l.b. skriver:
Tror også vi/jeg skal være bedre til at tage imod hjælp og så få sovet lidt, for kan godt begynde at mærke den der stressede følelse
og selvom jeg ikke sov meget i nat, så hjalp det bare ikke at skulle rende rundt med baby hele tiden
Præcis. Det at kunne lægge ansvaret over på en anden man stoler på er guld værd.
Og selvom man vågner om natten alligevel, bruger kroppen ikke energi på at stå op og man bliver liggende og hviler til man falder i søvn igen.
Det er også virkelig mange gange dit barn vågner. Jeg har selv været der med op til 10 gange pr nat og man bliver altså undelig i hovedet til sidst. 
Jeg tog mig også først sammen til at bede om hjælp da jeg satte mig ned og græd og græd. Fuldstændig uden grund. Jeg var ikke ked af noget som helst. Så slog det mig, at jeg nok trængte til at sove. Hehe..
Anmeld
