Hvordan ved jeg om vi skal fortsætte?

Anonym skriver:

Vi har ikke råd til parterapi da vi er studerende lige nu.
Jeg går til psykolog - det er også derfor der er nogle ting der er begyndt at gå op for mig i mit arbejde med mig selv..

Du skrev i tråden igår, at han/i har en stor opsparing. Det vil da være oplagt at bruge penge derfra for at se om forholdet kan reddes.

Havre74 skriver:

Du skrev i tråden igår, at han/i har en stor opsparing. Det vil da være oplagt at bruge penge derfra for at se om forholdet kan reddes.

God pointe

Havre74 skriver:

Du skrev i tråden igår, at han/i har en stor opsparing. Det vil da være oplagt at bruge penge derfra for at se om forholdet kan reddes.

Ja, men jeg kan ikke tvinge ham til at bruge penge, som han ikke vil bruge.

Anonym skriver:

Ja, men jeg kan ikke tvinge ham til at bruge penge, som han ikke vil bruge.

Nje det er klart, men du kan jo få en snak med ham om det. Han er vel også interesseret i at gøre det der skal til, for at se om forholdet kan reddes.

 Du skrev igår, at i har fået fællesøkonomi. Er opsparingen også fælles ?

Anonym skriver:

Synes vores parforhold er så svært lige nu.. Oprettede tråden i går om det med om han var smålig.. Og det er ikke det eneste, der er mange andre ting i vores forhold som frustrerer mig.. Mange grundlæggende ting vi er uenige om. Lige nu føler jeg, at det der egentlig nok holder os sammen er børnene, selvom han selv er af en anden mening - han siger han ikke kan forestille sig et liv uden mig. Jeg tænker jeg må elske ham og nære dybe, varme følelser for ham et sted inde bagved, for det har jeg da gjort. Men det sidste lange stykke tid har vi hverken kysset, krammet eller haft sex. Kun på et ekstremt minimum - jeg har ikke rigtig lyst.

I går sad jeg sågar og overvejede min økonomi som enlig og tænkte på hvordan jeg endelig kunne indrette vores hjem som jeg ønskede det hvis min kæreste flyttede. Tænkte jeg ville rykke ind i børneværelset og så kunne de få det store soveværelse. Tænkte på hvem af os der skulle have hvilket indbo...

Men det må da også være værd at kæmpe for for børnenes skyld? Og jeg har jo haft de følelser, så de må vel være der et sted...

jeg tænker at hvis han køber ting og regner med at du betaler, og ikke er interesseret i at betale det det evt kommer til at koste jer at redde jeres forhold, jamen så ville jeg på ingen måder gide det. For at et forhold kan fungere i min optik så skal man være enige om at kæmpe i modgang, og være glade sammen i medgang, ellers er der sgu ikke noget ved det.

Jeg syntes du skal føle på dig selv, alle parforhold har de perioder hvor man ikke er super interesseret i sin partner. Jeg har kun været sammen med min kæreste i et års tid, men genkender nogle af dine tanker.. Giv det lidt tid og gør dit for at prøve at finde gnisten frem igen.. tag evt en snak med ham, og hver ærlig om hvordan du har det .. det syntes jeg lidt i begge skylder hinanden som partner.. Selvfølgelig skal du lytte til dit hjerte, så hvis det bare ikke er noget du har lyst til at gøre noget for at lave om på.. Så er det jo ikke det rigtige for dig..

Men alle ved at hvis man ikke har så meget nærvær med sin partner så mister man interessen i det lange løb..

Anonym skriver:

Synes vores parforhold er så svært lige nu.. Oprettede tråden i går om det med om han var smålig.. Og det er ikke det eneste, der er mange andre ting i vores forhold som frustrerer mig.. Mange grundlæggende ting vi er uenige om. Lige nu føler jeg, at det der egentlig nok holder os sammen er børnene, selvom han selv er af en anden mening - han siger han ikke kan forestille sig et liv uden mig. Jeg tænker jeg må elske ham og nære dybe, varme følelser for ham et sted inde bagved, for det har jeg da gjort. Men det sidste lange stykke tid har vi hverken kysset, krammet eller haft sex. Kun på et ekstremt minimum - jeg har ikke rigtig lyst.

I går sad jeg sågar og overvejede min økonomi som enlig og tænkte på hvordan jeg endelig kunne indrette vores hjem som jeg ønskede det hvis min kæreste flyttede. Tænkte jeg ville rykke ind i børneværelset og så kunne de få det store soveværelse. Tænkte på hvem af os der skulle have hvilket indbo...

Men det må da også være værd at kæmpe for for børnenes skyld? Og jeg har jo haft de følelser, så de må vel være der et sted...

hmm, umiddelbart virker det som om du er rykket videre på det mentale plan... men er han klar over hvilke tanker du går med??

Har du forklaret ham alvoren i hans måde at agere, og hvordan det får dig til at føle?

I bund og grund når man lægger indlægget om småligheden og dette indlæg sammen, lyder det rigtig meget som om I er vokset fra hinanden... hvor du er blevet mere moden med årene og har taget ansvaret til dig i forhold til det at stifte familie, så lyder det til at han stadig hænger lidt fast i at det er ham og hans behov der kommer i første række, og dermed umodenheden

Det er svært at råde dig til hvad du skal gøre... blot spørge lidt ind og måske kaste lidt ekstra lys på situatione...

Håber virkelig du finder den løsning der passer til dig og din familie

Qnuz

jeg har det på den måde.

man skal IKKE blive sammen pga børne, man skal blive sammen fordi man ønsker at være sammen fordi man elsker hinanden, man kan hade hinanden man kan have det sjovt, sur på hinanden, og så glat skændes...

men ja hvis der ikke er mere tilbage og man ikke føler der er mere tilbage jamen er det så slut????

det lyder som om du bare er så klart til at bo alene og starte på en ny og frisk start... men ja du må mærke inden i