Fortiden er svær at glemme.

Trutten: Jeg er også ked af det selvom det er for lang tid siden, min kæreste og hende der, har ikke kontakt længere, fordi jeg bad ham om at slette alt kontakt med hende, det var enten hende eller mig!
Vi bor i samme by, og derfor ser vi måske nogen gange hinanden, faktisk så har jeg kun set hende fra billeder, og tror ikke engang jeg kan genkende hende hvis jeg så hende.

Nej selvom det er så lang tid siden, så er jeg ikke rigtig kommet over det.
Men denne del her er jeg uenig med dig i

Selvom din vrede er rettet mod hende, er det jo som sådan ikke hende, der har svigtet dig. For at du kan glemme tankerne om veninden, tror jeg, at du må indse, at det jo altså er din kæreste, der har skylden i det her.

Veninden har ikke samme ansvar i hele den her situation, som din kæreste har (altså fra hendes synspunkt er hun jo bare en person, der har taget chancen med en mand, som hun måske er forelsket i - det er selvfølgelig moralsk forkert, fordi den mand har en kæreste, men ellers...).

Og hvis jeres forhold skal bygges op igen, må det vel ske på trods af hende veninden og hendes eventuelle følelser i den her sag. Hun var, sådan som jeg forstår det, ikke din veninde, og jeg mener faktisk ikke, at hun som sådan skylder dig en undskyldning.

Hun vidste at ham og jeg kom sammen, hvordan fuck kan hun så tillade sig at valse ind i hans lejlighed, hvor det meste af alle mine ting står, vores billeder står rundt omkring i stuen, jeg har endda malet et portræt af os som hænger over fjernsynet, alle mine kosmetik produkter står inde i hans badeværelse!
Ude i køkkenet var der en magnet på køleskabet hvor der stod: For evigt din, Mange kys fra din ******.
Jeg synes dælme hun har ligeså meget ansvar i det her, min kæreste og hun er ældre end mig de burde kunne tænke sig mere om!

Hun er gravid og har en kæreste, hun burde ikke have evt. følelser for min kæreste ikke nu og heller ikke dengang.

Og må jeg spørge dig hvorfor du ikke mener at hun skylder mig en forklaring, ville du ikke selv ønske en fra smatsækken, din kæreste eller mand havde været utro med?

Sweet1987:

Nej tror heller ikke jeg får noget ud af hende ikke andet en spydige ord!
Jeg tilgiver min kæreste fordi jeg ved at det aldrig sker igen, og hvis det gør så skrider jeg, og det ved han også godt.

Jeg vil ikke flytte herfra fordi min kærestes forældre bor her og de har hjulpet os så meget og været her for os når andre bare smuttede, så det opgiver jeg aldrig

Karina:

De har intet sammen, han havde bare dårlig samvittighed over den måde deres forhold endte på, og ville prøve at gøre det hele godt igen.
Jeg ved nærmest at han ikke ville gøre det igen, for han har ingen pige venner i øjeblikket, og vi bor sammen nu.
Jeg har også sagt til ham at jeg skrider hvis det nogensinde sker igen, han elsker vores barn og mig mere end han elsker ham selv så jeg ved det ikke vil ske igen(:

Sussie: Jeg har også sagt til ham, at gør han noget mistænktsomt, som han ikke kan forklare fornuftigt, eller skulle det gå så galt at han nogensinde gør det her igen, så skrider jeg, jeg kan sagtens passe et barn selv, fatisk har jeg tænkt på at forlade ham mange gange, men det er sgu så svært, jeg elsker ham så meget, og vi har mere eller mindre snakket tingene så meget igennem, at han jo er blevet træt af det når jeg bragte det frem..
Han har mildest talt også været en klaphat

Ungmor83/Sonja: Tak Det tror jeg dælme aldrig hun ville gå med til, hun synes bare jeg er latterlig, Vi har ikke kontakt til hende mere, min kæreste skrev på et tidspunkt lidt med hende på facebook, men det var harmløst..
Det er meget modigt af dig, at du turde gøre det med din mand/kæreste og hende! Og jeg tror også jeg ville have mod på det, hvis hun ville!

Anonym skriver:

Karina:

De har intet sammen, han havde bare dårlig samvittighed over den måde deres forhold endte på, og ville prøve at gøre det hele godt igen.
Jeg ved nærmest at han ikke ville gøre det igen, for han har ingen pige venner i øjeblikket, og vi bor sammen nu.
Jeg har også sagt til ham at jeg skrider hvis det nogensinde sker igen, han elsker vores barn og mig mere end han elsker ham selv så jeg ved det ikke vil ske igen(:

dejligt at høre... håber du kan glemme det en dag... selvom det er svært... i må hjælpe hinanden igennem det... held og lykke med jeres kommende barn..

Karina22:

1000 tak

Vi skal nok komme igennem det, på et tidspunkt, man får bare en dejlig følelse i maven, når man har fået snakket ud, og det kan jeg ikke rigtig med mine veninder, for de ved hvordan hende tøsen hun er, så derfor vil de bare give mig ret i alt

Trutten: Jeg er også ked af det selvom det er for lang tid siden, min kæreste og hende der, har ikke kontakt længere, fordi jeg bad ham om at slette alt kontakt med hende, det var enten hende eller mig!
Vi bor i samme by, og derfor ser vi måske nogen gange hinanden, faktisk så har jeg kun set hende fra billeder, og tror ikke engang jeg kan genkende hende hvis jeg så hende.

Nej selvom det er så lang tid siden, så er jeg ikke rigtig kommet over det.
Men denne del her er jeg uenig med dig i

Selvom din vrede er rettet mod hende, er det jo som sådan ikke hende, der har svigtet dig. For at du kan glemme tankerne om veninden, tror jeg, at du må indse, at det jo altså er din kæreste, der har skylden i det her.

Veninden har ikke samme ansvar i hele den her situation, som din kæreste har (altså fra hendes synspunkt er hun jo bare en person, der har taget chancen med en mand, som hun måske er forelsket i - det er selvfølgelig moralsk forkert, fordi den mand har en kæreste, men ellers...).

Og hvis jeres forhold skal bygges op igen, må det vel ske på trods af hende veninden og hendes eventuelle følelser i den her sag. Hun var, sådan som jeg forstår det, ikke din veninde, og jeg mener faktisk ikke, at hun som sådan skylder dig en undskyldning.

Hun vidste at ham og jeg kom sammen, hvordan fuck kan hun så tillade sig at valse ind i hans lejlighed, hvor det meste af alle mine ting står, vores billeder står rundt omkring i stuen, jeg har endda malet et portræt af os som hænger over fjernsynet, alle mine kosmetik produkter står inde i hans badeværelse!
Ude i køkkenet var der en magnet på køleskabet hvor der stod: For evigt din, Mange kys fra din ******.
Jeg synes dælme hun har ligeså meget ansvar i det her, min kæreste og hun er ældre end mig de burde kunne tænke sig mere om!

Hun er gravid og har en kæreste, hun burde ikke have evt. følelser for min kæreste ikke nu og heller ikke dengang.

Og må jeg spørge dig hvorfor du ikke mener at hun skylder mig en forklaring, ville du ikke selv ønske en fra smatsækken, din kæreste eller mand havde været utro med?

Jeg kan godt høre, at du er meget uenig i det, men jeg har bare den faste overbevisning, at ved utroskab skal man fokusere på den utro part - og ikke den person, som han/hun har været utro med.

Når du skriver " Jeg synes dælme hun har ligeså meget ansvar i det her" bliver jeg nødt til at høre dig, hvordan du mener, at hun skulle være lige så skyldig som din kæreste? 
I kender tilsyneladende ikke hinanden, og hun kan (teknisk set, ikke moralsk) være fuldstændig ligeglad med dig... Havde hun fx været din veninde eller et familiemedlem, med hvem du havde et eller andet form for forhold, ville jeg også mene, at hun skyldte dig en forklaring eller undskyldning.

Jeg kan for øvrigt heller ikke forstå, at det skulle få dig til at få det bedre, at få en forklaring eller (tvungen) undskyldning fra hende. Hvad kan du bruge den til?
Handler det her ikke om, at din kæreste har misbrugt din tillid på det groveste - og så er det (næsten) ligegyldigt med hvem? 

P.S. Håber du forstår, at jeg virkelig godt kan forstå dig og ikke på nogen måde angriber dig. Mit råd om at glemme hende er ud fra min bedste overbevisning og viden, så det handler bare om, at jeg synes, at det er rigtig synd for dig...
 

Anonym skriver:

Sussie: Jeg har også sagt til ham, at gør han noget mistænktsomt, som han ikke kan forklare fornuftigt, eller skulle det gå så galt at han nogensinde gør det her igen, så skrider jeg, jeg kan sagtens passe et barn selv, fatisk har jeg tænkt på at forlade ham mange gange, men det er sgu så svært, jeg elsker ham så meget, og vi har mere eller mindre snakket tingene så meget igennem, at han jo er blevet træt af det når jeg bragte det frem..
Han har mildest talt også været en klaphat

Kan godt forstå du synes det er svært, kærlighed gør oftest ondt på et eller andet tidspunkt, og denne situation er ikke nem for dig ...

Men så længe du gør hvad du selv synes er mest rigtig for dig og dit barn, kan du ikke træffe et bedre valg