det har noget med din alder at gøre? Alle de andre mødre kan vel ikke være 30-40 år gamle, og selvom du nok kan være den yngste mor, må der da være andre i 20'erne. 

Jeg kan jo ikke vide mere, end du skriver, men kunne der være andre grunde? Og er det virkelig samtlige forældre, der undgår dig? Man kan jo godt stirre sig blind på en bestemt ide, hvor det i virkeligheden handler om noget helt andet. 

Hvad er alle de der paragraffer, der er mod jer unge? Den er jeg ikke helt med på? 

 

Kropssproget siger alt. Jeg har faktisk ikke stirret mig blind på det, for det har aldrig været et problem inden min datter startede i børnehave. Jeg ved ikke hvad det ellers skulle være. De undgår mig vitterligt. Har fandens travlt når jeg siger noget, smiler ikke og vender blikket den anden vej så snart der er øjenkontakt. Spørg jeg om noget, så har de travlt, så kan der komme en anden forældre og stå og snakke i evigheder med den forældre jeg er blevet afvist af.

Det er faktisk stort set samtlige forældre på stuen. - I hvertfald dem jeg møder. Det er så frustrerende.

At unge forældre er uansvarlige, der har sikkert været kommune indover, det er sikkert et barn efter et engangsknald, de har ingen penge, ingen uddannelse, får børnene passet altid, osv osv. Alt dette skal os unge forældre hører, Eller nogen af os. De tanker møder jeg ofte, inden folk begynder at kende mig.

Jeg er kun 19, og venter nr. 2. Jeg synes sjællendt det er noget jeg ligger mærke til, jeg tror ikke de i min søns dagpleje tænker i alder.
Vi alle forældre hilser da på hinanden mv.