Nu må man fandme ikke engang være syg mere!

Smølf skriver:

Det med, at det ikke lød som om at det vare så slemt, det bygger jeg nok på, at du bruger 1 -2 linjer om at beskrive hans tilstand... Og 24 (anslået) andre om, at fortælle om resten af historien... Hvis du skrev at han lå med høj feber og vred sig i sofaen, så kunne det være at jeg havde svaret anderledes...

Nuvel... I alle tilfælde havde jeg nok valgt at troppe op alene, så der ikke står flere tomme kuverter end nødvendigt.

jeg har født et par gange -haft MØB talrige gange -jeg ved godt hvad jeg ville vælge af de to.

Men som altid, så handler det om hvordan man håndterer tingene. Jeg kan forstå de er skuffede, men jeg havde nok (som du) håndteret et afbud anderledes. De har jo uden tvivl overreageret vildt.

God barnedåb, når i når så langt.

For mig er mellemøresbetændelse = forfærdelig smerte og antog at alle havde det sådan, så følte ikke det var nødvendigt at uddybe.

Og der er jo så meget forskel på, hvor ondt man individuelt har så det er klart nogen synes, at det kan klars men en Panodil mens andre er ved at vride sig i smerte til trods for en masse anibiotika.

Jeg har som sagt kun mødt hende meget få gange (som i 2 eller 3) og kender INGEN andre derhenne, og jeg har en social fobi så det er ikke helt nemt for mig bare at troppe op hvis jeg ikke kender folk godt.

Min pointe var også bare, at ja, det er en dum situation for alle partere men ville nok ikke selv have valgt dem fra som venner på sådan et grundlag.

Og mange tak

Anonym skriver:

Jeg skal VIRKELIGT lige lukke en masse galde ud!

For en måneds tid siden vælger vi gudmor til vores barn. Det er en fra min mands side som jeg har mødt meget få gange, men hun betyder meget for ham så selvfølgeligt skulle hun have "lov". Det var mig der foreslog det og både min mand og hende blev rigtigt glade.

For en uges tid siden kom hun og så ham for første gang og blev ved med at sige hvor meget hun glædede sig og hvor stor en ære det var. Hun holder så fødselsdag en uge efter (i dag) og selvom det altså ikke er nemt at slæbe en lille baby landet rundt i 30 graders varme, siger vi selvfølgeligt ja.

Nå, men i går aftes brokker manden sig over, at han er ved at få ondt i øret. Han har aldrigt haft mellemøresbetændelse men sådan som han beskriver det, lyder det for mig som om han er ved at få det.

I dag tager han så den første tid ved vagtlægen, som først er omkring 11 tiden, og får selvfølgeligt at vide at det er mellemøresbætendelse.

Min mand skriver så til veninden at vi altså ikke kan komme, fordi han har ondt og er bange for at det bliver værre. De bor langt væk nok til at man ikke bare lige kan tage hjem, og vi har ingen bil så vi afhænger af offentlig transport.

Han får så sms tilbage fra venindens kæreste (som vi har mødt én gang) der lyder ca. sådan her:

"Jeg synes det er for dårligt at I ikke kommer alligevel. Håber inderligt at I har tænker over hvor meget I sårer en du kalder for en veninde. Hun har brugt mange penge pr. kuvert. Du burde få nosser nok til at sige fra i god tid, ikke 3 timer før. Man kan jo bare tage antibiotika for mellemøresbætendelse", etc.

Jeg tænker så at jeg lige vil skrive til veninden over facebook for at fortælle, at det altså ikke var planen og han virkeligt har ondt - fyre er ikke altid lige gode til det der kommunikation, jo - men hun har fjernet mig fra vennelisten, og det samme med min mand.

Og vi sidder ret lamslået tilbag og tænker bare "WHAT?".

Altså, JA, for fanden, der er sgu ærgerligt at vi ikke kan komme. Og JA, det er ikke i super god tid.

Men for fanden, han kan jo ikke styre hvornår han får ondt? Han ville da også hellere ud at se folk end at sidde indefor hele dagen og skifte bleer og have mellemøresbetændelse, men det var bare uheldig timing.

Vi (manden og mig) sad lige og snakkede om, at havde hun meldt afbud på dåbsdagen pga. sygdom havde vi været kede af hun ikke kunne dele dagen med os og ønske hende rigtig god bedring.

For fanden, altså, det er bare røvdårlig stil. Sidste gang han blev nød til at melde afbud gik hun også amok og fortalte ham hvor dårlig en ven han var, osv.

Nogen folk er bare ikke værd at samle på

Smølf skriver:

Jeg har som barn haft MØB mange gange... Husker det da som smertefuldt bevares... Men altså... Ikke uudholdeligt. Og jeg synes nu ikke, at jeg læste noget om feber i TS indlæg. Det er jo lidt noget andet... og så kan det da også tænkes, at jeg ville blive hjemme.

Men så havde min mand og børn, da taget afsted alene... man behøver vel ikke alle blive hjemme, gør man?

som hun selv skriver kender hun ikke vedkommende særligt godt, og hvis min kæreste var syg ville jeg bestemt heller ikke tage til noget uden ham hvis jeg ikke kendte vedkommende for godt . at jeg så nok ikke havde valgt nogen til gudmor som jeg ikke kendte er så hvad det er .