Han er bange for dyr!

Andre hvis børn er rædselslagen for dyr? Hvordan tackler I det?

Min søn er SÅ bange for katte og hunde. Ja ænder... myg og fluer. Men nok mest Katte & hunde. Han stivner og bliver helt bleg og øjnene panikker!

Nogle gode råd??

er i selv bange for dyr???

jeg er meget åbnen omkring dyr og har jeg været siden daniel var helt lille når vi møtte en hund spurgte jeg ejeren om vi måtte røre den også fordi daniel kunne se hvor sød den var og jeg sagde ae ae såå sød seeee så sød. også første gang slikkede hunden ham af kærlighed daniel blev bange men jeg vedte hurtig min tone og sagde hunden kysser dig også blev han glad.... der var han dog 2år..

min mor har altid haft kat vi fik senere kat og hund og kanin, men daniel træk sig lidt tilbage da han så en hund der bed mig, men jeg prøvede at fortælle ham at det kun er den hund der er DUM! de andre er søde, han får ikke lov at røre fremmede hunde og det ved han, men jeg siger altid med god tone se hunden katten osv, ved ikke om det har været med til at få ham åben for det

B&J skriver:

er i selv bange for dyr???

jeg er meget åbnen omkring dyr og har jeg været siden daniel var helt lille når vi møtte en hund spurgte jeg ejeren om vi måtte røre den også fordi daniel kunne se hvor sød den var og jeg sagde ae ae såå sød seeee så sød. også første gang slikkede hunden ham af kærlighed daniel blev bange men jeg vedte hurtig min tone og sagde hunden kysser dig også blev han glad.... der var han dog 2år..

min mor har altid haft kat vi fik senere kat og hund og kanin, men daniel træk sig lidt tilbage da han så en hund der bed mig, men jeg prøvede at fortælle ham at det kun er den hund der er DUM! de andre er søde, han får ikke lov at røre fremmede hunde og det ved han, men jeg siger altid med god tone se hunden katten osv, ved ikke om det har været med til at få ham åben for det

Vi er ikke bange for dyr. Overhovedet. Tror det kom sig af 1 enkelt dårlig oplevelse med en hund som pludselig var for tæt på. Den gjorde ham intet, men den var meget tæt på. Og hunden var MEGET stor (En hun vi kender)

Så har han været rædselsslagen siden! Hunden vi kender er han dog ikke sååå bange for mere så længe den ikke kommer for tæt på.

Vi respekterer at han er bange men vi prøver at berolige ham ved at sætte os ned til ham. Holde om ham og sige at vi passer på ham, og der ikke sker noget.

Vi var i Zoo i sidste uge. Det var ikke noget succes... han gad det ikke rigtig. Han er bange for duer og ænder... ej men bladlus. Det er så synd!

MorDk skriver:

Vi er ikke bange for dyr. Overhovedet. Tror det kom sig af 1 enkelt dårlig oplevelse med en hund som pludselig var for tæt på. Den gjorde ham intet, men den var meget tæt på. Og hunden var MEGET stor (En hun vi kender)

Så har han været rædselsslagen siden! Hunden vi kender er han dog ikke sååå bange for mere så længe den ikke kommer for tæt på.

Vi respekterer at han er bange men vi prøver at berolige ham ved at sætte os ned til ham. Holde om ham og sige at vi passer på ham, og der ikke sker noget.

Vi var i Zoo i sidste uge. Det var ikke noget succes... han gad det ikke rigtig. Han er bange for duer og ænder... ej men bladlus. Det er så synd!

jaaa det er godt nok synd for ham, for zoo burde bære en kæmpe oplevelse

men mon ikke det kommer stille og roligt hvis man bare gør det i hans tempo hele tiden???

for håber da det lykkes en dag

B&J skriver:

jaaa det er godt nok synd for ham, for zoo burde bære en kæmpe oplevelse

men mon ikke det kommer stille og roligt hvis man bare gør det i hans tempo hele tiden???

for håber da det lykkes en dag

Håber jeg også... har sgu ondt af ham!!

MorDk skriver:

Håber jeg også... har sgu ondt af ham!!

det kan jeg da virkelig godt forstå, men ja det er tit det der først hånd indtryk det sætter deres spor ind i mellem desværre... men håber godt nok det går over

MorDk skriver:

Vi er ikke bange for dyr. Overhovedet. Tror det kom sig af 1 enkelt dårlig oplevelse med en hund som pludselig var for tæt på. Den gjorde ham intet, men den var meget tæt på. Og hunden var MEGET stor (En hun vi kender)

Så har han været rædselsslagen siden! Hunden vi kender er han dog ikke sååå bange for mere så længe den ikke kommer for tæt på.

Vi respekterer at han er bange men vi prøver at berolige ham ved at sætte os ned til ham. Holde om ham og sige at vi passer på ham, og der ikke sker noget.

Vi var i Zoo i sidste uge. Det var ikke noget succes... han gad det ikke rigtig. Han er bange for duer og ænder... ej men bladlus. Det er så synd!

Nu skal jeg ikke gøre mig klog på det, da vi selv har dyr og en meget dyreglad dreng, men jeg studsede lidt ved det med at I sætter jeg ned og holder om ham og siger I passer på ham, når han bliver  bange for et dyr... Jeg tænker det måske netop bekræfter ham i at han har grund til at være bange... HVis I nu prøvede at lade som ingenting, altså dvs selv prøvede at være opsøgende med dyrene, lyde glad og fascineret når I ser et dyr, sådan ldit a la "neeeej se lige den søde hund, hvor er den bare fin"-agtigt du ved, og evt spørge nogle gange om I må kæle dyrene I møder...

Og det samme med alle andre dyr, insekter m.m., prøv at forklar ham at de ikke gør noget, og så vær opsøgende og nysgerrige omkring dem og vise ham på den måde at der intet farligt er i dem...

Bare et forslag 

Masig skriver:

Nu skal jeg ikke gøre mig klog på det, da vi selv har dyr og en meget dyreglad dreng, men jeg studsede lidt ved det med at I sætter jeg ned og holder om ham og siger I passer på ham, når han bliver  bange for et dyr... Jeg tænker det måske netop bekræfter ham i at han har grund til at være bange... HVis I nu prøvede at lade som ingenting, altså dvs selv prøvede at være opsøgende med dyrene, lyde glad og fascineret når I ser et dyr, sådan ldit a la "neeeej se lige den søde hund, hvor er den bare fin"-agtigt du ved, og evt spørge nogle gange om I må kæle dyrene I møder...

Og det samme med alle andre dyr, insekter m.m., prøv at forklar ham at de ikke gør noget, og så vær opsøgende og nysgerrige omkring dem og vise ham på den måde at der intet farligt er i dem...

Bare et forslag 

 

 Det var nemlig også det vi gjorde inden vi fik dyr ind i familien

Masig skriver:

Nu skal jeg ikke gøre mig klog på det, da vi selv har dyr og en meget dyreglad dreng, men jeg studsede lidt ved det med at I sætter jeg ned og holder om ham og siger I passer på ham, når han bliver  bange for et dyr... Jeg tænker det måske netop bekræfter ham i at han har grund til at være bange... HVis I nu prøvede at lade som ingenting, altså dvs selv prøvede at være opsøgende med dyrene, lyde glad og fascineret når I ser et dyr, sådan ldit a la "neeeej se lige den søde hund, hvor er den bare fin"-agtigt du ved, og evt spørge nogle gange om I må kæle dyrene I møder...

Og det samme med alle andre dyr, insekter m.m., prøv at forklar ham at de ikke gør noget, og så vær opsøgende og nysgerrige omkring dem og vise ham på den måde at der intet farligt er i dem...

Bare et forslag 

 

Kan godt forstå du studser over det, men vi har faktisk prøvet det du nævner... nemlig at være opsøgende, interesseret, positive osv. Men han bliver så bange specielt for hunde og katte. Han stivner og han bliver virkelig bange. Derfor holder jeg om ham. Vil ha han skal vide jeg er hos ham og der ikke sker noget. Viser og siger at hunden bare er glad, skal tisse, spise, gå tur eller lign. Det er bare så svært. Kan jo ikke ignorer at han er SÅ bange som han er. Derfor hvis vi ser en hund og han stopper og panikker. Så sætter jeg mig ved ham og viser ham at jeg er der for ham. Men jeg ved ikke... det er så svært... har ondt af ham. Ønsker ikke at sige: "Åhhh du skal ikke være bange. Den gør ikke noget. Der er ikke noget at være bange for" For han ER jo bange. Men åhhh er sådan i tvivl... derfor jeg selvfølgelig søger lidt råd. Og vil tage alt til mig med kyshånd!

MorDk skriver:

Kan godt forstå du studser over det, men vi har faktisk prøvet det du nævner... nemlig at være opsøgende, interesseret, positive osv. Men han bliver så bange specielt for hunde og katte. Han stivner og han bliver virkelig bange. Derfor holder jeg om ham. Vil ha han skal vide jeg er hos ham og der ikke sker noget. Viser og siger at hunden bare er glad, skal tisse, spise, gå tur eller lign. Det er bare så svært. Kan jo ikke ignorer at han er SÅ bange som han er. Derfor hvis vi ser en hund og han stopper og panikker. Så sætter jeg mig ved ham og viser ham at jeg er der for ham. Men jeg ved ikke... det er så svært... har ondt af ham. Ønsker ikke at sige: "Åhhh du skal ikke være bange. Den gør ikke noget. Der er ikke noget at være bange for" For han ER jo bange. Men åhhh er sådan i tvivl... derfor jeg selvfølgelig søger lidt råd. Og vil tage alt til mig med kyshånd!

Ok, ja så kan jeg godt se problemet....

Kender I nogle som kan "låne jer" deres hund/kat... Altså som I kan passe i en lille uges tid måske, så han lære at omgås dyr?

Aner ikke om det er en god ide, men tænker han måske skal have noget erfaring med dyr - god erfaring altså, og have det i dagligdagen, så han ikke bliver så overrasket når I møder hunde og katte uden for hjemmet...

Ellers ved jeg ikke hvad man ellers skal gøre.. Andet end blive ved med at være opsøgende og positive, så kan man håbe han bliver bedre til det med alderen jo....