Hej allesammen!
Har nu holdt lidt over en måneds aktivitetspause her fra baby og kan mærke, at det har været godt for mig. Oprettede for lidt over en måned siden denne tråd:
https://www.baby.dk/debat/221265pi1/ordet-er-frit/jeg-holder-endnu-en-pause-fra-baby.aspx
Siden kan jeg fortælle, at jeg er startet til psykolog, og hun er bare rigtig dygtig. Blandt andet arbejder vi med min tendens til at sætte mig selv i sidste række og gøre alt for alle andre, før jeg gør noget for mig selv. Noget jeg ikke har tænkt over jeg gjorde, men som hun har hjulpet mig til at indse 
Ungerne har det godt 
Rose er lige blevet 22 mdr i går. Shit, hun bliver snart 2 år! Der er ENDELIG ved at ske noget med sproget, det kommer lige så stille. Hun kan sige ja, nej, hej, hov, åh-ååh, wauw, buar (mor), ija (Ida), deeejig (dejlig), warw (varm), så!, søj (sød), båbuar (mormor), bar (far), ier (øre) og så har hun enkelt gang sagt jakke, næse og flag.
Hun er 87 cm og cirka 12 kilo.
Hun er virkelig ved at træde ind i selvstændighedsalderen. Jesus christ, altså! Hun bruger ordet "NEJ!" rigtig meget. Hvis man nærmer sig hendes legetøj "NEEEJ! NEJ!", når vi vil tage af bordet efter maden "NEJ!!!!" imens der stampes i gulvet
Og hendes temperament er i dén grad eksploderet.
Men lige så stædig, sur og hysterisk hun kan være, lige så sød og kærlig er hun. Hun har masser af humor, elsker at kysse og kramme, ae osv. Hun er en vildbasse endnu, der vil have gang i den og fest og ballade. Hun elsker at synge og danse.
Og så elsker hun sin bror
Han er bare sååå sød, synes hun, og han skal krammes og aes rigtig meget.
James bliver 4 mdr om 2 dage
Ej jeg synes seriøst det går for hurtigt, han er slet ikke en baby mere sådan rigtigt. Han er en dejlig stor dreng på 7700 gram og 68 cm! Og er begyndt på str 74 i tøj
Jeg fuldammer ham stadig, og er sluppet 100% af med suttebrikkerne, så det kører bare! Vi har absolut ingen planer om at starte på grød lige nu, vi synes ikke der er nogen grund til det, så længe han trives på min mælk. Vi vil gerne vente til han er omkring 6 mdr.
Han begyndte at trille fra ryg til mave, da han var 3½ måned, og han gør det kooonstant - og bliver så sur, fordi han ikke kan komme den anden vej
Han har fundet fusserne, og de er bare skægge at pille ved. Alt legetøj skal i munden! Han er vild med sin søster. Når hun er i rummet kan man ikke komme i kontakt med ham, fordi han ser på hende hele tiden. Og han smiler stort til hende 
Han tigerspringer for vildt lige nu og klatsover derfor primært om dagen, men vi har fast natterrytme med han kommer i seng kl 19, og så sover han til næste morgen til 6-7 tiden afbrudt af amninger. Jeg ved ikke hvor mange gange, det holder jeg ikke rigtig styr på. Det er forskelligt om han sover i sin egen seng ved siden af vores eller om vi samsover.
Ellers er han en glad lille dreng, som er stille og roligt, men som også kan sige fra 
Det var "lidt" her fra os og så billeder...