Indkøring i vuggestue går bare ikke!

Kære alle,
først og fremmest, vil jeg lige sige at grunden til jeg skriver anonymt, er at jeg ved ikke om nogen fra min datters vuggestue, bruger dette site?!

Jeg har en datter på 11 måneder, hun startede i vuggestue for 14 dage siden, og det går bare rigtig dårligt!

Hun er et barn, som aldrig har brudt sig om at andre hilste på hende, eller tog hende op. Heller ikke engang familie, nogle få gange er det gået okay, men er jeg i nærheden, skriger og græder hun indtil hun kommer over til mig. Når familie/venner taler til hende, drejer hun hovedet væk, og vil bare absolut ikke ha kontakt med andre. Når vi har været ude sammen, eksempelvis i mødregruppe, klister hun sig også op af mig. Jeg har prøvet alt for at hun skal give lidt mere slip på mig, og gøre hende tryg ved, at andre mennesker også er okay!

Nu har hun været/er under indkøring i vuggestuen,i 14 dage. Den første uge, var jeg der, hvor jeg et par gange prøvet at gå lidt ud af stuen, men hun var dybt ulykkelig, så vi har taget små skridt!

Fra onsdag sidste uge (hendes anden uge i vuggestuen) der sagde vi farvel, og hun var dybt ulykkelig, i ca 10-15 min, men blev taget sig godt af af pædagogen, og efter 10.-15 min var hun glad, og hyggede sig på legepladsen. Da jeg kom, var hun stadig glad og det var rart at se.
siden da, har hun været dybt ulykkelig når jeg er gået om morgenen, men de voksne ringer, når det er overstået - som regel kun 5 min efter. Når jeg så henter hende efter formiddagslur og lidt mad, så peger hun mod døren, græder og vil hjem.

Der er der sket lidt fremskridt i disse 14 dage, første dag jeg gik, kunne de ikke få hende til at sove, eller spise. Det gør hun så nu, ikke meget, men lidt.

Jeg er så ked af det, og føler ALDRIG dette kommer til at fungere, men det SKAL det, jeg skal starte på job snart, men det kan jeg jo ikke så længe jeg ved hun ikke er tryg og glad.

Sidder bare herhjemme og tænker, hvornår ringer de, og ber til at hun snart bare acceptere omstændighederne, og kommer til at nyde at komme i vuggestue!

ER der andre der har haft lignende oplevelser, og har nogle gode råd?

Anonym skriver:

Kære alle,
først og fremmest, vil jeg lige sige at grunden til jeg skriver anonymt, er at jeg ved ikke om nogen fra min datters vuggestue, bruger dette site?!

Jeg har en datter på 11 måneder, hun startede i vuggestue for 14 dage siden, og det går bare rigtig dårligt!

Hun er et barn, som aldrig har brudt sig om at andre hilste på hende, eller tog hende op. Heller ikke engang familie, nogle få gange er det gået okay, men er jeg i nærheden, skriger og græder hun indtil hun kommer over til mig. Når familie/venner taler til hende, drejer hun hovedet væk, og vil bare absolut ikke ha kontakt med andre. Når vi har været ude sammen, eksempelvis i mødregruppe, klister hun sig også op af mig. Jeg har prøvet alt for at hun skal give lidt mere slip på mig, og gøre hende tryg ved, at andre mennesker også er okay!

Nu har hun været/er under indkøring i vuggestuen,i 14 dage. Den første uge, var jeg der, hvor jeg et par gange prøvet at gå lidt ud af stuen, men hun var dybt ulykkelig, så vi har taget små skridt!

Fra onsdag sidste uge (hendes anden uge i vuggestuen) der sagde vi farvel, og hun var dybt ulykkelig, i ca 10-15 min, men blev taget sig godt af af pædagogen, og efter 10.-15 min var hun glad, og hyggede sig på legepladsen. Da jeg kom, var hun stadig glad og det var rart at se.
siden da, har hun været dybt ulykkelig når jeg er gået om morgenen, men de voksne ringer, når det er overstået - som regel kun 5 min efter. Når jeg så henter hende efter formiddagslur og lidt mad, så peger hun mod døren, græder og vil hjem.

Der er der sket lidt fremskridt i disse 14 dage, første dag jeg gik, kunne de ikke få hende til at sove, eller spise. Det gør hun så nu, ikke meget, men lidt.

Jeg er så ked af det, og føler ALDRIG dette kommer til at fungere, men det SKAL det, jeg skal starte på job snart, men det kan jeg jo ikke så længe jeg ved hun ikke er tryg og glad.

Sidder bare herhjemme og tænker, hvornår ringer de, og ber til at hun snart bare acceptere omstændighederne, og kommer til at nyde at komme i vuggestue!

ER der andre der har haft lignende oplevelser, og har nogle gode råd?

Det er ikke nemt! Håber, det snart bliver bedre. Det gør så ondt i mor-hjertet.

Du må mærke efter, om du føler, det er en god og kompetent vuggestue. Hvis du føler, at stedet grundlæggende er i orden, så skal det nok komme til at gå. Føler du, derimod, at du er utryg ved selve institutionen og personalet, så kommer det ikke bare lige til at ændre sig.

Jeg synes, du skal bede om et møde, hvor du får sat ord på dine følelser. Vugegstuer er vant til at håndtere blødende mor-hjerter, og måske kan de hjælpe dig til at hele lidt og på den måde også gøre processen nemmere for både dig og din lille pige.

Held og lykke!

Frk. Himmelblå skriver:

Det er ikke nemt! Håber, det snart bliver bedre. Det gør så ondt i mor-hjertet.

Du må mærke efter, om du føler, det er en god og kompetent vuggestue. Hvis du føler, at stedet grundlæggende er i orden, så skal det nok komme til at gå. Føler du, derimod, at du er utryg ved selve institutionen og personalet, så kommer det ikke bare lige til at ændre sig.

Jeg synes, du skal bede om et møde, hvor du får sat ord på dine følelser. Vugegstuer er vant til at håndtere blødende mor-hjerter, og måske kan de hjælpe dig til at hele lidt og på den måde også gøre processen nemmere for både dig og din lille pige.

Held og lykke!

Hvor var det bare et sødt svar! 1000 tak...
Jeg har et barn på 3, som går i samme institution, og derfor kender jeg huset og mennekserne! Jeg føler mig helt tryg ved de voksne. De er rigtig søde til at informere, og de pakker ikke noget ind, for at gøre det nemmere for mig! De er med på små skridt, men også lidt mere og mere for hver dag, så hun kommer ind i rytmen! Håber virkelig snart at det hele bliver bedre! igen 1000 1000 tak for dig søde svar!

Anonym skriver:

Kære alle,
først og fremmest, vil jeg lige sige at grunden til jeg skriver anonymt, er at jeg ved ikke om nogen fra min datters vuggestue, bruger dette site?!

Jeg har en datter på 11 måneder, hun startede i vuggestue for 14 dage siden, og det går bare rigtig dårligt!

Hun er et barn, som aldrig har brudt sig om at andre hilste på hende, eller tog hende op. Heller ikke engang familie, nogle få gange er det gået okay, men er jeg i nærheden, skriger og græder hun indtil hun kommer over til mig. Når familie/venner taler til hende, drejer hun hovedet væk, og vil bare absolut ikke ha kontakt med andre. Når vi har været ude sammen, eksempelvis i mødregruppe, klister hun sig også op af mig. Jeg har prøvet alt for at hun skal give lidt mere slip på mig, og gøre hende tryg ved, at andre mennesker også er okay!

Nu har hun været/er under indkøring i vuggestuen,i 14 dage. Den første uge, var jeg der, hvor jeg et par gange prøvet at gå lidt ud af stuen, men hun var dybt ulykkelig, så vi har taget små skridt!

Fra onsdag sidste uge (hendes anden uge i vuggestuen) der sagde vi farvel, og hun var dybt ulykkelig, i ca 10-15 min, men blev taget sig godt af af pædagogen, og efter 10.-15 min var hun glad, og hyggede sig på legepladsen. Da jeg kom, var hun stadig glad og det var rart at se.
siden da, har hun været dybt ulykkelig når jeg er gået om morgenen, men de voksne ringer, når det er overstået - som regel kun 5 min efter. Når jeg så henter hende efter formiddagslur og lidt mad, så peger hun mod døren, græder og vil hjem.

Der er der sket lidt fremskridt i disse 14 dage, første dag jeg gik, kunne de ikke få hende til at sove, eller spise. Det gør hun så nu, ikke meget, men lidt.

Jeg er så ked af det, og føler ALDRIG dette kommer til at fungere, men det SKAL det, jeg skal starte på job snart, men det kan jeg jo ikke så længe jeg ved hun ikke er tryg og glad.

Sidder bare herhjemme og tænker, hvornår ringer de, og ber til at hun snart bare acceptere omstændighederne, og kommer til at nyde at komme i vuggestue!

ER der andre der har haft lignende oplevelser, og har nogle gode råd?

Det lyder til at det går fremad og nogle børn har lidt sværere ved at tilvænne sig end andre. Hvis du føler det er et godt sted at være og din lille pige kan trives der, så skal det nok komme med tiden.

Men det kan også være at din pige måske bedre ville kunne klare overgangen fra mor til dp mor. Der er ikke så mange mennesker hun skal forholde sig til på en gang. Børn er jo vidt forskellige, så selvom du måske er rigtig glad for stedet og ved det er kompetente pædagoger der arbejder, så er det ikke sikkert at det er ideelt for din datter.

Men jeg håber da for jer, at det hele kommer til at gå bedre og bedre.

/Fenja

Anonym skriver:

Kære alle,
først og fremmest, vil jeg lige sige at grunden til jeg skriver anonymt, er at jeg ved ikke om nogen fra min datters vuggestue, bruger dette site?!

Jeg har en datter på 11 måneder, hun startede i vuggestue for 14 dage siden, og det går bare rigtig dårligt!

Hun er et barn, som aldrig har brudt sig om at andre hilste på hende, eller tog hende op. Heller ikke engang familie, nogle få gange er det gået okay, men er jeg i nærheden, skriger og græder hun indtil hun kommer over til mig. Når familie/venner taler til hende, drejer hun hovedet væk, og vil bare absolut ikke ha kontakt med andre. Når vi har været ude sammen, eksempelvis i mødregruppe, klister hun sig også op af mig. Jeg har prøvet alt for at hun skal give lidt mere slip på mig, og gøre hende tryg ved, at andre mennesker også er okay!

Nu har hun været/er under indkøring i vuggestuen,i 14 dage. Den første uge, var jeg der, hvor jeg et par gange prøvet at gå lidt ud af stuen, men hun var dybt ulykkelig, så vi har taget små skridt!

Fra onsdag sidste uge (hendes anden uge i vuggestuen) der sagde vi farvel, og hun var dybt ulykkelig, i ca 10-15 min, men blev taget sig godt af af pædagogen, og efter 10.-15 min var hun glad, og hyggede sig på legepladsen. Da jeg kom, var hun stadig glad og det var rart at se.
siden da, har hun været dybt ulykkelig når jeg er gået om morgenen, men de voksne ringer, når det er overstået - som regel kun 5 min efter. Når jeg så henter hende efter formiddagslur og lidt mad, så peger hun mod døren, græder og vil hjem.

Der er der sket lidt fremskridt i disse 14 dage, første dag jeg gik, kunne de ikke få hende til at sove, eller spise. Det gør hun så nu, ikke meget, men lidt.

Jeg er så ked af det, og føler ALDRIG dette kommer til at fungere, men det SKAL det, jeg skal starte på job snart, men det kan jeg jo ikke så længe jeg ved hun ikke er tryg og glad.

Sidder bare herhjemme og tænker, hvornår ringer de, og ber til at hun snart bare acceptere omstændighederne, og kommer til at nyde at komme i vuggestue!

ER der andre der har haft lignende oplevelser, og har nogle gode råd?

Jeg havde nok valgt dagpleje til hende - har I overvejet det?

Anonym skriver:

Kære alle,
først og fremmest, vil jeg lige sige at grunden til jeg skriver anonymt, er at jeg ved ikke om nogen fra min datters vuggestue, bruger dette site?!

Jeg har en datter på 11 måneder, hun startede i vuggestue for 14 dage siden, og det går bare rigtig dårligt!

Hun er et barn, som aldrig har brudt sig om at andre hilste på hende, eller tog hende op. Heller ikke engang familie, nogle få gange er det gået okay, men er jeg i nærheden, skriger og græder hun indtil hun kommer over til mig. Når familie/venner taler til hende, drejer hun hovedet væk, og vil bare absolut ikke ha kontakt med andre. Når vi har været ude sammen, eksempelvis i mødregruppe, klister hun sig også op af mig. Jeg har prøvet alt for at hun skal give lidt mere slip på mig, og gøre hende tryg ved, at andre mennesker også er okay!

Nu har hun været/er under indkøring i vuggestuen,i 14 dage. Den første uge, var jeg der, hvor jeg et par gange prøvet at gå lidt ud af stuen, men hun var dybt ulykkelig, så vi har taget små skridt!

Fra onsdag sidste uge (hendes anden uge i vuggestuen) der sagde vi farvel, og hun var dybt ulykkelig, i ca 10-15 min, men blev taget sig godt af af pædagogen, og efter 10.-15 min var hun glad, og hyggede sig på legepladsen. Da jeg kom, var hun stadig glad og det var rart at se.
siden da, har hun været dybt ulykkelig når jeg er gået om morgenen, men de voksne ringer, når det er overstået - som regel kun 5 min efter. Når jeg så henter hende efter formiddagslur og lidt mad, så peger hun mod døren, græder og vil hjem.

Der er der sket lidt fremskridt i disse 14 dage, første dag jeg gik, kunne de ikke få hende til at sove, eller spise. Det gør hun så nu, ikke meget, men lidt.

Jeg er så ked af det, og føler ALDRIG dette kommer til at fungere, men det SKAL det, jeg skal starte på job snart, men det kan jeg jo ikke så længe jeg ved hun ikke er tryg og glad.

Sidder bare herhjemme og tænker, hvornår ringer de, og ber til at hun snart bare acceptere omstændighederne, og kommer til at nyde at komme i vuggestue!

ER der andre der har haft lignende oplevelser, og har nogle gode råd?

Her tog det altså en måned! før det lykkes
Vores datter var ikke særlig social eller vant til andre børn, hun klisterede sig op af de voksne, og på ALLE billederne fra VS sidder hun på armen, og det var tit vi fik af vide at hun hang ret meget.
Men det er altså ændret!
Min erfaring er at når de er "de mindste" så er de typsik mere "sarte" og vil hænge ect. men på et tidpsunkt er de ikke de mindste længere og så sker der et eller andet.

I dag er vores datter super glad for sin vuggestue, og hun er så glad at selvom vi flytter et par km væk her i næste måned, så får hun lov at gå i den gamle VS indtil hun skal i børnehave (hun er 2,5år).

Det kan sagtens lade sig gøre, men for nogen tager det bare længere tid end andre.

Anonym skriver:

Kære alle,
først og fremmest, vil jeg lige sige at grunden til jeg skriver anonymt, er at jeg ved ikke om nogen fra min datters vuggestue, bruger dette site?!

Jeg har en datter på 11 måneder, hun startede i vuggestue for 14 dage siden, og det går bare rigtig dårligt!

Hun er et barn, som aldrig har brudt sig om at andre hilste på hende, eller tog hende op. Heller ikke engang familie, nogle få gange er det gået okay, men er jeg i nærheden, skriger og græder hun indtil hun kommer over til mig. Når familie/venner taler til hende, drejer hun hovedet væk, og vil bare absolut ikke ha kontakt med andre. Når vi har været ude sammen, eksempelvis i mødregruppe, klister hun sig også op af mig. Jeg har prøvet alt for at hun skal give lidt mere slip på mig, og gøre hende tryg ved, at andre mennesker også er okay!

Nu har hun været/er under indkøring i vuggestuen,i 14 dage. Den første uge, var jeg der, hvor jeg et par gange prøvet at gå lidt ud af stuen, men hun var dybt ulykkelig, så vi har taget små skridt!

Fra onsdag sidste uge (hendes anden uge i vuggestuen) der sagde vi farvel, og hun var dybt ulykkelig, i ca 10-15 min, men blev taget sig godt af af pædagogen, og efter 10.-15 min var hun glad, og hyggede sig på legepladsen. Da jeg kom, var hun stadig glad og det var rart at se.
siden da, har hun været dybt ulykkelig når jeg er gået om morgenen, men de voksne ringer, når det er overstået - som regel kun 5 min efter. Når jeg så henter hende efter formiddagslur og lidt mad, så peger hun mod døren, græder og vil hjem.

Der er der sket lidt fremskridt i disse 14 dage, første dag jeg gik, kunne de ikke få hende til at sove, eller spise. Det gør hun så nu, ikke meget, men lidt.

Jeg er så ked af det, og føler ALDRIG dette kommer til at fungere, men det SKAL det, jeg skal starte på job snart, men det kan jeg jo ikke så længe jeg ved hun ikke er tryg og glad.

Sidder bare herhjemme og tænker, hvornår ringer de, og ber til at hun snart bare acceptere omstændighederne, og kommer til at nyde at komme i vuggestue!

ER der andre der har haft lignende oplevelser, og har nogle gode råd?

vi har haft det akkurat på samme måde med vores datter. hun startede da hun var 10,5 måneder gammel og det var det samme som du beskriver. Her var det bare dagpleje. Dog har vores datter altid elsket kontakt også af andre.

men hun skreg bare hver gang vi afleverede hende, nogle gange midt på dagen og også når vi hentede hende.. Det var så frustrerende og det gjorde mig virkelig ked af det men det gik heldigvis bedre og bedre..

Du må væbnes med tålmodighed, er sikker på det nok skal komme, her tog det knapt 1,5 måned før hun ikke græd mere og nu elsker hun at være der, så det er jo dejligt. Men nogle børn har bare sværere ved at give slip på mor, såsom min datter og tydeligvis også jeres.

 

men når jeres datter ikke rigtig kan li kontakt til andre, hvorfor har i så ikke valgt en dagpleje, hvor der er knapt så mange børn og knapt så mange nye voksne? måske det havde været bedre for hende..

men er sikker på det nok skal gå.. Her er der hvert fald ingen problemer mere

Jeg har arbejdet en del år i vuggestue og jeg ved det er hårdt for dig at se dit barn være ked af det, men jeg har endnu ikke oplevet et barn der ikke vænnede sig til at være i vuggestue Det kan dog for nogle tage en måned eller to, så hvis du generelt er glad for stedet så er mit råd til dig at se tiden an. Jeg er sikker på at din datter bare har brug for lidt længere tid

 

 

MissTas skriver:

vi har haft det akkurat på samme måde med vores datter. hun startede da hun var 10,5 måneder gammel og det var det samme som du beskriver. Her var det bare dagpleje. Dog har vores datter altid elsket kontakt også af andre.

men hun skreg bare hver gang vi afleverede hende, nogle gange midt på dagen og også når vi hentede hende.. Det var så frustrerende og det gjorde mig virkelig ked af det men det gik heldigvis bedre og bedre..

Du må væbnes med tålmodighed, er sikker på det nok skal komme, her tog det knapt 1,5 måned før hun ikke græd mere og nu elsker hun at være der, så det er jo dejligt. Men nogle børn har bare sværere ved at give slip på mor, såsom min datter og tydeligvis også jeres.

 

men når jeres datter ikke rigtig kan li kontakt til andre, hvorfor har i så ikke valgt en dagpleje, hvor der er knapt så mange børn og knapt så mange nye voksne? måske det havde været bedre for hende..

men er sikker på det nok skal gå.. Her er der hvert fald ingen problemer mere

Det er dejlig trøstende at vide, at andre også har været møllen igennem, og at det i dag går meget bedre! Jeg ser bestemt også små fremskridt, dag for dag!
Grunden til hun ikke var skrevet optik DP, er at mit store barn, går i børnehaven, og den er vi rigtig glade for, de dagplejere vi har her hos os, er snart sparet så meget væk, pga for lidt der ønsker DP plads, så hvis jeg skulle ha en, kunne jeg risikerer at skulle ligge og cykle, 2 forskellige veje om morgenen, og derefter en cykeltur til arbejdet på knapt 45 min. Det ville jo så betyde MINIMALT tid med mine børn, pga transport tid med aflevering/afhentning!
Og da man skulle ønske plads, inden hun blev 4 mdr, tænkte jeg ikke over, at der ville være vedvarende hendes mor-klisteri
Tror nu tildels også at hendes tenperement spiller væsentligt ind, hun ved hvad hun vil, og ikke vil!

FruOlsen skriver:

Jeg har arbejdet en del år i vuggestue og jeg ved det er hårdt for dig at se dit barn være ked af det, men jeg har endnu ikke oplevet et barn der ikke vænnede sig til at være i vuggestue Det kan dog for nogle tage en måned eller to, så hvis du generelt er glad for stedet så er mit råd til dig at se tiden an. Jeg er sikker på at din datter bare har brug for lidt længere tid

 

 

1000 tak, for dit svar! Rart med nogle øjne på, som kender til det arbejdsmæssigt!
Ser bestemt også SMÅ fremskridt, men øv det gør så ondt, når hun bliver så ked af det! jeg starter på job om 2 uger, så forhåbenlig går det bedre til den tid!