Frustreret og forvirret :'(

Hmm. Ved egenlig ikke hvad jeg vil med denne debat... Har bare brug for at komme ud med det. 

Mig og kæresten har nu været sammen i en del år, og føler virkelig bare det går ned af bakke for tiden.

Føler han bliver mere og mere egoistisk. Tænker kun på sine egne behov og ønsker. Hvis jeg siger a, og hans forældre siger b, så er det sku altid hans forældre han giver ret. Han overser mig mere og mere. 

Aner virkelig ikke hvad jeg skal gøre. På den ene side har jeg lyst til bare at skride. Føler ikke han gider kæmpe. Men på den anden side var/er han manden jeg gerne vil giftes med, have børn med osv. Man åhh ha.. Syntes det hårdt og det har det været længe.. 

Nogen der kan give nogle råd med på vejen? 

Slet ingen?

Snak med ham om problemet 

Anonym skriver:

Hmm. Ved egenlig ikke hvad jeg vil med denne debat... Har bare brug for at komme ud med det. 

Mig og kæresten har nu været sammen i en del år, og føler virkelig bare det går ned af bakke for tiden.

 

Føler han bliver mere og mere egoistisk. Tænker kun på sine egne behov og ønsker. Hvis jeg siger a, og hans forældre siger b, så er det sku altid hans forældre han giver ret. Han overser mig mere og mere. 

Aner virkelig ikke hvad jeg skal gøre. På den ene side har jeg lyst til bare at skride. Føler ikke han gider kæmpe. Men på den anden side var/er han manden jeg gerne vil giftes med, have børn med osv. Man åhh ha.. Syntes det hårdt og det har det været længe.. 

 

Nogen der kan give nogle råd med på vejen? 

Fortæl ham hvordan du har det. Og at der må komme andre boller på suppen, og at du føler dig overset som du skriver. 

Ved ikke om du vil have svar om du skal blive, eller gå. Eller hvad du vil med dette indlæg.

men snak med ham, og find en løsning, det får i mest ud af. Synes det blevet for nemt at stikke halen mellem benene, når alt ikke lige er lyserødt. 

det du kan gøre for at styre jeres forhold er at snakke om problemet og hvis det ikke hjælper og du ikke vil mere ja så er der jo kun en udvej... men du kan jo prøve det andet først

baby012 skriver:

Snak med ham om problemet 

Ja men det kan godt være svært af og til. Han er meget lyttende og forstående når vi snakker om det. Men så går der en dag eller to så er det glemt igen

VråJepsen skriver:

Fortæl ham hvordan du har det. Og at der må komme andre boller på suppen, og at du føler dig overset som du skriver. 

Ved ikke om du vil have svar om du skal blive, eller gå. Eller hvad du vil med dette indlæg.

men snak med ham, og find en løsning, det får i mest ud af. Synes det blevet for nemt at stikke halen mellem benene, når alt ikke lige er lyserødt. 

Har jeg prøvet op til flere gange. Men han glemmer hurtig, hvad jeg har sagt, og så går det ned af bakke igen. 

Vi snakker generetl meget om tingene. Men lige på dette område "glemmer" han hurtig de ting som vi snakker om :/

Jeg ser også det som sidste udvej at skulle forlade ham. Men det kommer nogangen i mit hoved. Men få sekunder efter får jeg det dårligt over t tænke sådan. Kunne ikke forestilel mig at skulle undvære ham ...

B&J skriver:

det du kan gøre for at styre jeres forhold er at snakke om problemet og hvis det ikke hjælper og du ikke vil mere ja så er der jo kun en udvej... men du kan jo prøve det andet først

Har prøvet at snakke med ham om det flere gange

Men ham "glemmer" hurtig de ting der bliver sagt

Anonym skriver:

Hmm. Ved egenlig ikke hvad jeg vil med denne debat... Har bare brug for at komme ud med det. 

Mig og kæresten har nu været sammen i en del år, og føler virkelig bare det går ned af bakke for tiden.

 

Føler han bliver mere og mere egoistisk. Tænker kun på sine egne behov og ønsker. Hvis jeg siger a, og hans forældre siger b, så er det sku altid hans forældre han giver ret. Han overser mig mere og mere. 

Aner virkelig ikke hvad jeg skal gøre. På den ene side har jeg lyst til bare at skride. Føler ikke han gider kæmpe. Men på den anden side var/er han manden jeg gerne vil giftes med, have børn med osv. Man åhh ha.. Syntes det hårdt og det har det været længe.. 

 

Nogen der kan give nogle råd med på vejen? 

Hvis i hverken er gift eller har børn sammen, så synes jeg lige så godt du kan afslutte forholdet. Hvis det allerede er op ad bakke, mens i kun er to, kan det kun blive værre.

At han lytter mere efter sine forældre end dig, tyder på manglende modenhed.

Det er ikke værd at spilde dit liv på den måde. Et sted derude er der en mand, der fortjener dig.

.

Anonym skriver:

Har jeg prøvet op til flere gange. Men han glemmer hurtig, hvad jeg har sagt, og så går det ned af bakke igen. 

Vi snakker generetl meget om tingene. Men lige på dette område "glemmer" han hurtig de ting som vi snakker om :/

Jeg ser også det som sidste udvej at skulle forlade ham. Men det kommer nogangen i mit hoved. Men få sekunder efter får jeg det dårligt over t tænke sådan. Kunne ikke forestilel mig at skulle undvære ham ...

Så må du give ham et ultimatum der hedder "nye boller på suppen, eller finde melodien hver for sig" 

- for lige nu, lyder det som det er uundgåeligt, og at det bare bliver udskudt i håbet om at han ændre sig..