At få barn nr2... Jeres erfaringer :)

godaften damer

tankerne omkring en 2'er fylder rigtig meget for tiden, og nu kom jeg til at kigge lidt billeder fra sygehuset med den første 

De mindede mig om mange følelser. Lykke, glæde, lettelse, frygt, panik og en trang til at tude. Altsammen meget normalt ovenpå så stor en begivenhed som at blive mor

men, så tænker jeg nu, bliver man ramt af samme frygt og panik ved nummer 2??? Starter møllen bare forfra, eller er det anderledes når man ved hvad det handler om? 

Får man tude-dage i samme stil som første gang? Ved godt ikke alle får den såkaldte fødselsblues, men jeg selv var hårdt ramt på 4. Dagen

tænker på dette i forholdt til nummer1, vil jeg overhovedet have overskud til ham den første tid? Sidst panikkede jeg over at kæresten skulle afsted hjemmefra i 9timer, da bebsen var 14dage. Han blev hjemme, for jeg var helt fra den. (Skal siges jeg var slemt ramt af smerter fra ks i ca en måned, og var derfor ret handicappet)

Jeg var SÅ glad for at min kæreste var hjemme den første lange del af barslen.

fortæl mig om jeres 1.gang vs 2.gang  

mor11

Mor11 skriver:

godaften damer

tankerne omkring en 2'er fylder rigtig meget for tiden, og nu kom jeg til at kigge lidt billeder fra sygehuset med den første 

De mindede mig om mange følelser. Lykke, glæde, lettelse, frygt, panik og en trang til at tude. Altsammen meget normalt ovenpå så stor en begivenhed som at blive mor

men, så tænker jeg nu, bliver man ramt af samme frygt og panik ved nummer 2??? Starter møllen bare forfra, eller er det anderledes når man ved hvad det handler om? 

Får man tude-dage i samme stil som første gang? Ved godt ikke alle får den såkaldte fødselsblues, men jeg selv var hårdt ramt på 4. Dagen

tænker på dette i forholdt til nummer1, vil jeg overhovedet have overskud til ham den første tid? Sidst panikkede jeg over at kæresten skulle afsted hjemmefra i 9timer, da bebsen var 14dage. Han blev hjemme, for jeg var helt fra den. (Skal siges jeg var slemt ramt af smerter fra ks i ca en måned, og var derfor ret handicappet)

Jeg var SÅ glad for at min kæreste var hjemme den første lange del af barslen.

fortæl mig om jeres 1.gang vs 2.gang  

mor11

Nu har jeg først termin i januar men jeg er MEGET mere nervøs og i panik denne gang end jeg var første gang.
Jeg tænker rigtig meget over hvordan Anthon kommer til at reagerer, hvordan jeg gør, om overskuddet til to børn er der.

Jeg bekymrer mig faktisk bare rigtig meget på Anthons vegne, det vigtigste for mig er nemlig at den storer ikke bliver til side sat fordi der kommer en ny

Monski skriver:

Nu har jeg først termin i januar men jeg er MEGET mere nervøs og i panik denne gang end jeg var første gang.
Jeg tænker rigtig meget over hvordan Anthon kommer til at reagerer, hvordan jeg gør, om overskuddet til to børn er der.

Jeg bekymrer mig faktisk bare rigtig meget på Anthons vegne, det vigtigste for mig er nemlig at den storer ikke bliver til side sat fordi der kommer en ny

Præcis, jeg tænker også at hvis jeg er ligeså meget tudemarie næste gang og har lige så lidt overskud, så ved jeg næsten ikk hvor der er plads til den store? Selfølgelig er faderen her jo, så det er nok lidt irrationelt, men alligevel. 

Jeg var meget mere rolig anden gang. Jeg var fyldt af lykke og kærlighed og overskud og alt muligt rart  Der kunne jeg det hele. Ingen panik som første gang. Seriøst, ingenting

Og så glædede jeg mig i øvrigt til at de fjorten dage var overstået, så jeg kunne få en rolig hverdag hjemme med babyen.

Så min oplevelse var at lykkefølelesen var den samme, men der var ikke noget at være bange for. Man havde jo prøvet det hele før...

PS: Ingen tudetur anden gang

Lise skriver:

Jeg var meget mere rolig anden gang. Jeg var fyldt af lykke og kærlighed og overskud og alt muligt rart  Der kunne jeg det hele. Ingen panik som første gang. Seriøst, ingenting

Og så glædede jeg mig i øvrigt til at de fjorten dage var overstået, så jeg kunne få en rolig hverdag hjemme med babyen.

Så min oplevelse var at lykkefølelesen var den samme, men der var ikke noget at være bange for. Man havde jo prøvet det hele før...

 Det er jo sådan man drømmer om at det skal gå 

Skønt at høre at det faktisk er muligt

hvordan med den store? Hvordan var reaktionen? og var der overskud til ham/hende mellem amning, bleer og søvnunderskud?

Mor11 skriver:

 Det er jo sådan man drømmer om at det skal gå 

Skønt at høre at det faktisk er muligt

hvordan med den store? Hvordan var reaktionen? og var der overskud til ham/hende mellem amning, bleer og søvnunderskud?

Jamen, han reagerede da... Men han blev storebror på samme tid som han skiftede institution, og ovenikøbet ramte selvstændighedsfase for real!  Så han var en mundfuld det første halve år. Det er umuligt at adskille de tre ting, så jeg kan ikke sige hvordan han reagerede på at blive storebror... Der var ikke mange ting, jeg syntes jeg kunne henføre direkte dertil. Han tog vist dog lidt afstand til mig, og knyttede sig mere til sin far. Men det var også meget ham der tog sig af ham, da lillebror hang på mig konstant.. (og gør det stadig nu 3,5 år efter &nbsp Jeg ved ikke med overskuddet.. som nævnt var han en mundfuld det første halve år han var storebror. Jeg kan ikke rigtigt huske det. Måske har jeg fortrængt det  

Lise skriver:

Jeg var meget mere rolig anden gang. Jeg var fyldt af lykke og kærlighed og overskud og alt muligt rart  Der kunne jeg det hele. Ingen panik som første gang. Seriøst, ingenting

Og så glædede jeg mig i øvrigt til at de fjorten dage var overstået, så jeg kunne få en rolig hverdag hjemme med babyen.

Så min oplevelse var at lykkefølelesen var den samme, men der var ikke noget at være bange for. Man havde jo prøvet det hele før...

Præcis det samme her

Ts. Jeg havde det som personen jeg har citeret. Men inden jeg fødte varjeg meget bekymret. Vores ældste var syg med maven i næsten to år, så det var et konstant skrigeri, syghuset fandet først ud af hun var laktoseintolerant da hun var 23 mdr, altså 2 mdr inden jeg skulle føde lillebror og først derefter begyndt hun at sove igennem om natten så var meget bange for det hele skulle gentage sig, men det gjorder det ikke, vi fik den nemmeste basse i verden

Tudeture har jeg begge gange haft på 2. Dagen, men anden gang var ikke så voldsom.

Anden gang var jeg mere udslidt, da vi endelig kom til fødslen. Det er noget lidt andet at være gravid, når man har en lille størrelse fra før, som man også skal tage sig af og være sammen med, så man ikke bare kan komme hjem fra arbejde og lægge sig på sofaen, fordi det er det, man egentlig har behov for.

Da han først var født, var det ikke helt så overvældende som første gang, siden jeg vidste lidt, hvad jeg gik til - men det var næsten bedre, fordi jeg følte mig lidt tryggere og ikke var så bange for at gøre ting forkert.

Når man ser på sin første, kan man ikke forestille sig, at man kan blive lykkeligere. Bare vent til du ser på dine to børn sammen!

Det er hårdere, når man har to små, men jeg var i hvert fald roligere end med den første, og det overskud, som er, går helt naturligt til den store. Til gengæld var jeg især i starten konstant urolig for, om jeg klarede at give dem begge, den opmærksomhed, de havde brug for. Men efterhånden finder man rutiner og man holder jo lige så meget af den store, selvom man har fået en til.

Mor11 skriver:

godaften damer

tankerne omkring en 2'er fylder rigtig meget for tiden, og nu kom jeg til at kigge lidt billeder fra sygehuset med den første 

De mindede mig om mange følelser. Lykke, glæde, lettelse, frygt, panik og en trang til at tude. Altsammen meget normalt ovenpå så stor en begivenhed som at blive mor

men, så tænker jeg nu, bliver man ramt af samme frygt og panik ved nummer 2??? Starter møllen bare forfra, eller er det anderledes når man ved hvad det handler om? 

Får man tude-dage i samme stil som første gang? Ved godt ikke alle får den såkaldte fødselsblues, men jeg selv var hårdt ramt på 4. Dagen

tænker på dette i forholdt til nummer1, vil jeg overhovedet have overskud til ham den første tid? Sidst panikkede jeg over at kæresten skulle afsted hjemmefra i 9timer, da bebsen var 14dage. Han blev hjemme, for jeg var helt fra den. (Skal siges jeg var slemt ramt af smerter fra ks i ca en måned, og var derfor ret handicappet)

Jeg var SÅ glad for at min kæreste var hjemme den første lange del af barslen.

fortæl mig om jeres 1.gang vs 2.gang  

mor11

Jeg var meget mere rolig anden gang, både under graviditeten, under fødslen, og efter følgende...

tror man ser tingene lidt på en anden måde anden gang.

første gang er det hele nyt, du aner ikek hvad du går ind til og du har ikke prøvet det før, hvor du anden gang jo har en derhjemme, du har prøvet de diverse ting, du ved hvordan de KAN være som små, og man takler tingene på en helt anden måde

min den yngste er ihvertfald MEGET lettere end den første, da man jo nok bedre har vidst hvordan tingene skulle håndteres