Fortiden er svær at glemme.

Jeg skriver dette indlæg fordi jeg gerne vil have seriøst råd fra erfarne og seriøse mennesker. Jeg vil helst være anomyn, Og det vil hende pigen det hele handler om sikkert også, fordi hun har en profil på denne side.

Min kæreste og jeg havde før vi flyttede sammen, et langdistance forhold, og det virkede også rigtig godt, indtil en af hans tidligere veninde spurgte ham i biograf i byen osv, han spurgte mig HVER gang om det var OK at han tog med hende, jeg blev irriteret hver gang og kunne ikke forstå at hun overhovedet spurgte, men jeg blev glad inderst inde fordi han spurgte mig om han måtte istedet for bare at tænke "Hun opdager det nok ikke".
En aften før juleferien, havde jeg prøvet hele aften at få fat på ham(min kæreste), enten blev mine opkald afvist ellers var der en der tog telefonen og lagde på igen.
Så ved midnats tid da jeg havde lagt mig til at sove ringer min mobil, og det er en grædende kæreste i røret, han siger noget med: "Undskyld skat, men en ven og mig holdt en fest, så jeg inviterede Hende og hendes veninde, da hun skulle hjem, stod vi ude i køkkenet og sagde farvel og vi kom til at kysse hinanden"
Også lagde jeg på! og brød sammen, jeg fik flere sms'er senere, men valgte til sidst at slukke min mobil.

Det var en hård tid for os begge.
Han begyndte så senere at tro mere på hvad hun sagde istedet for hvad jeg sagde, såsom hun havde sagt til ham at jeg havde kaldt hende en luder, hvor han så skrev til mig: " Kan du ikke opføre dig normalt?" Det er lort det hun siger, og det sårede mig at han troede mere på hende end han troede på mig, jeg spurgte også på et tidspunkt efter hendes nummer af min kæreste, men han sagde nej, men på juleaften får jeg så en besked fra hende, og gæt hvor hun havde fået nummeret fra, det knuste også fuldstænfigt mit hjerte.
Hende og jeg skrev sådan lidt frem og tilbage, hvor hun bare tit sagde bla. bla. bla i hendes beskeder

Anonym skriver:

Jeg skriver dette indlæg fordi jeg gerne vil have seriøst råd fra erfarne og seriøse mennesker. Jeg vil helst være anomyn, Og det vil hende pigen det hele handler om sikkert også, fordi hun har en profil på denne side.

Min kæreste og jeg havde før vi flyttede sammen, et langdistance forhold, og det virkede også rigtig godt, indtil en af hans tidligere veninde spurgte ham i biograf i byen osv, han spurgte mig HVER gang om det var OK at han tog med hende, jeg blev irriteret hver gang og kunne ikke forstå at hun overhovedet spurgte, men jeg blev glad inderst inde fordi han spurgte mig om han måtte istedet for bare at tænke "Hun opdager det nok ikke".
En aften før juleferien, havde jeg prøvet hele aften at få fat på ham(min kæreste), enten blev mine opkald afvist ellers var der en der tog telefonen og lagde på igen.
Så ved midnats tid da jeg havde lagt mig til at sove ringer min mobil, og det er en grædende kæreste i røret, han siger noget med: "Undskyld skat, men en ven og mig holdt en fest, så jeg inviterede Hende og hendes veninde, da hun skulle hjem, stod vi ude i køkkenet og sagde farvel og vi kom til at kysse hinanden"
Også lagde jeg på! og brød sammen, jeg fik flere sms'er senere, men valgte til sidst at slukke min mobil.

Det var en hård tid for os begge.
Han begyndte så senere at tro mere på hvad hun sagde istedet for hvad jeg sagde, såsom hun havde sagt til ham at jeg havde kaldt hende en luder, hvor han så skrev til mig: " Kan du ikke opføre dig normalt?" Det er lort det hun siger, og det sårede mig at han troede mere på hende end han troede på mig, jeg spurgte også på et tidspunkt efter hendes nummer af min kæreste, men han sagde nej, men på juleaften får jeg så en besked fra hende, og gæt hvor hun havde fået nummeret fra, det knuste også fuldstænfigt mit hjerte.
Hende og jeg skrev sådan lidt frem og tilbage, hvor hun bare tit sagde bla. bla. bla i hendes beskeder

Jeg spurgte hende om hun overhovedet kunne forstå hvor meget hun havde såret mig, hun passerede bare undenom mine spørgsmål, og derfor har jeg aldrig fået en undskyldning fra hende, og jeg føler staig sagen ikke er ordentlig lukket, jeg prøver at glemme det så meget!
For min kæreste og jeg skal snart til at have et barn, og det ødelægger mig når jeg tænker på det, jeg synes bare det er pisse unfair at hun slipper igennem alt det her uden et eneste ar på kroppen, hun kunne være glad når vi andre var nede i kulkælderen! Det er svært at glemme når vi alle inkl. hende bor i samme by.

Hvad skal jeg dog gøre for at glemme det her ?
Hvordan skal jeg lukke alt det her unden at såre andre, for jeg har virkelig haft onde tanker om hvad jeg dog ville gøre ved hende, men er heldigvis kommet i bedre tanker.

 

 

 

puha...lige et til dig...
flot at du bliver sammen med ham... det ville jeg ikke ku... men nu er det jo "bare" et kys.. ikk??
efter min mening, syntes jeg din kæreste er lidt fej. at han giver dit nummer når du ikke måtte få hendes.. det virker lidt som om at han holder hånden over hende med nogen ting.. jeg ville også have MEGET svært ved at glemme det.. der sku virkelig andre boller i suppen hvis det sku fungere igen.. men et eller andet sted bliver du nød til at glemme det for at i kan få det til at fungere igen, tror jeg..dine tanker om hende og ham , kan hurtigt få det hele ødelagt..
han snakker vel ikke med hende mere??
håber i finder en løsning.. pas på dig selv, du skal ikke stresse for meget nu hvor du er gravid...

STORT knus fra karina 13+3

Ååh 1000 tak Karina fordi du forstår

Jeg har desværre fået fortalt af hende at det var mere end bare et kys, at han ville alt muligt andet, men jeg tror ikke på hende, det er en desparet pige ord!
Jeg følte også at han beskyttede hende fremfor mig, derfor så denne dag i dag regner jeg ikke rigtig med noget fra nogen, jeg kan beskytte mig selv både fysisk og psykisk, jeg er kommet til den konklusion fordi, min kæreste engang brugte hele vores weekend på at finde hans eks, fordi han havde fået nys om at hun skulle til udlandet og bo, så fra den tid af ved jeg at jeg skal klare mig selv!

Han har heldigvis ikke kontakt med hende mere, fordi jeg bad ham om at lade være, men de har skrevet lidt bag min ryg osv, og det er harmløst det de har skrevet sammen, men de har skrevet sammen, det går mig på.

du er nødt til at tage en alvorlig snak med din kæreste... og det er slut med at være veninde med hende pigen der.... som du skriver det er det ikke kun hende der har gjort en masse galt, det er også din kæreste...

jeg lærte engang at folk kun behandler en som man tillader dem at behandle een.... og derfor må du selv sige fra.... man kan desværre ikke forvente at folk bare behandler een retfærdigt og ordentligt og du er nødt til at tage sagen i egen hånd... nu skal du være mor og du får rigeligt at bruge tid og energi på... så skynd dig at få ordnet dette inden....

skriv endelig igen! og super mange knus og held og lykke!

Godmorgen!

Det lyder til at være rigtig hårdt - du lyder rigtig ked af det i dit indlæg, og det forstår jeg virkelig godt.

Når en person har været utro i et parforhold, og man alligevel vælger at blive sammen, kommer der nok en periode, hvor man skal finde ud af, om forholdet kan bære, selvom tilliden er blevet svigtet.

Jeg kunne ikke helt forstå, om din kæreste og hans veninde stadigvæk har kontakt? For det synes jeg måske nok er at pisse på dig rent følelsesmæssigt, og ikke et tegn på, at han arbejder på at genvinde din tillid. Fx skal han overhovedet ikke (i mine øjne) have nogen form for kontakt med hende. Uanset om hun fx sms'er ham og be'r om dit nr. osv. Jeg kan slet ikke forstå, at han tror, at det er i orden?!?
Eller bor I "bare" i samme by? Jeg ville ikke mene, at det var for meget at be' din kæreste om, hvis du gerne vil flytte. Men der er jo også mulighed for at blive der og arbejde på at genvinde tilliden, netop på trods af det faktum at I bor i samme by.

Derudover er min første tanke, at du måske nok må arbejde på at droppe tankerne om hende veninden og i stedet fokusere på dig og din kæreste. Sådan som jeg læser dit indlæg, er du slet ikke kommet over utroskaben - selvom du fokuserer på veninden og ikke på din kæreste og hans skyld i alt det her.
Selvom din vrede er rettet mod hende, er det jo som sådan ikke hende, der har svigtet dig. For at du kan glemme tankerne om veninden, tror jeg, at du må indse, at det jo altså er din kæreste, der har skylden i det her.

Veninden har ikke samme ansvar i hele den her situation, som din kæreste har (altså fra hendes synspunkt er hun jo bare en person, der har taget chancen med en mand, som hun måske er forelsket i - det er selvfølgelig moralsk forkert, fordi den mand har en kæreste, men ellers...).

Og hvis jeres forhold skal bygges op igen, må det vel ske på trods af hende veninden og hendes eventuelle følelser i den her sag. Hun var, sådan som jeg forstår det, ikke din veninde, og jeg mener faktisk ikke, at hun som sådan skylder dig en undskyldning.

Kan godt forstå, at du finder det urimeligt, at du er den der lider mest og at hun tilsyneladende er sluppet uden knubs. Men jeg tror, at det er vigtigt, at du ikke bruger mere psykisk energi på at tænke på hende og ikke mindst: at du undlader at have kontakt til hende. På den måde er det da umuligt at komme videre fra utroskaben, hvis du konstant har hende inde på livet og bliver konfronteret med, at hun ikke "angrer".

Koncentrer dig i stedet om jeres forhold: KAN du overhovedet tilgive din kæreste? For hvis ikke, vil jeg mene, at det er helt forkert at forsøge at sætte et barn i verden.
 

Har slet ingen gode råd, for ville aldrig sætte mig selv i den situation du er i nu, hvor du stadig er sammen med ham, for han var jo mindst ligeså meget skyld i det som hun. Men flot at du har været i stand til at tilgive

Når hun nu ikke er til at snakke med er det svært at få en afklaring/undskyldning, men jeg ville da cutte al kontakt til hende og få ham til det samme også for at sikre at det ikke sker igen. Altså få hende så meget ud af jeres liv som i kan uden at flytte.

Hvis han ikke vil det, ville jeg da personligt få mine tanker om hvorfor.... Men så må du jo tage den derfra. Held og lykke

Ka-ri-na:

Vi har snakket så meget at han er træt af at jeg bringer det på banen nu, og hende veninde har jeg aldrig selv været venner med, min kæreste var bare venner med hende, heldigvis ikke mere..

Du har ret vedr. det her: jeg lærte engang at folk kun behandler en som man tillader dem at behandle een...

Jeg er også blevet en mere hærdet person der ikke finder sig i noget, istedet for den naive pige jeg var før..,

Anonym skriver:

Ååh 1000 tak Karina fordi du forstår

Jeg har desværre fået fortalt af hende at det var mere end bare et kys, at han ville alt muligt andet, men jeg tror ikke på hende, det er en desparet pige ord!
Jeg følte også at han beskyttede hende fremfor mig, derfor så denne dag i dag regner jeg ikke rigtig med noget fra nogen, jeg kan beskytte mig selv både fysisk og psykisk, jeg er kommet til den konklusion fordi, min kæreste engang brugte hele vores weekend på at finde hans eks, fordi han havde fået nys om at hun skulle til udlandet og bo, så fra den tid af ved jeg at jeg skal klare mig selv!

Han har heldigvis ikke kontakt med hende mere, fordi jeg bad ham om at lade være, men de har skrevet lidt bag min ryg osv, og det er harmløst det de har skrevet sammen, men de har skrevet sammen, det går mig på.

sådan som jeg forstår, så vil jeg ikke mene han behandler dig godt... du har fortjent bedre, ingen fortjener at blive behandlet som dig.. om hans eks kæreste rejser til udlandet, det må hun da om, det kan han da være ligeglad med, det er så egoistisk af ham at begynde at lede efter hende, hun sku være et afsluttet kapitel.. bortset fra hvis de har børn sammen som de skal deles om ,selvfølgelig..
du skal tænke på dig og den lille.. vil han forandre sig?? vil han gøre det igen??
hvis han gør det igen, påvirker det dig og desværre i mange tilfælde jeres lille barn.. og det har jeres barn IKKE fortjent..
jeg håber virkelig i finder en løsning sammen, men tænk på dig selv i dette tilfælde... lyt til dit hjerte..

Anonym skriver:

Jeg skriver dette indlæg fordi jeg gerne vil have seriøst råd fra erfarne og seriøse mennesker. Jeg vil helst være anomyn, Og det vil hende pigen det hele handler om sikkert også, fordi hun har en profil på denne side.

Min kæreste og jeg havde før vi flyttede sammen, et langdistance forhold, og det virkede også rigtig godt, indtil en af hans tidligere veninde spurgte ham i biograf i byen osv, han spurgte mig HVER gang om det var OK at han tog med hende, jeg blev irriteret hver gang og kunne ikke forstå at hun overhovedet spurgte, men jeg blev glad inderst inde fordi han spurgte mig om han måtte istedet for bare at tænke "Hun opdager det nok ikke".
En aften før juleferien, havde jeg prøvet hele aften at få fat på ham(min kæreste), enten blev mine opkald afvist ellers var der en der tog telefonen og lagde på igen.
Så ved midnats tid da jeg havde lagt mig til at sove ringer min mobil, og det er en grædende kæreste i røret, han siger noget med: "Undskyld skat, men en ven og mig holdt en fest, så jeg inviterede Hende og hendes veninde, da hun skulle hjem, stod vi ude i køkkenet og sagde farvel og vi kom til at kysse hinanden"
Også lagde jeg på! og brød sammen, jeg fik flere sms'er senere, men valgte til sidst at slukke min mobil.

Det var en hård tid for os begge.
Han begyndte så senere at tro mere på hvad hun sagde istedet for hvad jeg sagde, såsom hun havde sagt til ham at jeg havde kaldt hende en luder, hvor han så skrev til mig: " Kan du ikke opføre dig normalt?" Det er lort det hun siger, og det sårede mig at han troede mere på hende end han troede på mig, jeg spurgte også på et tidspunkt efter hendes nummer af min kæreste, men han sagde nej, men på juleaften får jeg så en besked fra hende, og gæt hvor hun havde fået nummeret fra, det knuste også fuldstænfigt mit hjerte.
Hende og jeg skrev sådan lidt frem og tilbage, hvor hun bare tit sagde bla. bla. bla i hendes beskeder

Jeg spurgte hende om hun overhovedet kunne forstå hvor meget hun havde såret mig, hun passerede bare undenom mine spørgsmål, og derfor har jeg aldrig fået en undskyldning fra hende, og jeg føler staig sagen ikke er ordentlig lukket, jeg prøver at glemme det så meget!
For min kæreste og jeg skal snart til at have et barn, og det ødelægger mig når jeg tænker på det, jeg synes bare det er pisse unfair at hun slipper igennem alt det her uden et eneste ar på kroppen, hun kunne være glad når vi andre var nede i kulkælderen! Det er svært at glemme når vi alle inkl. hende bor i samme by.

Hvad skal jeg dog gøre for at glemme det her ?
Hvordan skal jeg lukke alt det her unden at såre andre, for jeg har virkelig haft onde tanker om hvad jeg dog ville gøre ved hende, men er heldigvis kommet i bedre tanker.

 

 

 

Som andre også har skrevet, skal du helt sikkert have alt det her reddet ud inden jeres lille prins/prinsesse kommer til verden.

Jeg synes din kæreste er på godt dansk en klaphat på nogle områder, (undskyld ) Men at selv efter han er "kommet til", hvilket i mit univers der ikke er noget der hedder,  at kysse hende, så holdte han stadig kontakt til hende.
At han så siger at han er stoppet pga dig, og så gør det bag din ryg, der blinker lidt advarselslamper for mig, hvorfor skulle han dog have brug for stadig at snakke med hende, når du tydeligt har givet udtryk for hvordan du føler, og i oveni købet bor sammen og skal have barn? Hun virker lidt som en medusa hende tøsen.

Jeg ville sige til ham, at det er dig og bebs uden nogen former for kontakt med tøsen, eller intet!
Det kommer til at blive en rodet start for jeres lille vidunder ellers, og at du går og har det dårligt igennem din graviditet, og når han/hun er kommet, har den bette absolut intet godt ud af ...


Håber sådan alt løser sig for dig!

Kæmpe Sussie 37+6

Hejsa!!!

Aller først et STORT kram til dig. Det har du vist brug for lige nu ;O)

Jeg har selv været igennem noget af det samme som du gennemgår lige nu, og det er ikk spor sjovt. Tværtimod.

Jeg sys I alle 3 skal sætte jer ned og tale om det her. For I er vel voksne ansvarlige mennesker, og I burde ku snakke om det. SELVOM det er svært og gør pokkers ondt. Har selv været der.
Tror heller ikk din kæreste har det godt med det, og sys måske oz det er godt la at få luftet tankerne.

Vi gjorde det dengang, at vi satte os ned stille og roligt en aften, fik et glas vin og så snakkede vi. Vi brugte "tur-metoden", hvor vi skiftedes til at snakke. Og mens jeg snakkede lyttede de andre. Det var svært, og der blev grædt oz. Men det hjalp, og hvor var det bare en befrielse bagefter.

Ikk fedt at du skal have det på denne måde, og da slet ikk nu hvor du er gravid. Det skulle gerne være en go og lykkelig tid at være gravid. Så få dette ud af verdenen INDEN du føder. For du kan hurtigt komme endnu længere ned i kulkælderen når du har født pga. evt. manglende søvn, hormoner der raser og alt det der.

Pøj pøj med det.

>> Sonja <<