Mænd og deres børn

B&J skriver:

her er det far lige så meget som mor...

hvis jeg ønsker at ville noget en dag så tager far hvis far vil noget en dag ja så tager jeg..

men nu ikke så tit vi gør men vi hjælper hinanden lige som om morgen, kæresten får vores søn afsted og henter da det passer bedst i hans tider forhold til mine så hygger de til jeg kommer hjem

Dejligt =) 

Anonym skriver:

Dejligt =) 

super dejligt men nu ved jeg ikke hvor gammel jeres datter er for nogle mænd er ikke gode til helt små børn ikke fordi de ikke vil dem eller noget men det kræver de er min 1-2-3år før de er 100% klar

Anonym skriver:

Hej hej

Phew hvor synes jeg egentlig det sidste år, med vores fantastiske ønskebarn, har været hårdt for parforholdet....

Vi har en nem og dejlig datter, som selvfølgelig krøver alt det en baby kræver.. det har da været hårdt, og en mega omvæltning, men jeg tror det er hårdest for min mand..

Vi skændes meget.. faktisk hver uge... om alt muligt åndsvagt...

Sagen er at jeg har et alm 9-17 job... med en fast ugentlig fridag. Min mand arbejder eftermiddag/aften... så vi ser kun hinanden kort om morgenen...og i weekenderne.. Jeg står op med vores datter, gir hende mad og kommer hende i tøjet, og han står op når jeg lige får noget make-up på.... Når jeg har fri har jeg valgt at holde hende hjemme... Hvis det stod til min mand skulle hun også passes på min fridag... Generelt går han meget ind for at hun skal passes, så vi kan få fritid... Tror han savner at vi bare er ham og jeg.. 

Men jeg synes ikke det er meningen når man har valgt at få et barn... Selvfølgelig er hun blevet passet.. og jeg tror faktisk vi går mere ud, i bio, til koncert, ud og spiser end gennemsnittet...!! 

Når vi alle tre har fri, så er det altid mig der leger og sørger for vores datter... Jeg synes aldrig han virker til at være interesseret i det... Han magter heller ikke at passe hende hvis jeg lige er til frisør, til brunch eller andet.... Det er altid et problem hvis han skal være alene med hende.... Sammenlagt det sidste år, tror jeg at han har puttet hende 10 gange... 

Det er ikke fordi han er bange for at gøre noget forkert.. Jeg føler bare at han ikke gider hende...... og samtidig ved jeg at han elsker hende...  hmm..

I dag havde vi lige endnu en diskussion inden jeg tog på job.. og nu har jeg bare gået og tænkt hele dagen..

Jeg ønsker mig inderligt et barn mere.. og vi har egentlig også planlagt hvornår vi vil igang med projekt baby igen... Men... sommetider er jeg bare bange for om vores forhold kan holde til endnu et barn......

Hvordan hjælper jeres mænd til derhjemme?

Her er det nok lidt anderledes, Far står næsten altid op i weekenden og hygger med vores den mindste - den store og jeg er b mennesker og har svært ved at komme op sådan en lørdag eller søndag. Far laver rigtig mange ting med dem - svømmehal, ture, legeplads. Vi gør også mange ting sammen men han har intet problem med at stå for dem. Sidste år holdt min mand en uges sommerferie med dem alene fordi jeg kun kunne få to ugers ferie.  

Vi er ikke så gode til at priotere at komme ud uden unger og vi har sagt børn de næste par år så håber det kommer lidt igen senere.

Måske skal du inspirere din mand til hvad han kunne lave sammen med jeres datter. Jeg ser nogen gange et eller andet sjovt på nettet og spørg ham om det ikke kunne være en far/datter/søn ting og for det meste synes han det er en god ide. Han er bare selv dårlig til at finde de tilbud der er, men tager gerne imod dem. Så måske er din mand også sådan  

Anja

Anonym skriver:

Jo sådan har min mand også sagt... at han glæææder sig til hun kan noget mere... Og det kan jeg da også godt forstå.. det er måske mere håndgribeligt for ham... Jeg synes bare man skal nyde hvert øjeblik med hende...

Vi har også været i behandling....  Og så synes jeg bare han ska være ekstra meget glad for hende heh..... 

Ja det skal man da også 

Er også spændt på hvordan min mand reagerer når vi kommer så langt  

her er der ingen forskel på mor og far hvad der angår putning, leg og alt muligt andet.. Det plejer vi at skiftes til... og faktisk er min mand den der putter mest herhjemme, fordi jeg jo har ham om morgenen.. så han også har noget alene kvalitetstid med sin søn...

jeg er ked af at du har en mand som ikke virker interesseret i jeres datter... har du spurgt ham direkte om hvofor han ikke har lyst til at være alene med hende og putte hende osv..?? uden at det var midt i et skænderi. 

Anonym skriver:

JHej hej

Phew hvor synes jeg egentlig det sidste år, med vores fantastiske ønskebarn, har været hårdt for parforholdet....

Vi har en nem og dejlig datter, som selvfølgelig krøver alt det en baby kræver.. det har da været hårdt, og en mega omvæltning, men jeg tror det er hårdest for min mand..

Vi skændes meget.. faktisk hver uge... om alt muligt åndsvagt...

Sagen er at jeg har et alm 9-17 job... med en fast ugentlig fridag. Min mand arbejder eftermiddag/aften... så vi ser kun hinanden kort om morgenen...og i weekenderne.. Jeg står op med vores datter, gir hende mad og kommer hende i tøjet, og han står op når jeg lige får noget make-up på.... Når jeg har fri har jeg valgt at holde hende hjemme... Hvis det stod til min mand skulle hun også passes på min fridag... Generelt går han meget ind for at hun skal passes, så vi kan få fritid... Tror han savner at vi bare er ham og jeg.. 

Men jeg synes ikke det er meningen når man har valgt at få et barn... Selvfølgelig er hun blevet passet.. og jeg tror faktisk vi går mere ud, i bio, til koncert, ud og spiser end gennemsnittet...!! 

Når vi alle tre har fri, så er det altid mig der leger og sørger for vores datter... Jeg synes aldrig han virker til at være interesseret i det... Han magter heller ikke at passe hende hvis jeg lige er til frisør, til brunch eller andet.... Det er altid et problem hvis han skal være alene med hende.... Sammenlagt det sidste år, tror jeg at han har puttet hende 10 gange... 

Det er ikke fordi han er bange for at gøre noget forkert.. Jeg føler bare at han ikke gider hende...... og samtidig ved jeg at han elsker hende...  hmm..

I dag havde vi lige endnu en diskussion inden jeg tog på job.. og nu har jeg bare gået og tænkt hele dagen..

Jeg ønsker mig inderligt et barn mere.. og vi har egentlig også planlagt hvornår vi vil igang med projekt baby igen... Men... sommetider er jeg bare bange for om vores forhold kan holde til endnu et barn......

Hvordan hjælper jeres mænd til derhjemme?

Jeg ville ikke vælge at få et barn til, hvis det var sådan herhjemme.

Her deles vi om ALT. min mand bader vores datter hver 2. Gang, han læser bog for hende hver aften, hvor jeg så synger for hende, jeg vil faktisk sige at han tager over 70pct i weekenden da jeg er højgravid, men det er tydeligt at han elsker det. Han er den der får hende til at grine så hun får ondt i maven og er total fjollet.

-ærligt mener jeg jo helt bestemt at jeg har taget den bedste mand til mine børn

AnjaB skriver:

Her er det nok lidt anderledes, Far står næsten altid op i weekenden og hygger med vores den mindste - den store og jeg er b mennesker og har svært ved at komme op sådan en lørdag eller søndag. Far laver rigtig mange ting med dem - svømmehal, ture, legeplads. Vi gør også mange ting sammen men han har intet problem med at stå for dem. Sidste år holdt min mand en uges sommerferie med dem alene fordi jeg kun kunne få to ugers ferie.  

Vi er ikke så gode til at priotere at komme ud uden unger og vi har sagt børn de næste par år så håber det kommer lidt igen senere.

Måske skal du inspirere din mand til hvad han kunne lave sammen med jeres datter. Jeg ser nogen gange et eller andet sjovt på nettet og spørg ham om det ikke kunne være en far/datter/søn ting og for det meste synes han det er en god ide. Han er bare selv dårlig til at finde de tilbud der er, men tager gerne imod dem. Så måske er din mand også sådan  

Anja

Det kunne måske være en mulighed Tak for ideen!!

Anonym skriver:

Hej hej

Phew hvor synes jeg egentlig det sidste år, med vores fantastiske ønskebarn, har været hårdt for parforholdet....

Vi har en nem og dejlig datter, som selvfølgelig krøver alt det en baby kræver.. det har da været hårdt, og en mega omvæltning, men jeg tror det er hårdest for min mand..

Vi skændes meget.. faktisk hver uge... om alt muligt åndsvagt...

Sagen er at jeg har et alm 9-17 job... med en fast ugentlig fridag. Min mand arbejder eftermiddag/aften... så vi ser kun hinanden kort om morgenen...og i weekenderne.. Jeg står op med vores datter, gir hende mad og kommer hende i tøjet, og han står op når jeg lige får noget make-up på.... Når jeg har fri har jeg valgt at holde hende hjemme... Hvis det stod til min mand skulle hun også passes på min fridag... Generelt går han meget ind for at hun skal passes, så vi kan få fritid... Tror han savner at vi bare er ham og jeg.. 

Men jeg synes ikke det er meningen når man har valgt at få et barn... Selvfølgelig er hun blevet passet.. og jeg tror faktisk vi går mere ud, i bio, til koncert, ud og spiser end gennemsnittet...!! 

Når vi alle tre har fri, så er det altid mig der leger og sørger for vores datter... Jeg synes aldrig han virker til at være interesseret i det... Han magter heller ikke at passe hende hvis jeg lige er til frisør, til brunch eller andet.... Det er altid et problem hvis han skal være alene med hende.... Sammenlagt det sidste år, tror jeg at han har puttet hende 10 gange... 

Det er ikke fordi han er bange for at gøre noget forkert.. Jeg føler bare at han ikke gider hende...... og samtidig ved jeg at han elsker hende...  hmm..

I dag havde vi lige endnu en diskussion inden jeg tog på job.. og nu har jeg bare gået og tænkt hele dagen..

Jeg ønsker mig inderligt et barn mere.. og vi har egentlig også planlagt hvornår vi vil igang med projekt baby igen... Men... sommetider er jeg bare bange for om vores forhold kan holde til endnu et barn......

Hvordan hjælper jeres mænd til derhjemme?

Hos os er det far der er primus motor på hverdagen.  Jeg er kørt på job kl 05:30 og er nnormalt hjemme ved 16 tiden. 

Men når jeg har fri tager jeg 100% over. Synes det er vildt vigtigt at bruge sin fritid med børnene.  Vi skal nok få voksen tid, det må bare vente lidt 

Anonym skriver:

Hej hej

Phew hvor synes jeg egentlig det sidste år, med vores fantastiske ønskebarn, har været hårdt for parforholdet....

Vi har en nem og dejlig datter, som selvfølgelig krøver alt det en baby kræver.. det har da været hårdt, og en mega omvæltning, men jeg tror det er hårdest for min mand..

Vi skændes meget.. faktisk hver uge... om alt muligt åndsvagt...

Sagen er at jeg har et alm 9-17 job... med en fast ugentlig fridag. Min mand arbejder eftermiddag/aften... så vi ser kun hinanden kort om morgenen...og i weekenderne.. Jeg står op med vores datter, gir hende mad og kommer hende i tøjet, og han står op når jeg lige får noget make-up på.... Når jeg har fri har jeg valgt at holde hende hjemme... Hvis det stod til min mand skulle hun også passes på min fridag... Generelt går han meget ind for at hun skal passes, så vi kan få fritid... Tror han savner at vi bare er ham og jeg.. 

Men jeg synes ikke det er meningen når man har valgt at få et barn... Selvfølgelig er hun blevet passet.. og jeg tror faktisk vi går mere ud, i bio, til koncert, ud og spiser end gennemsnittet...!! 

Når vi alle tre har fri, så er det altid mig der leger og sørger for vores datter... Jeg synes aldrig han virker til at være interesseret i det... Han magter heller ikke at passe hende hvis jeg lige er til frisør, til brunch eller andet.... Det er altid et problem hvis han skal være alene med hende.... Sammenlagt det sidste år, tror jeg at han har puttet hende 10 gange... 

Det er ikke fordi han er bange for at gøre noget forkert.. Jeg føler bare at han ikke gider hende...... og samtidig ved jeg at han elsker hende...  hmm..

I dag havde vi lige endnu en diskussion inden jeg tog på job.. og nu har jeg bare gået og tænkt hele dagen..

Jeg ønsker mig inderligt et barn mere.. og vi har egentlig også planlagt hvornår vi vil igang med projekt baby igen... Men... sommetider er jeg bare bange for om vores forhold kan holde til endnu et barn......

Hvordan hjælper jeres mænd til derhjemme?

Åh det gør sku altid ondt i mit hjerte når jeg høre sådan noget. Jeg kan ikke forstå mænd der har det sådan, jeg passer tit vores søn alene og jeg nyder at have alene tid med ham, og jeg glæder mig til om et lille års tid, for så kan vi endnu bedre lege med lego sammen :-) 

Det kræver virkelig et "team-work" at få et familieliv til fungere. Intet er som før man fik børn... men igen så er det så meget bedre på mange andre områder ♥

Herhjemme hjælpes vi med alt! Nogle perioder er jeg mere på men det er ok. Sådan er det. Jeg har en masse jeg også kan "brokke" mig over... men igen... gider ikke... For jeg er nemlig heller ikke perfekt.

Herhjemme synes jeg vi fordeler opgaverne rimeligt og efter "evne" hihi f.eks så er min kæreste sindssyg god i køkkenet....

Måske din mand har en depression???

Min kæreste bliver mere indelukket og orker i ungerne når han har dep.