At få barn nr2... Jeres erfaringer :)

godaften damer

tankerne omkring en 2'er fylder rigtig meget for tiden, og nu kom jeg til at kigge lidt billeder fra sygehuset med den første 

De mindede mig om mange følelser. Lykke, glæde, lettelse, frygt, panik og en trang til at tude. Altsammen meget normalt ovenpå så stor en begivenhed som at blive mor

men, så tænker jeg nu, bliver man ramt af samme frygt og panik ved nummer 2??? Starter møllen bare forfra, eller er det anderledes når man ved hvad det handler om? 

Får man tude-dage i samme stil som første gang? Ved godt ikke alle får den såkaldte fødselsblues, men jeg selv var hårdt ramt på 4. Dagen

tænker på dette i forholdt til nummer1, vil jeg overhovedet have overskud til ham den første tid? Sidst panikkede jeg over at kæresten skulle afsted hjemmefra i 9timer, da bebsen var 14dage. Han blev hjemme, for jeg var helt fra den. (Skal siges jeg var slemt ramt af smerter fra ks i ca en måned, og var derfor ret handicappet)

Jeg var SÅ glad for at min kæreste var hjemme den første lange del af barslen.

fortæl mig om jeres 1.gang vs 2.gang  

mor11

Altså lykke-følelsen er der også anden gang

Jeg synes, det har været nemmere anden gang i.f.t. at jeg/vi ikke var lige så "grønne" anden gang, ikke paniske/usikre osv. Vi kunne jo "the basics"

Det jeg synes, der er svært er, at man ikke har den samme tid til hvert enkelte barn, som man gerne ville have.
At det er lige det sværere at planlægge tidshorisonten, når man skal ud af døren.
Den konstante dårlige samvittighed osv.

Jeg kender flere med to børn og det er ret meget de samme følelser der går igen.

Men udover det, er det jo samtidigt SÅ fantastisk at mærke kærligheden til begge sine børn og hvor forskellige de er! At se kærligheden mellem sine børn er ubeskriveligt!

Det er noget helt andet anden gang, men der er på en ny og dejlig måde!

Og i øvrigt; ingen tudetur og ikke det der speed-kick" jeg havde første gang - 2. gang var jeg bare T R Æ T! (Efter fødslen)