Jalousi er en meget grim ting :'(

grinny skriver:

Selvfølgelig er det ikke fair overfor andre, venner og familie kan jo ikke gøre for at de godt kan og andre ikke kan blive så nemt gravid - men lige så meget som dem der har svært ved at fåørn skal respektere deres glæde, skal de med børn også respektere at man ikke kan være overlykkelig hver gang. 

Jeg meldte ud med at jeg var glad på deres vegne, men at jeg ikke kunne vise det og ikke kunne snakke lange snakke om deres graviditet/deres børn, da jeg simpelthen ikke havde lyst til at udsætte mig selv for det følelsesmæssige helvede det var hver gang.

Og det med at det lige er ham der får det til at gøre ondt er jo fordi det er den første kærlighed. Jeg har da også flere gange tænkt at min x-kæreste (og den første kærlighed) i hvert fald ikke skulle have børn før mig! Netop fordi han ikke skulle bygge det liv op vi burde have haft sammen. Nu har jeg fundet ham jeg vil dele livet med og jeg er glad for at det er ham der skal være far til mit barn, men gnider mig da stadig lidt i hænderne over at jeg bliver mor før min x bliver far!  

Det har du helt ret i. Men syntes stadig det svært at vise ens ulykke er over for nogle som er så lykkelligt. Vil jo gerne vise dem det også glæder en. Men ja.. 

Men de vidste vel også godt i forsøgt så eller? For her er der ingen der ved det. Kun manden og jeg. Vi er selvølgelig også meget tidlig i forløbet. Men stadig. 

Hehe. God pointe. Men ja. Er 100% sikker på at det er min nuværende kæreste jeg vil have bliver far til mine børn. Og håber og tror jeg da også han bliver. Men man kan aldrig vide. Hvor længe siden er det, at i gik fra hinanden? Her er det 10 år siden - nogle vil nok kalde os barndoms kæreste. Men ja. For ham og jeg var det bare mere end det. :/

Anonym skriver:

Piver er måske et forkert ordvalg fra min side. Mit er nok lidt piv. Men for andre kvinder som måske har forsøgt længe er det ikke længere piv. 

Har kun været igang 1 måned  Er på cyklusdag 45 nu i første cyklus. 

Ja det uretfærdigt. Puha.. 

Hvorfor skal det også være så svært for nogle, og så nemt for så mange andre. Det uretfærdigt. 

Hvordan ved i det allerede nu? (Hvis jeg må spørge, du skal selvfølgelig ikke svare, hvis ikke du ønsker det )

DEt håber og tror jeg også. Men min krop er ikke helt normal, og har aldrig været det. Så frygter lidt, at den ikke er i stand til at blive gravid.   

Men tak 

Min mand blev testen for mange år siden da han var sammen med sin eks, der fik han afvide at han slet ikke kunne få børn, dog da han blev testen dengang tog både ham og hans eks en pokkers masse narko, så da vi begyndte og snakke om børn fortælte han at han havde fået afvide at han ikke kunne få børn, men jeg ville ikke tage det for gode vare da jeg viste han havde taget en masse narko den gang, så jeg sendte ham afsted til lægen igen og han fik en henvisning til at få det tjekket.

Da vi fik svar var det self. ikke det jeg havde håbet med det var bedre end det han fik for flere år siden, han har kun 20 % svømmer der er i live og af dem er det kun 10% der svømmer som de skal de andre 10% er meget meget sløve, så i bund og grurd er der 90% af hans svømmer der er i vejen for de 10% der kan og vil noget - men han KAN får børn der skal bare noget hjælp til. 

Min krop er sgu heller ikke helt normal, men så passer den bare til resten af mig 

Hvis du er bange for at du ikke kan få børn kan du jo snakke med din læge om det, og så kan du få en henvisning til at blive undersøgt, selv om de dog gerne vil undersøge manden først, men i skal have forsøgt i, men det er et år før de vil lade jer undersøge. Men hey man kan jo pynte lidt på hvorlænge man har forsøgt, det kan lægen jo ikke bevise, vedmindre man er på p-piller eller anden for for prvintion - men ssssssh det må man ikke sige højt sådan noget 

Anonym skriver:

Det har du helt ret i. Men syntes stadig det svært at vise ens ulykke er over for nogle som er så lykkelligt. Vil jo gerne vise dem det også glæder en. Men ja.. 

Men de vidste vel også godt i forsøgt så eller? For her er der ingen der ved det. Kun manden og jeg. Vi er selvølgelig også meget tidlig i forløbet. Men stadig. 

Hehe. God pointe. Men ja. Er 100% sikker på at det er min nuværende kæreste jeg vil have bliver far til mine børn. Og håber og tror jeg da også han bliver. Men man kan aldrig vide. Hvor længe siden er det, at i gik fra hinanden? Her er det 10 år siden - nogle vil nok kalde os barndoms kæreste. Men ja. For ham og jeg var det bare mere end det. :/

 

I starten var der ingen der vidste det, men i marts '13 - efter 3 år - blev vi endelig sendt videre i systemet og skulle starte d. 1/6 '13, men nåede at blive gravid inden  Men vi fortalte det til venner og familien da vi troede vi skulle starte i behandling, nemlig fordi det ville blive for hårdt at holde det hemmeligt.

Bum bum, tror det er 7 år siden vi var sammen. Jeg var helt sikker på at jeg skulle leve resten af mit liv med ham og derfor har han også en special plads i mit hjerte, selvom jeg ikke elsker ham mere og ikke på noget tidspunkt ønsker at finde sammen med ham igen, ja så var han altså bare en stor del af mit liv 

Wish-Baby skriver:

Min mand blev testen for mange år siden da han var sammen med sin eks, der fik han afvide at han slet ikke kunne få børn, dog da han blev testen dengang tog både ham og hans eks en pokkers masse narko, så da vi begyndte og snakke om børn fortælte han at han havde fået afvide at han ikke kunne få børn, men jeg ville ikke tage det for gode vare da jeg viste han havde taget en masse narko den gang, så jeg sendte ham afsted til lægen igen og han fik en henvisning til at få det tjekket.

Da vi fik svar var det self. ikke det jeg havde håbet med det var bedre end det han fik for flere år siden, han har kun 20 % svømmer der er i live og af dem er det kun 10% der svømmer som de skal de andre 10% er meget meget sløve, så i bund og grurd er der 90% af hans svømmer der er i vejen for de 10% der kan og vil noget - men han KAN får børn der skal bare noget hjælp til. 

Min krop er sgu heller ikke helt normal, men så passer den bare til resten af mig 

Hvis du er bange for at du ikke kan få børn kan du jo snakke med din læge om det, og så kan du få en henvisning til at blive undersøgt, selv om de dog gerne vil undersøge manden først, men i skal have forsøgt i, men det er et år før de vil lade jer undersøge. Men hey man kan jo pynte lidt på hvorlænge man har forsøgt, det kan lægen jo ikke bevise, vedmindre man er på p-piller eller anden for for prvintion - men ssssssh det må man ikke sige højt sådan noget 

 

Ja okay. Kan se i også er igang nu. Lurede lige din profil 

Det da godt han er ude af narkoen. Ja der er jo et håb så længe der er nogle gode svømmere.  for at heldet meget snart er med jer. 

Hehe. Sådan er det også med min krop og jeg. Men alligevel har alle der vil have børn en drøm om at man ikke går flere år (LÆSES som måneder) og venter på det vil lykkes. 

Tja af hvad min læge ved, så begyndte vi får 4 mdr. siden så tiden går jo hurtig indtil vi når de 12 mdr. Men nu må vi se. Skal jo bare se tiden an. Håber dog at få en lidt mere stabil cyklus for det her er da slet ikke til at finde ud af :/ Det meget nemmere på p-piller

grinny skriver:

I starten var der ingen der vidste det, men i marts '13 - efter 3 år - blev vi endelig sendt videre i systemet og skulle starte d. 1/6 '13, men nåede at blive gravid inden  Men vi fortalte det til venner og familien da vi troede vi skulle starte i behandling, nemlig fordi det ville blive for hårdt at holde det hemmeligt.

Bum bum, tror det er 7 år siden vi var sammen. Jeg var helt sikker på at jeg skulle leve resten af mit liv med ham og derfor har han også en special plads i mit hjerte, selvom jeg ikke elsker ham mere og ikke på noget tidspunkt ønsker at finde sammen med ham igen, ja så var han altså bare en stor del af mit liv 

Puha tre år er også længe at holde det skjult. Og forresten tillykke med den lille i maven 

Ja det mærkelig som tiden kan ændre ens syn på det hele heeh. Jeg ønsker nu heller ikke på nogen måde at finde sammen med min eks igen. Men ja han har stadig betydning. 

Anonym skriver:

Puha tre år er også længe at holde det skjult. Og forresten tillykke med den lille i maven 

Ja det mærkelig som tiden kan ændre ens syn på det hele heeh. Jeg ønsker nu heller ikke på nogen måde at finde sammen med min eks igen. Men ja han har stadig betydning. 

 

Ja det var meget lang tid, og det tog også hårdt på psyken hver gang folk spurgte om vi ikke snart skulle være forældre! Og tak tak 

Anonym skriver:

Ja okay. Kan se i også er igang nu. Lurede lige din profil 

Det da godt han er ude af narkoen. Ja der er jo et håb så længe der er nogle gode svømmere.  for at heldet meget snart er med jer. 

Hehe. Sådan er det også med min krop og jeg. Men alligevel har alle der vil have børn en drøm om at man ikke går flere år (LÆSES som måneder) og venter på det vil lykkes. 

Tja af hvad min læge ved, så begyndte vi får 4 mdr. siden så tiden går jo hurtig indtil vi når de 12 mdr. Men nu må vi se. Skal jo bare se tiden an. Håber dog at få en lidt mere stabil cyklus for det her er da slet ikke til at finde ud af :/ Det meget nemmere på p-piller

 

Ja det er vi, dog er det en smugle på stadby pga vores situation lige pt 

Ja alle håber jo det lykkes hurtigt, men dog er realiteten ikke altid sådan - detsværre 

Jeg går det at jeg bruger min kalender i min mobil når jeg får min mens, så markere jeg dagen med et "mens start" og det samme gør ejg så sidste dagen hvor jeg skriver "mens slut". Synes det er nemmere at holde øje og havde overblik over hvordan og hvorledes, og når det er i min mobil, så smider jeg der ikke lige væk, som hvis jeg skrev det på et parpir, og der er ikke lige frem andre der kigger der  og hvis så lægen spørg er det nemt lige at finde hvornår man havde, hvad dag det startede, hvor år det sluttede hvor mange dagen der så gik får man fik igen.

Men ja tiden går hurtigt selv om man ikke lige føler det sådan, men det gør den