Sus81 skriver:
Kan godt forstå du er gal og skuffet, og syns også det er rigtigt tarveligt, men igen hun er din fars kone og du er hans datter...mand og kone bør ikke have hemmelighedder for hinnanden slet ikke når en af parternes børn er i klemme med hele sit organ. og du vil altisd være din fars lille pige no matter what, og han har i din fars kone øjne alt ret til at vide hvordan du har det...jeg havde nok gjordt det samme.
' Hun har ageret som en god kone sorry 
Jeg syns du skulle snakke med din far omkring det så han kan få luft for sin frustration på dine vejne med dig...snak med din far så du slipper for at høre det til næste fest...sig til ham det såre dig han snakker om noget så privat om dig som det her er....
Mange
og se så at få skovlen under det hankøn 

Nu er det jo ikke noget der vil påvirke deres forhold, HVIS hun havde hemmeligholdt det, så jeg synes nu ikke det er helt rigtigt.
Jeg fortæller stort set min kæreste ALT, meeen nogle ting hans mor fx. fortæller mig, siger jeg ikke videre, fordi jeg har givet mit ord på det!
Så jeg mener at uanset hvad, hvis man lover ikke at sige noget videre - Så gælder det alle!
Hun har jo unødvendigt påført min far disse sårede følelser!
Og jeg vil ikke tage snakken med min far omkring det, for jeg vil bare lades som ingenting, han ved ikke jeg hørte det.
Desuden er det alt for følsomt for mig at snakke med min far om, synes nu ikke han skal vide det er SÅ slemt som det er!
Og jeg fortæller heller intet til hans kone mere!
Anmeld