Mærkelige situationer - veninder på 12 år

Wimmie skriver:

Det lyder som om at moderen måske har flere problemer end gigt/ryggen... psykiske? Kender 2 mødre der lyder meget sådan og de har begge været psykisk ustabile med børn der løj og lavede undskyldninger for at dække over problemerne derhjemme...

Synes det er værd at tage alvorligt...ville du/I kunne snakke alvorligt  med pigen?

Du har måske ret, jeg tænker også konstant på hvad der mon er galt. Jeg er slet ikke fortrolig med pigen, så jeg vil ikke kunne tage en snak med hende desværre. Hun virker meget distanceret, og jeg tvivler ærlig talt på at hun har ret mange fortrolige. 

2721 skriver:

Hmm, ja, det stod der jo så ikke lige

Men hvad er det du er bekymret for?

Hvad er dit indtryk af situationen?

Har du mødt moren? Været hjemme hos dem?
Hvad er dit indtryk af hende?

Jeg ved egentlig ikke om jeg som sådan er bekymret, jeg er måske frustreret og forvirret. Jeg kunne jo rigtig godt tænke mig at få en forklaring på hvad der foregår.

Mit indtryk af hele situationen er at moren forsøger at være noget/styre noget som hun alligevel ikke har overskud til. Der er ingen tvivl om at der sker noget bag de lukkede døre, som vi kun kan gætte på hvad er. Jeg er bekymret for at min datter bliver involveret, og skal tage stilling til ting, som hun er alt for ung/umoden til. 

Jeg har aldrig besøgt dem, men jeg ved de bor i et stort etagebyggeri i den mindre pæne del af byen (dette behøver ikke betyde noget).

jeg har set moren En gang til et forældremøde, jeg husker hende som meget kraftig, meget usoigneret, og med nogle meget markante holdninger til forskellige emner. Jeg har aldrig talt med moren.

Anonym skriver:

Jeg ved egentlig ikke om jeg som sådan er bekymret, jeg er måske frustreret og forvirret. Jeg kunne jo rigtig godt tænke mig at få en forklaring på hvad der foregår.

Mit indtryk af hele situationen er at moren forsøger at være noget/styre noget som hun alligevel ikke har overskud til. Der er ingen tvivl om at der sker noget bag de lukkede døre, som vi kun kan gætte på hvad er. Jeg er bekymret for at min datter bliver involveret, og skal tage stilling til ting, som hun er alt for ung/umoden til. 

Jeg har aldrig besøgt dem, men jeg ved de bor i et stort etagebyggeri i den mindre pæne del af byen (dette behøver ikke betyde noget).

jeg har set moren En gang til et forældremøde, jeg husker hende som meget kraftig, meget usoigneret, og med nogle meget markante holdninger til forskellige emner. Jeg har aldrig talt med moren.

hvad med at tage hjem til moderen og tage en snak med hende? F.eks at det er fint nok med jer at hendes datter er hos jer i 4 dage, men en anden gang skal der rent tøj med det kunne være en indgangsvinkel og så har du mulighed for at se hjemmet.. Personligt tror jeg næppe moderen har rengøringsvanvid men datteren siger det fordi hun måske ønskede moderen havde det.. Tror klart det er hjemmets tilstand der er problemet, det lyder meget som i min barndom :/

Team Putte skriver:

hvad med at tage hjem til moderen og tage en snak med hende? F.eks at det er fint nok med jer at hendes datter er hos jer i 4 dage, men en anden gang skal der rent tøj med det kunne være en indgangsvinkel og så har du mulighed for at se hjemmet.. Personligt tror jeg næppe moderen har rengøringsvanvid men datteren siger det fordi hun måske ønskede moderen havde det.. Tror klart det er hjemmets tilstand der er problemet, det lyder meget som i min barndom :/

Jeg ved faktisk ikke lige om jeg er klar til at tage konfrontationen med moren. 

måske ser hjemmet ikke ud som pigen fortæller, måske er det blot hendes ønske....

Anonym skriver:

Jeg ved faktisk ikke lige om jeg er klar til at tage konfrontationen med moren. 

måske ser hjemmet ikke ud som pigen fortæller, måske er det blot hendes ønske....

Jeg ville være opmærksom på, hvad jeg hørte og så, sådan som du allerede er, og så ville jeg absolut ikke konfrontere moren, med mindre jeg fik kendskab til noget alvorligt. Desuden ville jeg lade mit hjem være åbent for pigen i det omfang, jeg kunne leve med det, og sige til min datter, at folk er meget forskellige, og at deres måde at leve på nok er meget anderledes end vores - og at hun selvfølgelig skal fortælle det, hvis hun hører noget, der gør hende bekymret.

I en 12-årigs hoved er det måske superlogisk, at sofaen kom i vejen for deres aftale - det ville jeg ikke lægge så meget i, måske er der en enkel forklaring. At moren er fysisk hæmmet - måske også mentalt - gør det måske til en tiltrængt aflastning, at I havde pigen boende fire dage - og hun kan jo have sagt til moren, at det var helt fint med jer. Det med tøjet ville jeg heller ikke gøre andet ved end blot at undre mig. 

Der er afgjort tale om en mor med manglende overskud, men jeg synes ikke, det nødvendigvis indikerer omsorgssvigt. Du har i hvert fald ikke noget konkret at hænge det op på. 

Vi har i tidens løb også lagt hjem til børn fra "specielle" familier - og nogle gange undret os - men jeg synes, det er godt at vide, at man gør en forskel for børnene ved at huse dem, og at det er sundt for ens egne unger at opleve, at familier fungerer forskelligt. 

Hvis du har stærkt på fornemmelsen, at noget er galt, så ring til klasselæreren og hør dig forsigtigt for. Måske er der også bekymring fra skolens side - og måske kan de omvendt berolige dig med, at der ikke er grund til uro. 

Anonym skriver:

Tak for svaret. Det gør mig meget ondt med din barndom, det lyder godt nok ikke særlig rart. 

Jeg forestiller mig helt sikkert også at der sker noget i deres hjem, som ikke tåler dagens lys. Vi vil selvfølgelig gøre alt hvad vi kan for denne pige, ind imellem bliver jeg bare så død frusreret, fordi jeg synes hun holder min datter for nar - men hun passer sikkert bare på sig selv på sin helt egen måde. 

Jeg overlevede fordi jeg heldigvis havde en superædru mor, som også lod sig skille fra min far til sidst og det er det bedste hun har gjort.  Så fra jeg var 13 var der ro i det lille hjem. Men så så jeg bare ikke så meget til min far, men det er jeg også kommet over.

 

jeg tænker også at pigebarnet måske nok passer på sig selv, men ja det er svært, min datter som også er 12 har en veninde på 12 og hun bor med hendes mor og hun drikker for meget, og hun vil også gerne være her rigtigt meget, og hun er frygtelig voksen af sin alder nogle gange, og der kommer også nogle historier nogle gange hvor man tænker Aaaaarg kan det nu passe. Men det er bare tæslke hårdt at være barn, men nogle forældre der stikker ud fra normen. :/

Anonym skriver:

Du har nok ret i, at gigten giver hende nogle fysiske begrænsninger som vi andre ikke kan sætte os ind i, MEN pigen har fortalt mig, at hendes mor har "rengøringsvanvid" og gør rent hele tiden, ligesom hun også elsker at shoppe, og derfor næsten dagligt tager en tur ind til byen. Den anden dag da de skulle mødes var det i byen, hvor moren i forvejen havde planer om at skulle ind, og så undrer det mig en del at hun ikke kunne have overskud til at smide et sæt undertøj i en pose og tage med.

to piger på 12 år kræver INTET, i hvert fald ikke når de er her, de laver selv mad når de er sultne, handler hvis de mangler noget, og ellers opholder de sig bare på værelset. 

Tror det kan være svært at sætte ind i for andre hvordan det er at være syg på FP og gå hjemme og hvis de er så selvstændige har hun måske ikke lige tænkt at datteren ikke selv fandt rent tøj. Jeg sørgede selv for den slags da jeg blev 12 og vaskede også mit eget tøj fra jeg var 12 år

Anonym skriver:

Jeg ved egentlig ikke om jeg som sådan er bekymret, jeg er måske frustreret og forvirret. Jeg kunne jo rigtig godt tænke mig at få en forklaring på hvad der foregår.

Mit indtryk af hele situationen er at moren forsøger at være noget/styre noget som hun alligevel ikke har overskud til. Der er ingen tvivl om at der sker noget bag de lukkede døre, som vi kun kan gætte på hvad er. Jeg er bekymret for at min datter bliver involveret, og skal tage stilling til ting, som hun er alt for ung/umoden til. 

Jeg har aldrig besøgt dem, men jeg ved de bor i et stort etagebyggeri i den mindre pæne del af byen (dette behøver ikke betyde noget).

jeg har set moren En gang til et forældremøde, jeg husker hende som meget kraftig, meget usoigneret, og med nogle meget markante holdninger til forskellige emner. Jeg har aldrig talt med moren.

Jeg er enig med det svar du fik fra: mor og meget mere.

Vær opmærksom og rum hende så godt du /I kan.
Jeg ville nok ikke sige til min datter at alting ikke altid er som det ser ud til, men fortælle hende at alle ikke lever ens og at det kan være svært at have mor der er syg.
Også hold øjne og øre åbne.