Hm ved ik om det går :(

Jeg står i denne situtation. Min kæreste og jeg gik fra hinanden for ca 4 måneder siden. Hun viste ik helt hvorfor hun ikke kunne mere. Men hun syntes det var bedst vis hun fik lidt tid for sig selv. Efter en måned fra hinanden fik jeg af vide hun var gravid med vores barn. Vi aftalte  så ville prøve se om vi kan arbejde lidt på vores forhold. Og få det til fungere igen. Hun bliver ved med sige at hun vil have sit eget. Og at vi må se hvad tiden viser. Jeg skal nu flytte tilbage til den by jeg hader mest i verden for komme tæt på mit barn. jvf havde snakket og prøvet et år på få et barn. Og nu føler jeg bafinnen drøm om være den gode far er taget fra mig. Hun siger jeg må se mit barn hver dag. Men føler bare jeg blevet frataget mig min livs drøm om blive den far som jeg ikke selv havde.  Er det så forket af mig stadig presse lidt på og håbe vi kan få det til fungere. Eller skal jeg bare droppe det. elsker virkelig min eks. Og var parat til fri til hende. Men er så tabt nu 

Anonym skriver:

Jeg står i denne situtation. Min kæreste og jeg gik fra hinanden for ca 4 måneder siden. Hun viste ik helt hvorfor hun ikke kunne mere. Men hun syntes det var bedst vis hun fik lidt tid for sig selv. Efter en måned fra hinanden fik jeg af vide hun var gravid med vores barn. Vi aftalte  så ville prøve se om vi kan arbejde lidt på vores forhold. Og få det til fungere igen. Hun bliver ved med sige at hun vil have sit eget. Og at vi må se hvad tiden viser. Jeg skal nu flytte tilbage til den by jeg hader mest i verden for komme tæt på mit barn. jvf havde snakket og prøvet et år på få et barn. Og nu føler jeg bafinnen drøm om være den gode far er taget fra mig. Hun siger jeg må se mit barn hver dag. Men føler bare jeg blevet frataget mig min livs drøm om blive den far som jeg ikke selv havde.  Er det så forket af mig stadig presse lidt på og håbe vi kan få det til fungere. Eller skal jeg bare droppe det. elsker virkelig min eks. Og var parat til fri til hende. Men er så tabt nu 

til dig!

Prøv og giv hende plads, og lad hende finde ud af, hvad hun vil. Jeg ville personligt blive rigtig irriteret hvis jeg blev presset.

Eeeiiii hvor har jeg bare ondt af dig . Sikke en øv situation .
Jeg ville fortælle hende hvad du føler.

Hvis hun stadig ønsker at I skal være hver for sig så må du prøve at få det bedste ud af det.
Der er masser af mulighed for at du kan få et godt forhold til dit barn.
En go far er ikke nødvendigvis en der bor sammen med barnet.
Der er mange andre måder at være en go far på.
Og jeg er sikker på at du bliver en go far med den i indstilling du har.

Knus Louise

Man skal aldrig presse på når det gælder forhold. Det dræber enhver chance. Ihvertfald for mit vedkomne.

Leonora skriver:

Eeeiiii hvor har jeg bare ondt af dig . Sikke en øv situation .
Jeg ville fortælle hende hvad du føler.

Hvis hun stadig ønsker at I skal være hver for sig så må du prøve at få det bedste ud af det.
Der er masser af mulighed for at du kan få et godt forhold til dit barn.
En go far er ikke nødvendigvis en der bor sammen med barnet.
Der er mange andre måder at være en go far på.
Og jeg er sikker på at du bliver en go far med den i indstilling du har.

Knus Louise

Føler bare hun slet ikke tager noget hensyn til mig og mine føleselser. Hun give intet respons på de søde ord man giver hende. fremtiden er uvis. Og har det bare af helved til med det hele. Mine drømme om være en familie for mit barn, føler jeg bare er ødelagt 

Leonora skriver:

Eeeiiii hvor har jeg bare ondt af dig . Sikke en øv situation .
Jeg ville fortælle hende hvad du føler.

Hvis hun stadig ønsker at I skal være hver for sig så må du prøve at få det bedste ud af det.
Der er masser af mulighed for at du kan få et godt forhold til dit barn.
En go far er ikke nødvendigvis en der bor sammen med barnet.
Der er mange andre måder at være en go far på.
Og jeg er sikker på at du bliver en go far med den i indstilling du har.

Knus Louise

Føler bare hun slet ikke tager noget hensyn til mig og mine føleselser. Hun give intet respons på de søde ord man giver hende. fremtiden er uvis. Og har det bare af helved til med det hele. Mine drømme om være en familie for mit barn, føler jeg bare er ødelagt 

Som en anden skriver så blir du nødt til at give hende noget plads..... Hun har nok også meget at tænke i forhold at være gravid og dig.....

Ved godt hun har rigtig meget at tænke på. Med barn og finde lejlighed. Men er det så forkert af mig og føle mig forbi gået. Jeg er så ødelagt over det. vi har altid drømt om vi skulle have barn sammen. Og når det så sker. Så hun uskikket på om det er os to. har så meget lyst til bare presse på. Men som i siger hjælper det ikke. Men hvad fanden gør jeg så? Syntes ik jeg bare kan sidde og vente 

Åh det er godt nok en svær situation du er i. Jeg tænker den har to vinkler og dermed også to måder at tackle det på For slet ikke at tale om alle de hormoner, der sandsynligvis racer rundt i kroppen på hende  - og så det, at hun muligvis som en del af os andre kvinder under graviditeten lukker sig lidt inde i en bobbel og har alt rigeligt i os selv og den lille spire i maven.

Nå de to ting.

At være der totalt for barnet og hende - altså at vise hende, at det er babyen du har det meste af interessen i. At du gerne vil med til lægen etc, gerne følge med i barnets udvikling og scrap-bog etc. Sætte fuld fokus på det lille snart store projekt i har. Og forsøge virkelig ikke at tale om kærlighedsforhold nu el. i fremtiden

Det andet er at erklærer hende din kærlighed. Det lyder til du har gjort det, hun har hørt det, muligvis ikke forstået det - eller forstået det og valgt at ignorerer det. Tænker du, har gjort alt, hvad du kan og skal forsøge som du og andre er inde på ikke at presse.

Ved det må være pisse svært og nærmest tortur det du går igennem nu - og hendes følelser må også være et stort rod. Men tænk på ,at når du har det godt, kan du give noget godt viderer til hendes mave, og det muligvis smitter lidt af på den vordende mor.

Håber det er til at forstå - og at i finder ud af noget, der kan give dig, hende og den lille baby ro

Det hjælper nok ikke at presse på. Jeg tror du må være lidt distanceret i en periode. Lad også være med at skrive hele tiden...giv hende tid og rum til at savne dig.
Jeg håber at du selvfølgelig får mulighed for at komme med til scanningerne. Alt andet ville i min verden ikke være i orden.

Men lige noget helt andet og ikke helt alligevel. Det er ikke et råd men bare min mening.
Jeg var nok blevet rasende hvis jeg stod i din situation. Hun kunne da have tænkt sig lidt bedre om inden hun blev gravid. Og hele den her "venteposition" hun sætter dig i er da også uretfærdigt og ulideligt.
Jeg håber at hun i det mindste lader dig komme til scanningerne og fødslen. For det er JERES barn og ikke hendes.