Hej piger..
Jeg har brug for et råd eller to.
Sagen er den, at jeg har svært ved at tolke min bedste veninde, og om hun gider vores venskab.
Indlægget bliver nok lidt langt, men jeg har så mange tanker.
Vi mødte hinanden i 1.g for 9 år siden, og var pot og pande fra dag 1. Hun blev som en ekstra datter for min mor, og sådan var det hele vejen igennem gymnasiet.
For 5 år siden møder hun sin nuværende kæreste, og de flytter hurtigt sammen. (Han har en datter på 7).. Der er herefter 2 år hvor vi ikke snakker sammen så jævnligt, fordi hun brænder mig af hver gang vi har en aftale, men hun skriver alligevel til mig på sms hver gang de har problemer.
Deres forhold er meget dramatisk. De holder øje med hinandens telefoner, har sådan noget gps i deres telefoner, så de kan spore hinanden. De skændes, og han er utro, men hun fejer det bare ind under gulvtæppet.
Hun stopper med at gøre noget ud af sig selv, tager på i vægt og hun ser ikke andre mennesker.
Jeg har derimod et par år hvor jeg går meget i byen, da jeg er blevet single. Vores liv matcher derfor ikke rigtigt, men vi er stadig i kontakt dagligt. Vi sms'er hele tiden og ringer sammen ca hver anden dag.
På de her 5 år, tror jeg det kan tælles på 5 hænder hvor mange gange vi har set hinanden.
Det er i øvrigt også mig der er kørt til Aalborg hver eneste gang, selv om vi bor i Aarhus.
Sidste år får jeg så en ny kæreste, og jeg bliver hurtigt gravid. Jeg fortæller min veninde det, og siger at det ikke skal siges videre.
Hendes kæreste vælger så at offentliggøre min graviditet på facebook, ved at lave en statusopdatering hvori han tagger min kæreste og mig.. Jeg flipper fuldstændigt ud, men hun reagerer ikke rigtigt. Hun lader som ingenting.
Min veninde bliver så gravid nogenlunde samtidig, på trods af deres forhold bare er det rene drama hver eneste uge. Jeg mister uheldigvis efter nogle få uger, og min kæreste og jeg går fra hinanden.
I den forbindelse siger min venindes kæreste til mig, at jeg jo aldrig finder en kæreste, men bare bliver en mærkelig gammel ensom dame!?
Min venindes graviditet forsætter perfekt, men deres forhold er meget op og ned.
Han læser hendes sms'er og svarer mig som om han er hende, når hun er gået i seng.
Vi ses 2 gange i løbet af hendes graviditet, fordi de ellers ''har meget om ørerne''. Jeg kan dog se på facebook at de sagtens kan se hans venner og familie.
Hun føder så for 2 måneder siden, den skønneste lille dreng nogensinde. I den forbindelse spørger min veninde og hendes mand om jeg vil være gudmor.. Jeg undrer mig lidt, da han har en søster som måske burde komme i første række til dét, men jeg siger ja.
Jeg er dog blevet i tvivl om det var det rigtige.
Hun har ikke prioriteret vores venskab de seneste fem år.
Jeg kører altid til hende.
Hun fortæller ham ALT jeg fortæller hende. Også fortrolige ting.
Han er grænseoverskridende og respektløs overfor mig.
De kan sagtens se hans omgangskreds, men ikke mig. (Hun har ikke andre veninder tilbage)
Hun spørger aldrig til mit liv, eller hvordan jeg har det.
Hvordan griber jeg det her an? Er det normal adfærd i et venskab?
Hvis jeg tager en snak med hende, så ryger det direkte videre til ham, så jeg skal virkelig tænke mig om.
Jeg vil overhovedet ikke undvære hende, men jeg er SÅ træt af hans idiotiske adfærd.
Hjælp
