Prisen som værste mor.....

Anonym skriver:

.... Går ubeskåret til mig.... 

Gud hvor har jeg det bare dårligt med mig selv lige nu og jeg bliver nødt til at komme af med det her, for mine tanker bliver ved med at fortælle mig jeg er den værste og mest forfærdelige mor mit barn kunne få..... 

 

Vi har to børn, 1 på snart 3 og 1 mere på 8 mdr. og herhjemme er der lige nu sygdom med den store, samt giga trodse-alder + min mand har virkelig ikke været meget hjemme og når han har så har han arbejdet med hans band. Dvs. at mit overskud og mine energidepoter er snart ved at løbe tør... Nå, men i nat da vi ligger og sover, kommer vores store ind og putter imellem os, fordi h*n vågner lige for tiden. Vores lille bliver stadig ammet og har selvfølgelig lært at trille fra ryg til mave og omvendt.. Jeg plejer altid at vågne ved den mindste bevægelse fra den lille... Men ikke i nat    BUM!! Så lå h*n nede på gulvet og skreg....  Heldigvis er der ikke sket noget, andet end at mit hjerte snart brister af skam og dårlig samvittighed! !!Hvorfor!! vågnede jeg ikke da h*n bevægede sig??! !!Hvorfor!! havde jeg !!ikke!! lagt nogle puder på gulvet i det tilfælde at h*n skulle trille ud, jeg var jo udemærket klar over at det kunne ske, så hvorfor har jeg ikke tænkt over det!?

Og efter det skete lå vores store barn og sagde "****** fal' ud af seng" Åh gud jeg føler mig bare så skyldig... 

 

Jeg er anonym fordi jeg skammer mig mere end noget som helst i verdenen... Men jeg bliver nødt til at få det her ud til andre end min mand, der siger at "Det sker for så mange"

Men det skulle jo !!ikke!! ske for mig, det er jo vores nummer 2, så burde sådan noget jo ikke ske, så burde man jo være klogere!!! 

Det sker for alle
Jeg lagde engangsemballage store da hun var ca 8 mdr, midt på sengen mens jeg lagde tøj på plads, så store kun få sekunder med ryggen til, og rulle rulle rulle, bang !!! Havde også så ondt i maven over det og ringede stortudende til min mand og bedste ham komme hjem hun fik en kæmpe bule i panden.

Tak for alle jeres svar. Har det stadig dårligt med hvad der skete, men efter jeg kan se at h*n leger og hygger som h*n plejer, så har jeg det en smule bedre og også efter at have læst jeres svar... 

op med humøret det gør dig ikke til en dårlig mor. Det sker for mange.

 

Jeg har selv prøvet det og hos os endte det i hjernerystelse. Han sov imellem os da han havde været ked og i løbet af natten var han bevæget sig ned af og faldt ned i fodenden.  Havde det rigtig skidt over det og følte mig som en elendig forælder.

 

Du er bestemt ingen dårlig mor men virker derimod til at være en omsorsgfuld mor.  Du må ikke være så hård ved dig selv.

Anonym skriver:

.... Går ubeskåret til mig.... 

Gud hvor har jeg det bare dårligt med mig selv lige nu og jeg bliver nødt til at komme af med det her, for mine tanker bliver ved med at fortælle mig jeg er den værste og mest forfærdelige mor mit barn kunne få..... 

 

Vi har to børn, 1 på snart 3 og 1 mere på 8 mdr. og herhjemme er der lige nu sygdom med den store, samt giga trodse-alder + min mand har virkelig ikke været meget hjemme og når han har så har han arbejdet med hans band. Dvs. at mit overskud og mine energidepoter er snart ved at løbe tør... Nå, men i nat da vi ligger og sover, kommer vores store ind og putter imellem os, fordi h*n vågner lige for tiden. Vores lille bliver stadig ammet og har selvfølgelig lært at trille fra ryg til mave og omvendt.. Jeg plejer altid at vågne ved den mindste bevægelse fra den lille... Men ikke i nat    BUM!! Så lå h*n nede på gulvet og skreg....  Heldigvis er der ikke sket noget, andet end at mit hjerte snart brister af skam og dårlig samvittighed! !!Hvorfor!! vågnede jeg ikke da h*n bevægede sig??! !!Hvorfor!! havde jeg !!ikke!! lagt nogle puder på gulvet i det tilfælde at h*n skulle trille ud, jeg var jo udemærket klar over at det kunne ske, så hvorfor har jeg ikke tænkt over det!?

Og efter det skete lå vores store barn og sagde "****** fal' ud af seng" Åh gud jeg føler mig bare så skyldig... 

 

Jeg er anonym fordi jeg skammer mig mere end noget som helst i verdenen... Men jeg bliver nødt til at få det her ud til andre end min mand, der siger at "Det sker for så mange"

Men det skulle jo !!ikke!! ske for mig, det er jo vores nummer 2, så burde sådan noget jo ikke ske, så burde man jo være klogere!!! 

Jeg er sikker på at den lille ikke har taget skade - da jeg var 10-12 år, faldt jeg ud af sengen HVER nat i flere måneder, og jeg har, så vidt jeg ved, ikke taget skade..

Op med humøret, er sikker på, at du er en skøn mor, og jeg ville først være bekymret, hvis du IKKE reflekterede over uheldet! 

Anonym skriver:

.... Går ubeskåret til mig.... 

Gud hvor har jeg det bare dårligt med mig selv lige nu og jeg bliver nødt til at komme af med det her, for mine tanker bliver ved med at fortælle mig jeg er den værste og mest forfærdelige mor mit barn kunne få..... 

 

Vi har to børn, 1 på snart 3 og 1 mere på 8 mdr. og herhjemme er der lige nu sygdom med den store, samt giga trodse-alder + min mand har virkelig ikke været meget hjemme og når han har så har han arbejdet med hans band. Dvs. at mit overskud og mine energidepoter er snart ved at løbe tør... Nå, men i nat da vi ligger og sover, kommer vores store ind og putter imellem os, fordi h*n vågner lige for tiden. Vores lille bliver stadig ammet og har selvfølgelig lært at trille fra ryg til mave og omvendt.. Jeg plejer altid at vågne ved den mindste bevægelse fra den lille... Men ikke i nat    BUM!! Så lå h*n nede på gulvet og skreg....  Heldigvis er der ikke sket noget, andet end at mit hjerte snart brister af skam og dårlig samvittighed! !!Hvorfor!! vågnede jeg ikke da h*n bevægede sig??! !!Hvorfor!! havde jeg !!ikke!! lagt nogle puder på gulvet i det tilfælde at h*n skulle trille ud, jeg var jo udemærket klar over at det kunne ske, så hvorfor har jeg ikke tænkt over det!?

Og efter det skete lå vores store barn og sagde "****** fal' ud af seng" Åh gud jeg føler mig bare så skyldig... 

 

Jeg er anonym fordi jeg skammer mig mere end noget som helst i verdenen... Men jeg bliver nødt til at få det her ud til andre end min mand, der siger at "Det sker for så mange"

Men det skulle jo !!ikke!! ske for mig, det er jo vores nummer 2, så burde sådan noget jo ikke ske, så burde man jo være klogere!!! 

Hvor ville vi være mange dårlige mødre, hvis kriteriet er, at børne aldrig må slå sig  Ja, det gør ondt i hjertet lige når det sker, men det er næsten umuligt at modvirke - det gør os ikke til dårlige mødre, blot mennesker 

Aya er, i løbet af sine 2 år, herhjemme røget ned af er utal af ting... Bord, sen, stole, sofaen, tv-møblet, trappen (heldigvis "kun" fra 3. trin) og er væltet rundt på klinker og trægulv. Løbet ind i skabe, skuffer, døre og bordkanter ... Der er gang i de små - også når de sover og du må ikke dunke dig selv oven i hovedet - tag i stedet en snak med din mand og bed om lidt aflastning hvis du føler dig brugt. Det er der ingen skam i 

Anonym skriver:

.... Går ubeskåret til mig.... 

Gud hvor har jeg det bare dårligt med mig selv lige nu og jeg bliver nødt til at komme af med det her, for mine tanker bliver ved med at fortælle mig jeg er den værste og mest forfærdelige mor mit barn kunne få..... 

 

Vi har to børn, 1 på snart 3 og 1 mere på 8 mdr. og herhjemme er der lige nu sygdom med den store, samt giga trodse-alder + min mand har virkelig ikke været meget hjemme og når han har så har han arbejdet med hans band. Dvs. at mit overskud og mine energidepoter er snart ved at løbe tør... Nå, men i nat da vi ligger og sover, kommer vores store ind og putter imellem os, fordi h*n vågner lige for tiden. Vores lille bliver stadig ammet og har selvfølgelig lært at trille fra ryg til mave og omvendt.. Jeg plejer altid at vågne ved den mindste bevægelse fra den lille... Men ikke i nat    BUM!! Så lå h*n nede på gulvet og skreg....  Heldigvis er der ikke sket noget, andet end at mit hjerte snart brister af skam og dårlig samvittighed! !!Hvorfor!! vågnede jeg ikke da h*n bevægede sig??! !!Hvorfor!! havde jeg !!ikke!! lagt nogle puder på gulvet i det tilfælde at h*n skulle trille ud, jeg var jo udemærket klar over at det kunne ske, så hvorfor har jeg ikke tænkt over det!?

Og efter det skete lå vores store barn og sagde "****** fal' ud af seng" Åh gud jeg føler mig bare så skyldig... 

 

Jeg er anonym fordi jeg skammer mig mere end noget som helst i verdenen... Men jeg bliver nødt til at få det her ud til andre end min mand, der siger at "Det sker for så mange"

Men det skulle jo !!ikke!! ske for mig, det er jo vores nummer 2, så burde sådan noget jo ikke ske, så burde man jo være klogere!!! 

Jeg kan sagtens forstå din dårlige samvittighed men jeg tror vi alle har prøvet noget lignende. Herhjemme er Emilie både faldet ud af vores seng og den er faktisk ret høj og da hun skulle lære at sidde uden bøjle på trip trap stol drattede hun også ned af den. Hun havde en bule på str med et hønse æg og jeg havde dårlig samvittighed i flere dage. Snakkede med en af hendes pædagoger om det som kiggede på mig og sagde : tja det kan jo ske for selv ,den bedste og kig lige på hende engang hun har det jo godt..

Så slap du bare af du har jo ikke gjort det med vilje og vi kan ikke pakke de små poder ind i bomuld og vat!

Den pris bør vi alle vinde. Også selvom vi har flere børn. Vi har kun to arme, og søvn er en mangelvare, derfør hørte du ikke dit barn bevæge sig. 

Min søn har slået sig TIT, faldet ned fra sengen, trapperne, højstolen you name it. Og det er altså bare det der sker. Og så kan du jo fremover lægge nogle tæpper og puder osv så hvis det skulle ske igen så slår h*n sig ikke. 

Men shit happens. Og små babyer holder nu til ret meget. 

Men nu kan du jo huske at gøre sengen sikker at falde ned fra