Jalousi er en meget grim ting :'(

Hej...

Puha.. Ved ikk hvor jeg ska start eller slut... 

Sidder her med tårre i øjnene... Min x er lige blevet far... Det var min første kærlighed, og kan bare mærke, at jeg stadig har følelser for ham... Det blev slet ikke afsluttet på en ordenlig måde dengang... Det er rigtig mange år siden, men tænker stadig på ham... 

Altså ens første kærlighed vil jo altid være i ens tanker... Og der er heller ikke sådan, at jeg gerne vil vær kærster med ham igen... 

Men det hårdt at se, at han nu har fået barn med en anden, eftersom kæresten min og jeg forsøger at få børn sammen... Syntes generelt det hårdt at se, alle dem som bliver gravide/får børn, når nu der bare intet sker ved en selv... Vi har godt nok ikk prøvet så længe. Men alligevel... 

(Denne debat er ikke lavet for at få ynk i forhold til eks.. Men derimod fordi jeg virkelig ønsker at få et barn med min kæreste. Føler bare ikke der sker noget ))

Anonym skriver:

Hej...

 

Puha.. Ved ikk hvor jeg ska start eller slut... 

Sidder her med tårre i øjnene... Min x er lige blevet far... Det var min første kærlighed, og kan bare mærke, at jeg stadig har følelser for ham... Det blev slet ikke afsluttet på en ordenlig måde dengang... Det er rigtig mange år siden, men tænker stadig på ham... 

Altså ens første kærlighed vil jo altid være i ens tanker... Og der er heller ikke sådan, at jeg gerne vil vær kærster med ham igen... 

Men det hårdt at se, at han nu har fået barn med en anden, eftersom kæresten min og jeg forsøger at få børn sammen... Syntes generelt det hårdt at se, alle dem som bliver gravide/får børn, når nu der bare intet sker ved en selv... Vi har godt nok ikk prøvet så længe. Men alligevel... 

 

(Denne debat er ikke lavet for at få ynk i forhold til eks.. Men derimod fordi jeg virkelig ønsker at få et barn med min kæreste. Føler bare ikke der sker noget ))

Først og fremmest skal du have en KÆMPE 

Kender godt følelesen af at alle omkring en bliver gravide, er det eller har lige født - og selv om man burde være glad på deres vegne bliver man pisse jaloux firdi man selv kæmper.

Så endnu en til dig og  i snart har heldet med jer

Anonym skriver:

Hej...

 

Puha.. Ved ikk hvor jeg ska start eller slut... 

Sidder her med tårre i øjnene... Min x er lige blevet far... Det var min første kærlighed, og kan bare mærke, at jeg stadig har følelser for ham... Det blev slet ikke afsluttet på en ordenlig måde dengang... Det er rigtig mange år siden, men tænker stadig på ham... 

Altså ens første kærlighed vil jo altid være i ens tanker... Og der er heller ikke sådan, at jeg gerne vil vær kærster med ham igen... 

Men det hårdt at se, at han nu har fået barn med en anden, eftersom kæresten min og jeg forsøger at få børn sammen... Syntes generelt det hårdt at se, alle dem som bliver gravide/får børn, når nu der bare intet sker ved en selv... Vi har godt nok ikk prøvet så længe. Men alligevel... 

 

(Denne debat er ikke lavet for at få ynk i forhold til eks.. Men derimod fordi jeg virkelig ønsker at få et barn med min kæreste. Føler bare ikke der sker noget ))

Sender babystøv jeres vej, og krydser fingre for at det snart lykkedes for jer! 

Jalousi er en grim ting - ja - men men men... Der er helt okay at føle at det hele er uretfærdigt, det er helt okay at man ikke altid føler, at man kan glæde sig på andres vegne.

Det tog 3 år før jeg blev gravid, 2 vennepar fik 2!! børn imens vi prøvede. Første gang var jeg glad på deres vegne, anden gang tog jeg en lille smule afstand, for det gjorde virkelig ondt! Det er først efter jeg er blevet gravid at jeg har "lyst til" at holde deres børn og lege med dem. Kan godt være at jeg handlede forkert dengang, men jeg lyttede til mine følelser og gjorde det jeg følte var det rigtige.

Og så gør det, det jo ikke bedre at det er en x-kæreste. Hvis det var min x-kæreste ville jeg også få et stik i hjertet, en gang var det jo jer og lige meget hvad der er sket den gang og nu, vil ens første kærlighed (og nummer 2, 3, osv.) altid have en plads hos en - det har mine også.

Så lad vær med at føle dig som en dårlig person, det er okay at man føler hele verden bare får børn for at træde en ned i mudderet - græd ud når du har brug for det! 

Wish-Baby skriver:

Først og fremmest skal du have en KÆMPE 

Kender godt følelesen af at alle omkring en bliver gravide, er det eller har lige født - og selv om man burde være glad på deres vegne bliver man pisse jaloux firdi man selv kæmper.

Så endnu en til dig og  i snart har heldet med jer

Tak. 

Ja det træls man er sådan bygget.. (Vil dog stadig understrege, at jeg ikke burde "pive".. Da vi slet ikke har forsøgt så længe som mange andre). Men forstå bare ikke, hvorfor nogle der ikke ønsker, at blive gravide så let bliver det. Mens mange af os, som virkelig gerne vil have et barn bare skal kæmpe, og måske aldrig opnå en graviditet.? :/ 

Tak. 

VråJepsen skriver:

Sender babystøv jeres vej, og krydser fingre for at det snart lykkedes for jer! 

Tak. Det varmer 

grinny skriver:

Jalousi er en grim ting - ja - men men men... Der er helt okay at føle at det hele er uretfærdigt, det er helt okay at man ikke altid føler, at man kan glæde sig på andres vegne.

Det tog 3 år før jeg blev gravid, 2 vennepar fik 2!! børn imens vi prøvede. Første gang var jeg glad på deres vegne, anden gang tog jeg en lille smule afstand, for det gjorde virkelig ondt! Det er først efter jeg er blevet gravid at jeg har "lyst til" at holde deres børn og lege med dem. Kan godt være at jeg handlede forkert dengang, men jeg lyttede til mine følelser og gjorde det jeg følte var det rigtige.

Og så gør det, det jo ikke bedre at det er en x-kæreste. Hvis det var min x-kæreste ville jeg også få et stik i hjertet, en gang var det jo jer og lige meget hvad der er sket den gang og nu, vil ens første kærlighed (og nummer 2, 3, osv.) altid have en plads hos en - det har mine også.

Så lad vær med at føle dig som en dårlig person, det er okay at man føler hele verden bare får børn for at træde en ned i mudderet - græd ud når du har brug for det! 

 Dine ord betyder meget. 

Nej det er okay. Men alligevel føler man sig ikke fair. Men er jo inderst inde virkelig trist over, at det ikke er en selv. Og man forsøger virkelig at opbygge en facade over, hvor glad man er på deres vegne. Men puha. Når så man kommer hjem og er selv. Så rammer sorgen en. 

Púha. Det må have været hårdt. Min historie er ikke noget i forhold til din. Har været skruk i ca. 2½ år, hvor kæresten ikke har været klar, og når han så endelig er klar, er min krop åbenbart ikke enig i, at det skal være nu. Sideløbende hermed har flere familiemedlemmer fået børn, og hold da helt ferie hvor er det hårdt at se. Jeg har virkelig også svært ved at holde og lege med dem.

Ja men det underligt for det faktisk kun ham jeg har det sådan med. Nu skal det ikke lyde som om jeg har haft flere 1000 for det har jeg ikke. Men med ham var det helt ægte. Som med ham jeg har nu 

Tak fordi du har lyst til at dele  dine erfaringer  

Anonym skriver:

Tak. 

Ja det træls man er sådan bygget.. (Vil dog stadig understrege, at jeg ikke burde "pive".. Da vi slet ikke har forsøgt så længe som mange andre). Men forstå bare ikke, hvorfor nogle der ikke ønsker, at blive gravide så let bliver det. Mens mange af os, som virkelig gerne vil have et barn bare skal kæmpe, og måske aldrig opnå en graviditet.? :/ 

Tak. 

Det er klart man piver - dit eget ord  - når der er noget man brændene ønsker sig og man ikke bare lige kan få det  Og det gør bare endnu mere ondt når alle andre få lige dét man gerne vil have.

Jeg har flere gang haft lyst til og fortælle folk omkring mig hvor meget jeg var ved at brække mig over deres lykke over deres gravilitet eller lille ny, men det er jo en følelse man får inden i når man har det svært.

Vi har snakket om baby i godt og vel 3 år, men ved vi skal have hjælp til det da manden svømmere ikke er så livlige som man kunne ønske sig, men det kommer nok en dag 

Men det skal nok lykkes for jer Så hold hovedet højt

Anonym skriver:

 Dine ord betyder meget. 

 

Nej det er okay. Men alligevel føler man sig ikke fair. Men er jo inderst inde virkelig trist over, at det ikke er en selv. Og man forsøger virkelig at opbygge en facade over, hvor glad man er på deres vegne. Men puha. Når så man kommer hjem og er selv. Så rammer sorgen en. 

Púha. Det må have været hårdt. Min historie er ikke noget i forhold til din. Har været skruk i ca. 2½ år, hvor kæresten ikke har været klar, og når han så endelig er klar, er min krop åbenbart ikke enig i, at det skal være nu. Sideløbende hermed har flere familiemedlemmer fået børn, og hold da helt ferie hvor er det hårdt at se. Jeg har virkelig også svært ved at holde og lege med dem.

Ja men det underligt for det faktisk kun ham jeg har det sådan med. Nu skal det ikke lyde som om jeg har haft flere 1000 for det har jeg ikke. Men med ham var det helt ægte. Som med ham jeg har nu 

Tak fordi du har lyst til at dele  dine erfaringer  

Selvfølgelig er det ikke fair overfor andre, venner og familie kan jo ikke gøre for at de godt kan og andre ikke kan blive så nemt gravid - men lige så meget som dem der har svært ved at fåørn skal respektere deres glæde, skal de med børn også respektere at man ikke kan være overlykkelig hver gang. 

Jeg meldte ud med at jeg var glad på deres vegne, men at jeg ikke kunne vise det og ikke kunne snakke lange snakke om deres graviditet/deres børn, da jeg simpelthen ikke havde lyst til at udsætte mig selv for det følelsesmæssige helvede det var hver gang.

Og det med at det lige er ham der får det til at gøre ondt er jo fordi det er den første kærlighed. Jeg har da også flere gange tænkt at min x-kæreste (og den første kærlighed) i hvert fald ikke skulle have børn før mig! Netop fordi han ikke skulle bygge det liv op vi burde have haft sammen. Nu har jeg fundet ham jeg vil dele livet med og jeg er glad for at det er ham der skal være far til mit barn, men gnider mig da stadig lidt i hænderne over at jeg bliver mor før min x bliver far!  

Wish-Baby skriver:

Det er klart man piver - dit eget ord  - når der er noget man brændene ønsker sig og man ikke bare lige kan få det  Og det gør bare endnu mere ondt når alle andre få lige dét man gerne vil have.

Jeg har flere gang haft lyst til og fortælle folk omkring mig hvor meget jeg var ved at brække mig over deres lykke over deres gravilitet eller lille ny, men det er jo en følelse man får inden i når man har det svært.

Vi har snakket om baby i godt og vel 3 år, men ved vi skal have hjælp til det da manden svømmere ikke er så livlige som man kunne ønske sig, men det kommer nok en dag 

Men det skal nok lykkes for jer Så hold hovedet højt

Piver er måske et forkert ordvalg fra min side. Mit er nok lidt piv. Men for andre kvinder som måske har forsøgt længe er det ikke længere piv. 

Har kun været igang 1 måned  Er på cyklusdag 45 nu i første cyklus. 

Ja det uretfærdigt. Puha.. 

Hvorfor skal det også være så svært for nogle, og så nemt for så mange andre. Det uretfærdigt. 

Hvordan ved i det allerede nu? (Hvis jeg må spørge, du skal selvfølgelig ikke svare, hvis ikke du ønsker det )

DEt håber og tror jeg også. Men min krop er ikke helt normal, og har aldrig været det. Så frygter lidt, at den ikke er i stand til at blive gravid.   

Men tak