Kronik om børn i bæreseler og overstimulering...

Interessant morgenlæsning...

Hvad mener I?

http://m.b.dk/?redirect=www.b.dk%2Fkronikker%2Fstress-i-baereselen

Jeg tror faktisk at det er sandt.! Jeg tror faktisk at mange af de ting forældrene tager børnene med til når de er små kan være stressende for dem hvis det er hver dag. Men jeg tror så også at, er det noget der sker en gang imellem, rytmik, tur på cafe, tur med bæresele/strækvikle osv, så skader det ikke når det er noget der sker sjældent, men er det hver dag i den nyfødtes liv at mor lige skal på strøget, og mor lige skal besøge veninden eller på café besøg med veninden, og så samtidig gerne vil prøve alle de hersens tilbud der er til nybagte forældre. At så bliver barnet overstimuleret og får problemer med at finde ro. 

Jeg tror også at mange forældre som sidder hjemme hver dag med deres børn får dårlig samvittighed over for deres små børn fordi at de ikke bliver stimuleret nok, hvor fakta ifølge denne kronik er at barnet faktisk har bedre af at blive hjemme og har bedre af at blive skermet fra omverdenen fordi den er FOR stimulerede. 

Men jeg tænker også at enhver mor kender sit barn, og enhver mor mærker sit barn således at hvis barnet ændrer adfærd Udfra den metode mor beriger verden sit nye afkom på, så er mor også den første til at ændre på den rutine. 

Jeg giver kronik forfatteren ret i det men jeg tror simpelthen også spå det der gamle ordsprog der hedder al. Med måde. For det skal da heller ikke hedde sig sådan at når mor er på barsel med sin lille nyt, at så er det forbudt at gå udendørs fordi at ens barn kan risikere at blive overstimuleret.  Alt med måde.

Endnu en i rækken af artikler, der fortæller os, at vi forældrer ikke gør det godt nok. Ikke underligt, at det er så svært at være forældre i dag og at flere og flere bliver deprimerede. 

Holder vi os i form er vi egoister, gør vi ikke er vi uansvarlige. Osv det er bare aldrig " godt nok". 

 

MorDk skriver:

Interessant morgenlæsning...

Hvad mener I?

http://m.b.dk/?redirect=www.b.dk%2Fkronikker%2Fstress-i-baereselen

Fuldstændig enig med Isabella_mor.

Men jeg ser desværre ofte folk, der er på daglige udflugter med baby-joggeren og bæreselen ser jeg meget ofte her i sommerperioden. Har sådan lyst til at fortælle dem, at det kan være dårligt for barnet. Men vælger ikke at blande mig. Hvis jeg bliver spurgt, hvorfor vi ingen baby-jogger har, fortæller jeg ærligt, at vi ikke vil udsætte vores barn for den slags påvirkninger. Så får jeg som regel overraskede udbrud. Folk ved det simpelthen ikke. Det er i hvert fald min erfaring.
Min svigermor er psykolog og var den første, der fortalte os om baby-joggerens påvirkning. Hvis ikke jeg havde fået den besked, havde jeg selv været moderen bag styret...

l.b. skriver:

Endnu en i rækken af artikler, der fortæller os, at vi forældrer ikke gør det godt nok. Ikke underligt, at det er så svært at være forældre i dag og at flere og flere bliver deprimerede. 

Holder vi os i form er vi egoister, gør vi ikke er vi uansvarlige. Osv det er bare aldrig " godt nok". 

 

Det kommer jo an på hvordan man læser det. Når jeg læser det føler jeg ikke jeg bliver dunket i hovedet. Man må jo tage det til sig man "kan bruge" .... jeg synes faktisk det er ganske fin info.

Interessant morgenlæsning...

Hvad mener I?

http://m.b.dk/?redirect=www.b.dk%2Fkronikker%2Fstress-i-baereselen

Jeg er helt enig. Min dreng har altid kun siddet indadvendt i bæresele. Specielt omkring de 3-5 mdr. havde han en periode hvor han nemt blev overstimuleret af for meget larm og for mange synsindtryk (og han er på ingen måder sensitiv, det var blot en naturlig fase), så det havde ikke været fedt for ham at sidde udadvendt.

Han har aldrig været "café-baby" jeg har aldrig gået til tumlastik eller salmesang eller baby-yoga eller hvad ved jeg. Jeg slår IKKE forældre i hovedet der gør disse ting med deres børn. Men jeg har aldrig set pointen. Skulle jeg gøre det for min skyld eller min søns skyld? Han har helt tydeligt aldrig haft behovet. Vi havde en hyggelig barsel hvor vi tullede rundt med barnevognen, tog det stille og roligt, hyggede med mine forældre og mødregruppen. Og det var stort set dét. Han var primært sammen med mig og mit fokus var på ham. Og det havde jeg det godt med.

Bak skriver:

Fuldstændig enig med Isabella_mor.

Men jeg ser desværre ofte folk, der er på daglige udflugter med baby-joggeren og bæreselen ser jeg meget ofte her i sommerperioden. Har sådan lyst til at fortælle dem, at det kan være dårligt for barnet. Men vælger ikke at blande mig. Hvis jeg bliver spurgt, hvorfor vi ingen baby-jogger har, fortæller jeg ærligt, at vi ikke vil udsætte vores barn for den slags påvirkninger. Så får jeg som regel overraskede udbrud. Folk ved det simpelthen ikke. Det er i hvert fald min erfaring.
Min svigermor er psykolog og var den første, der fortalte os om baby-joggerens påvirkning. Hvis ikke jeg havde fået den besked, havde jeg selv været moderen bag styret...

Nu er det jo altså muligt at eje en babyjogger, uden at vende sit stakkels spædbarn ud mod verden og dens farlige indtryk Vi har en babyjogger tvilling, og James ligger i en lift, hvor liftdelen vender mod mig. Så det er nu ikke spor anderledes, end havde han ligget i en almindelig barnevogn. Og så løber jeg for øvrigt ikke med den

--------------------------------------------------

Bortset fra det synes jeg, at det er en god kronik, og jeg er meget enig. Jeg tror vi forældre er så bange for at understimulere vores børn, så vi tager afsted til alt muligt, vil aktivere dem, lege, synge, danse, babysvømning, babyrytmik, salmesang, legestue allerede fra de er helt spæd. Jeg siger ikke der er noget i vejen med at tage ud til nogle aktiviteter, men jeg tror virkelig der er mange mødre, der har brug for at lære begrænsningens kunst. Jeg tror ikke det er i nogen ond mening at folk aktiverer deres små babyer så meget, jeg tror bare det er frygten for ikke at gøre nok, slå nok til osv.

Jeg har oplevet skepsissen - mine unger har ikke gået til noget som spæd, det eneste jeg havde Rose med til fra hun var et halvt års tid var noget mor/barn-træning. Og der er mange der har spurgt hvorfor jeg ikke gik til ditten og datten med hende, men jeg havde bare mere lyst til at hygge hjemme med hende, og det har ikke været et problem. Samme med James - men når nu man netop møder den skepsis kan jeg godt forstå mange føler sig presset til at gå til en hel masse.

Og ja, det med bæreseler hvor de vender udad forstår jeg bare slet ikke, så det vil jeg slet ikke kommentere.

modesty skriver:

Jeg er helt enig. Min dreng har altid kun siddet indadvendt i bæresele. Specielt omkring de 3-5 mdr. havde han en periode hvor han nemt blev overstimuleret af for meget larm og for mange synsindtryk (og han er på ingen måder sensitiv, det var blot en naturlig fase), så det havde ikke været fedt for ham at sidde udadvendt.

Han har aldrig været "café-baby" jeg har aldrig gået til tumlastik eller salmesang eller baby-yoga eller hvad ved jeg. Jeg slår IKKE forældre i hovedet der gør disse ting med deres børn. Men jeg har aldrig set pointen. Skulle jeg gøre det for min skyld eller min søns skyld? Han har helt tydeligt aldrig haft behovet. Vi havde en hyggelig barsel hvor vi tullede rundt med barnevognen, tog det stille og roligt, hyggede med mine forældre og mødregruppen. Og det var stort set dét. Han var primært sammen med mig og mit fokus var på ham. Og det havde jeg det godt med.

Jamen for søren. Af og til tror jeg, at du er min tvilling fra en anden mor :-)

Janne T. skriver:

Nu er det jo altså muligt at eje en babyjogger, uden at vende sit stakkels spædbarn ud mod verden og dens farlige indtryk Vi har en babyjogger tvilling, og James ligger i en lift, hvor liftdelen vender mod mig. Så det er nu ikke spor anderledes, end havde han ligget i en almindelig barnevogn. Og så løber jeg for øvrigt ikke med den

--------------------------------------------------

Bortset fra det synes jeg, at det er en god kronik, og jeg er meget enig. Jeg tror vi forældre er så bange for at understimulere vores børn, så vi tager afsted til alt muligt, vil aktivere dem, lege, synge, danse, babysvømning, babyrytmik, salmesang, legestue allerede fra de er helt spæd. Jeg siger ikke der er noget i vejen med at tage ud til nogle aktiviteter, men jeg tror virkelig der er mange mødre, der har brug for at lære begrænsningens kunst. Jeg tror ikke det er i nogen ond mening at folk aktiverer deres små babyer så meget, jeg tror bare det er frygten for ikke at gøre nok, slå nok til osv.

Jeg har oplevet skepsissen - mine unger har ikke gået til noget som spæd, det eneste jeg havde Rose med til fra hun var et halvt års tid var noget mor/barn-træning. Og der er mange der har spurgt hvorfor jeg ikke gik til ditten og datten med hende, men jeg havde bare mere lyst til at hygge hjemme med hende, og det har ikke været et problem. Samme med James - men når nu man netop møder den skepsis kan jeg godt forstå mange føler sig presset til at gå til en hel masse.

Og ja, det med bæreseler hvor de vender udad forstår jeg bare slet ikke, så det vil jeg slet ikke kommentere.

Ja, det fik jeg ikke skrevet i mit indlæg, men jeg oplevede også den dér; "går du ikke til noget med ham?" Som om det gjorde mig til en underskudsagtig mor, men det var jo ikke dét det drejede sig om. Han havde ikke behovet. Da han var cirka 8 mdr. blev det tydeligt at han havde brug for flere indtryk. Det ramte heldigvis sammen med at sommeren kom, så vi gik bare mere ud, i parker og legepladser hvor han hyggede sig med at mærke græsset og sandet. Og da han var 10 mdr. startede han i vuggestue. Så det var en glidende overgang der passede til hans temperament. 

Jeg tror også på, at børn kan få for meget stimuli, og man skal læse sit barn! Det er svært, når man er førstegangs forældre og man vil gøre alt så godt og jeg kan da også være nervøs for, om jeg stimulerer Thea nok, men jeg leger med hende, snakker med hende og putter med hende, og tænker at det grundlæggende er nok vi bor hvor der er rimelig meget trafikstøj, så når vi skal ud og gå får hun ret mange lyde, men hun ligger og kigger nysgerrigt rundt og jeg har derfor sjældent legetøj og alt muligt i barnevognen, da jeg tror der er rigeligt for hende i indtrykkene fra lys og lyd. Jeg har en barnevognskæde min veninde har hæklet og den kommer nogengange op, men Thea siger hurtigt fra, hvis hun ikke gider, og så bliver den selvfølgelig fjernet

Jeg tror vi som udgangspunkt skal læse vores børn, og tro på at vi ved hvad de har brug for!

Vi har med vilje købt en bæresele, hvor Thea ikke kan vendes ud ad, selvom min kæreste synes det ser så hyggeligt ud med en sprællende baby, så skal Thea skærmes når hun sidder i den det tror jeg på er det bedste og så er den ergonomisk for både Thea og os, og det har også været uhyre vigtigt