Hejsa.
Jeg har aldrig haft en bedste veninde før, veninder i mit liv har altid kommet og gået, og efter jeg har fået barn har jeg fundet mig en rigtig god, faktisk en bedste og eneste veninde, og vi har nu været veninder i nogle år.
Vi har et rigtig godt forhold, vi har det sådan at fordi vi er så tætte så skal vi også kunne sige ting til hinanden både gode og dårlige ting, og vi skal først og fremmest være ærlige!
Vi er forresten et veninde par i starten af tyverne.
Mit dilemma er nu sådan her.
Fordi jeg aldrig har haft en bedste veninde før, så har jeg utrolig svært ved at vide hvor grænsen for min loyalitet mod denne veninde burde være. Sagen er at min veninde (lad os kalde hende) Maja har en veninde som jeg også kender ( lad os kalde hende ) Amalie. Maja, Amalie og jeg har alle tre mødtes igennem en gruppe vi er i, men Maja og Amalies forhold har udviklet sig mere end Amalies og mit forhold, og Amalie og jeg er bekendte, dog er vi venner på facebook.
Amalie og Maja er nu uvenner og Maja har fortalt mig sin version. Amalie ringede så i går og var ked af det og ville have min tid og det gav jeg hende, og før jeg vidste af det sagde hun en masse ting som strider fuldstændig imod den version Maja har fortalt mig.
Og jeg kan nu ikke finde ud af om jeg burde fortælle Maja at Amalie siger disse ting.
Kan I ikke hjælpe mig.
Anmeld