Mænd og deres børn

Hej hej

Phew hvor synes jeg egentlig det sidste år, med vores fantastiske ønskebarn, har været hårdt for parforholdet....

Vi har en nem og dejlig datter, som selvfølgelig krøver alt det en baby kræver.. det har da været hårdt, og en mega omvæltning, men jeg tror det er hårdest for min mand..

Vi skændes meget.. faktisk hver uge... om alt muligt åndsvagt...

Sagen er at jeg har et alm 9-17 job... med en fast ugentlig fridag. Min mand arbejder eftermiddag/aften... så vi ser kun hinanden kort om morgenen...og i weekenderne.. Jeg står op med vores datter, gir hende mad og kommer hende i tøjet, og han står op når jeg lige får noget make-up på.... Når jeg har fri har jeg valgt at holde hende hjemme... Hvis det stod til min mand skulle hun også passes på min fridag... Generelt går han meget ind for at hun skal passes, så vi kan få fritid... Tror han savner at vi bare er ham og jeg.. 

Men jeg synes ikke det er meningen når man har valgt at få et barn... Selvfølgelig er hun blevet passet.. og jeg tror faktisk vi går mere ud, i bio, til koncert, ud og spiser end gennemsnittet...!! 

Når vi alle tre har fri, så er det altid mig der leger og sørger for vores datter... Jeg synes aldrig han virker til at være interesseret i det... Han magter heller ikke at passe hende hvis jeg lige er til frisør, til brunch eller andet.... Det er altid et problem hvis han skal være alene med hende.... Sammenlagt det sidste år, tror jeg at han har puttet hende 10 gange... 

Det er ikke fordi han er bange for at gøre noget forkert.. Jeg føler bare at han ikke gider hende...... og samtidig ved jeg at han elsker hende...  hmm..

I dag havde vi lige endnu en diskussion inden jeg tog på job.. og nu har jeg bare gået og tænkt hele dagen..

Jeg ønsker mig inderligt et barn mere.. og vi har egentlig også planlagt hvornår vi vil igang med projekt baby igen... Men... sommetider er jeg bare bange for om vores forhold kan holde til endnu et barn......

Hvordan hjælper jeres mænd til derhjemme?

Her er det far der har holdt en ugentlig fridag med Adam, da han arbejder lørdag-mandag

Min mand er ike noget morgenmenneske (for at sige det mildt ) så det har altid mest været mig der stod op. Det er ok - så længe jeg får nogle "sove-længe-morgener" indimellem.

Vi har ikke været ret gode til at få drengene passet - det har virkelig kun været af nød! (Pga overlappende arb. e.l.) men synes vi er gode til at bruge aftenerne sammen (vi har stort set aldrig fri på samme tid da min mand arbejder weekend otte-ni mdr om året)...

LinLin skriver:

Her er det far der har holdt en ugentlig fridag med Adam, da han arbejder lørdag-mandag

Min mand er ike noget morgenmenneske (for at sige det mildt ) så det har altid mest været mig der stod op. Det er ok - så længe jeg får nogle "sove-længe-morgener" indimellem.

Vi har ikke været ret gode til at få drengene passet - det har virkelig kun været af nød! (Pga overlappende arb. e.l.) men synes vi er gode til at bruge aftenerne sammen (vi har stort set aldrig fri på samme tid da min mand arbejder weekend otte-ni mdr om året)...

Min mand er heller ikke noget morgenmenneske overhovedet..

Dejligt at han holder jeres søn hjemme... 

Anonym skriver:

Hej hej

Phew hvor synes jeg egentlig det sidste år, med vores fantastiske ønskebarn, har været hårdt for parforholdet....

Vi har en nem og dejlig datter, som selvfølgelig krøver alt det en baby kræver.. det har da været hårdt, og en mega omvæltning, men jeg tror det er hårdest for min mand..

Vi skændes meget.. faktisk hver uge... om alt muligt åndsvagt...

Sagen er at jeg har et alm 9-17 job... med en fast ugentlig fridag. Min mand arbejder eftermiddag/aften... så vi ser kun hinanden kort om morgenen...og i weekenderne.. Jeg står op med vores datter, gir hende mad og kommer hende i tøjet, og han står op når jeg lige får noget make-up på.... Når jeg har fri har jeg valgt at holde hende hjemme... Hvis det stod til min mand skulle hun også passes på min fridag... Generelt går han meget ind for at hun skal passes, så vi kan få fritid... Tror han savner at vi bare er ham og jeg.. 

Men jeg synes ikke det er meningen når man har valgt at få et barn... Selvfølgelig er hun blevet passet.. og jeg tror faktisk vi går mere ud, i bio, til koncert, ud og spiser end gennemsnittet...!! 

Når vi alle tre har fri, så er det altid mig der leger og sørger for vores datter... Jeg synes aldrig han virker til at være interesseret i det... Han magter heller ikke at passe hende hvis jeg lige er til frisør, til brunch eller andet.... Det er altid et problem hvis han skal være alene med hende.... Sammenlagt det sidste år, tror jeg at han har puttet hende 10 gange... 

Det er ikke fordi han er bange for at gøre noget forkert.. Jeg føler bare at han ikke gider hende...... og samtidig ved jeg at han elsker hende...  hmm..

I dag havde vi lige endnu en diskussion inden jeg tog på job.. og nu har jeg bare gået og tænkt hele dagen..

Jeg ønsker mig inderligt et barn mere.. og vi har egentlig også planlagt hvornår vi vil igang med projekt baby igen... Men... sommetider er jeg bare bange for om vores forhold kan holde til endnu et barn......

Hvordan hjælper jeres mænd til derhjemme?

Vi fik vores søn for snart 8 mdr siden og lige fra start af har min kæreste været ind over. hviklet han også har kunnet fordi jeg ikke kunne amme sælig længe.

Han er som jeres mænd heller ikke morgen menneske, men har så tilgengæld dækket nætterne og stadig gået fultid på arbejde. Så det var ham der havde lure om aftenen. Det holdt så selvfølgelig ikke i længden og vi fandt en bedre rutinge som fra efter kl 2 så var det mig der stod op. Han kunne alligevel ikke gå i seng før.

Nu her hvor vores søn er blevet ældre er vi 50/50 om det. Han har lige passet ham i dag mens jeg var til køre time. Han giver grød om aftenen, giver flakse, skifter ham, putter ham og leger med ham i løbet af aftenen.

Så jeg er heldig at have en dejlig kæreste som også har lyst til at være ind over.

Enirt skriver:

Vi fik vores søn for snart 8 mdr siden og lige fra start af har min kæreste været ind over. hviklet han også har kunnet fordi jeg ikke kunne amme sælig længe.

Han er som jeres mænd heller ikke morgen menneske, men har så tilgengæld dækket nætterne og stadig gået fultid på arbejde. Så det var ham der havde lure om aftenen. Det holdt så selvfølgelig ikke i længden og vi fandt en bedre rutinge som fra efter kl 2 så var det mig der stod op. Han kunne alligevel ikke gå i seng før.

Nu her hvor vores søn er blevet ældre er vi 50/50 om det. Han har lige passet ham i dag mens jeg var til køre time. Han giver grød om aftenen, giver flakse, skifter ham, putter ham og leger med ham i løbet af aftenen.

Så jeg er heldig at have en dejlig kæreste som også har lyst til at være ind over.

Hvor dejligt =) Hvor er du heldig!

Min mand er lige startet selvstændig, så han arbejder MEGET, men når han endelig er hjemme, er han ligeså meget på som jeg er..
Han har også tit spurgt, om jeg ik vil ud og lave noget, så skal han nok være hjemme hos ungerne..
Er da lidt trist at få børn og så ik gide at "passe" dem

Lusi skriver:

Min mand er lige startet selvstændig, så han arbejder MEGET, men når han endelig er hjemme, er han ligeså meget på som jeg er..
Han har også tit spurgt, om jeg ik vil ud og lave noget, så skal han nok være hjemme hos ungerne..
Er da lidt trist at få børn og så ik gide at "passe" dem

Ja jeg er også skuffet over det.. 

Der går lige et par mdr før jeg kan sætte mig heeelt ind i din situation, MEN 

Vi har jo fået hjælp til at blive gravide vha fertilitetsbehandling. Det tog 2 år, men er endelig lykkedes 

Min mand ønsker sig et barn, lige så vel som jeg - men samtidig giver han også udtryk for at han nok glæder sig (lidt mere) til at barnet er blevet 2-3-4 år og det 'kan' noget. Altså gå, snakke og være mere selvstændigt, i stedet for bleskift, grød og opkast. - hvis du forstår 

Håber selvfølgelig at han ændrer lidt mening når han står med den lille i sine arme, men jeg tror desværre at det med bleskift, bliver en meget stor ting, der bliver krævet af ham 

Ved ikke om din mand kunne have det lidt på samme måde?? 

her er det far lige så meget som mor...

hvis jeg ønsker at ville noget en dag så tager far hvis far vil noget en dag ja så tager jeg..

men nu ikke så tit vi gør men vi hjælper hinanden lige som om morgen, kæresten får vores søn afsted og henter da det passer bedst i hans tider forhold til mine så hygger de til jeg kommer hjem

CroQuis skriver:

Der går lige et par mdr før jeg kan sætte mig heeelt ind i din situation, MEN 

Vi har jo fået hjælp til at blive gravide vha fertilitetsbehandling. Det tog 2 år, men er endelig lykkedes 

Min mand ønsker sig et barn, lige så vel som jeg - men samtidig giver han også udtryk for at han nok glæder sig (lidt mere) til at barnet er blevet 2-3-4 år og det 'kan' noget. Altså gå, snakke og være mere selvstændigt, i stedet for bleskift, grød og opkast. - hvis du forstår 

Håber selvfølgelig at han ændrer lidt mening når han står med den lille i sine arme, men jeg tror desværre at det med bleskift, bliver en meget stor ting, der bliver krævet af ham 

Ved ikke om din mand kunne have det lidt på samme måde?? 

Jo sådan har min mand også sagt... at han glæææder sig til hun kan noget mere... Og det kan jeg da også godt forstå.. det er måske mere håndgribeligt for ham... Jeg synes bare man skal nyde hvert øjeblik med hende...

Vi har også været i behandling....  Og så synes jeg bare han ska være ekstra meget glad for hende heh.....