pain is temporary. Quiting lasts forever.
Hmm. Ved egenlig ikke hvad jeg vil med denne debat... Har bare brug for at komme ud med det.
Mig og kæresten har nu været sammen i en del år, og føler virkelig bare det går ned af bakke for tiden. 
Føler han bliver mere og mere egoistisk. Tænker kun på sine egne behov og ønsker. Hvis jeg siger a, og hans forældre siger b, så er det sku altid hans forældre han giver ret. Han overser mig mere og mere.
Aner virkelig ikke hvad jeg skal gøre. På den ene side har jeg lyst til bare at skride. Føler ikke han gider kæmpe. Men på den anden side var/er han manden jeg gerne vil giftes med, have børn med osv. Man åhh ha.. Syntes det hårdt og det har det været længe..
Nogen der kan give nogle råd med på vejen? 




Har du prøvet at tage situationerne op med ham umiddelbart efter i stedet for at vente til det bliver til mange problemer og mange situationer at forholde sig til. Tænker også hvis du siger det løbende (uden at skælde ud/være bebrejdende, men blot fortælle dine følelser omkring den pågældende situation) så vil han måske have nemmere ved at forholde sig til det og måske få en bedre forståelse af dine følelser.
Held og lykke. Håber I finder ud af det, for læser dit indlæg som at du elsker ham højt og det her ikke fylder jeres hverdag.
Anmeld