Min far har konstateret kræft i dag ;-(

Det gør mig virkelig ond, håber det bedste for jer.

En masse tanker og   til jer

Det gør mig virkelig ondt at høre
Min far er selv syg med bugspytkirtel kræft, og mistede min mor i 2007, så ved hvilken sorg, og frustrationer du må bære.
Du skal altid være velkommen til at skrive pb til mig.

Varme tanker til dig og din familie i denne svære tid

Tak for jeres søde ord, det er nu mærkeligt at sådan en dom kommer ind i livet Jeg vil undersøge mulighederne for evt at kunne tage fri fra arbejde for at tage med til de undersøgelser han har lyst til, at jeg er der. For til sidst, hvis det ikke ender godt, vil jeg undersøge mulighederne for orlov for at passe ham. Jeg bor ca 100 km fra ham, så det er ikke noget jeg kan bare lige deltage i ellers.

wamse skriver:

Tak for jeres søde ord, det er nu mærkeligt at sådan en dom kommer ind i livet Jeg vil undersøge mulighederne for evt at kunne tage fri fra arbejde for at tage med til de undersøgelser han har lyst til, at jeg er der. For til sidst, hvis det ikke ender godt, vil jeg undersøge mulighederne for orlov for at passe ham. Jeg bor ca 100 km fra ham, så det er ikke noget jeg kan bare lige deltage i ellers.

Det lyder som en rigtig god idé, så du også føler du får brugt tiden fuldt ud med ham af det han nu engang har tilbage.

Hejsa, det er jeg ked af og hoere... Haaber paa det bedste for dig og din familie...
Kraeftens bekaempelse er guld vaerd, baade for den syge men ogsaa for de paaroerende....

Knus

Lige en opdatering på min fars sygdom. Han fik nogle resultater tilbage i går, og det de kan til byde ham er livsforlængende behandling, men ikke helbredende, da kræften har spredt sig i meget af overkroppen. Han starter op med kemo i næste uge, men han er i forvejen meget afkræftet, så de var i tvivl om hvorvidt han ville kunne tåle behandlingen. Så hans tid skal bare være det bedst mulige fremover.

Ej hvor noget øv... Ønsker god bedring til ham... Og kæmpe krammer til Dig/Jer...

Det er jeg virkelig ked af at høre. Min mormor er netop "i gang med at få konstateret" kræft i leveren eller galdeblæren. Dvs. vi mangler den sidste afgørende prøve, men både læger og os frygter at det er det.

Vi fik beskeden i fredags, og min verden har været vendt på hovedet siden da. Ja, hun er min mormor og hun er en ældre dame, men derfor er det stadig pokkers svært at acceptere, at det er den vej det skal gå. De vil ikke operere det væk, og på det ene sygehus ville de kun tilbyde hende kvalme- og smertestillende. Ikke noget behandling overhovedet. Det sygehus hun ligger på nu, er lidt mere afventende i deres dom, men er det leverkræft, er der kun ca. 10 % der er i live efter 1 år.

Nå, men vil bare sige, at sådan en dom kan vende hele ens tilværelse på hovedet

Det gør mig ondt at hører håber på kemoen kan hjælp så han få nogle gode dag endnu