Jeg er bekymret for min fars helbred..

Hej med jer..

Sagen er den.. Min far er alkoholiker, han drikker kun øl, men mange af dem.
I 2001 blev han rigtig syg, han havde e meget slem lungeinfektion, de troede først at det var lungekræft, men det var nogel store betændelsesbylder i lungerne.. Han var tæt på at dø og var indlagt i over en måned. Han havde dræn inde i ryggen så betændelsen kunne komme ud, for medicin var ikke nok..
I alt den tid han var indlagt kunne han jo ikke drikke..Og han blev helt pæn at se på i huden, øjene osv..

Nu bliver jeg skræmt hver gang jeg ser ham.. Hans hud i ansigtet er helt rød og svampet, og det der i hans øjne skulle være hvidt, det er helt gult.. Jeg siger jeg syntes han skal gå til lægen men han vil ikke. Det er der ikke behov for.. For et år siden faldt han pludselig om på sit arbejde, og blev indlagt.. Læger sagde at han ikke fejlede noget, og jeg så udskrivningspapirene fra hospitalet, og det stod at han var rask..

Jeg gåt bare rundt og tror at der er noget galt med ham, eller er det bare sådanne man kommer til at se ud når man drikker meget??

Jeg er overbevist om at jeg en dag bliver ringet op og får at vide at han er død.. Han er vildt tynd, men spiser heller ikke særlig meget. Han gider ikke lave mad til sig selv hver dag..

Jeg måtte bare lige ud med det..

Kh Heidi

Min far er lige sådan.. sidste år blev han indlagt da han bare lå på badeværelsesgulvet og INGENTING kunne.. Det viste sig han havde betændele i . hmm. var det pugspytskirtlerne, hvilket kan føre til kræft.: han ryger op til 3 pakker smøger om dagen.. Og han piller filteret af og ryger fra den anden ende, hvilket vil sige de er meget stærkere..

Han holdt den 3 uger!

1. Decemeber tog han en kold tyrker i 3. mdr hvor jeg og min datter var der pga min lejlighed blev renoveret. Han sagde han havde det meget bedre og ville holde den. Da jeg tog hjem begyndte han igen.. Vi lavede endda væddemål.. Vi ku ha væddet 100.000 .. Turde ikk da han lød rimelig overbevisende men er heller ikk overrasket over han er faldet i!

Og ja, huden ser sådan ud.. Gør den på alle alkoholikere..

Der er desværre ikk så meget man kan gøre.. Som min far siger.. Det er en djævel der sidder indeni og den styrer en.. Ved ikk hvorfor han begyndte igen.. Han er pisse latterlig og irriterende når han drikker..

Han ringede ikk en gang eller skrev i tirsdags da jeg havde fødselsdag!

Natasja & Josefine 220907

Stakkels dig og stakkels din far...det er sgu trist at ende der hvor man bare opgiver og drikker sig selv ihjel.Og så kommer man jo også til at se gusten og uhyggelig ud.
Men det er jo hans valg, omend det er et skidt et af slagsen.
Har en veninde hvis mor "gik samme vej"...hun drak meget og i mange år og hver gang jeg så hende blev jeg så forskrækket. Men hun har først fået fred for et stykke tid siden...stakkels hende og alle de andre mennesker som lider af et misbrug.
Kan godt forstå du er bange...må være forfærdeligt at følge et sådan menneskeligt forfald.
De aller bedste tanker...
Eva-(H)

Kære Heidi...

Ja puha, den er ikke rar... Kan godt forstå du er ked af det og bange for hvad der skal ske med din far... - Tror desværre ikke du kan gøre så meget, andet end at håbe det bedste...

Har du talt med ham ? nu ved jeg ikke hvor tæt et forhold du har til din far, men havde det været min havde jeg taget en god snak med ham - er din far alene ??

De bedste tanker til dig og din far... fra Pia(H)

Hejsa Heidi.. Min far er også alkoholiker.. :'( Trist at skrive, men det er han.. Min mor og far blev skilt pga det for 4 år siden efterhånden.. Han er heller ikke særlig pæn at se på, hans øjne er som du beskriver, gule og "underlige" og resten af hans krop er heller ikke som den burde.. med øl mave osv.. Jeg tror desværre ikke der er noget at gøre ved det.. Jeg har haft snakken med ham, efter vi fik Mikkel, for Mikkel skal ikke huske sin bedstefar som en drukmås, men lige meget hjalp det.. Det var os der havde et problem for han kunne ikke se problemet i det... Men sådan er det vel desværre ofte.. At man ikke selv kan se at man behøver hjælp.. Min far har dårligt hjerte, pga. drikkerri.. Han har været indlagt nogle gange, men så snart han kommer hjem igen, så er den gal igen.. :( Det var lidt om mig far.. og som du kan se kan jeg godt forstå din bekrymring, (går selv med den dagligt) Har du prøvet at tage en snak med ham, om at du synes han har brug for hjælp?? Eller prøvet at forklare ham hvad du synes om det, (uden at beskylde ham) fortælle ham det, evt i et brev eller lignende, hvis I ikke snakker så meget sammen?? Jeg vil til slut sende dig og din far mine bedste tanker.. Knus fra Camilla.

Jeg tænker ikk over det til dagligt, for man ka ikk gøre en sk*d ved det alligevel.. Ja, det er pisse trist at min far drikker så meget som han gør, men når han ikk selv ka se det (eller.. Ikk vil indse det, når han drikker) så er der ikk rigtig noget man ka gøre..

Har valgt at tage afstand fra ham (så meget jeg nu ka) når han drikker, men jeg FRYGTER stadig den dag han dør. For det bliver ikk en naturlig død! Han har ogs sukkersyge!

Hej Heidi.

Uha jeg for helt ondt i maven når jeg læser dit indlæg, og fælder en tåre af genkendelsen af det liv du beskriver som pårørende til en alkoholikker og en alkoholikker.

Min far var alkoholikker og har været det i hele mit liv, som barn var han kvartalsdranker, og i perioder var han der for mig og andre gange svigtede gang på gang, afhænigt af hans drikkeri. Som de andre skriver er det helt normalt med et rødt og svampet ansigt. Som teenager dark han hverdag. Alkoholikkeren er ikke god til at passe på sig selv men når den endelig lover noget gør de det så overbevisende, at man tror på dem igen og igen. Jeg mistede kontakten til min far da jeg var 18 og hans fam. (selv om jeg ikke havde så meget med dem at gøre, pga endnu en af hans historier)

Da jeg var 17 år begyndte jeg at følge i min fars fodspor og drak meget i 5 år, og vidste godt hvor det bar hen ad. Så i 1993 traf jeg den sværeste beslutning i mit liv. Ville jeg leve eller ville jeg dø af druk, hvilket jeg var på vej til. Vejede 43 kg på det tidspunkt. Jeg valgte livet og besluttede dengang at jeg kun kan være et eksempel på at man kan og holde ved. (i dag har jeg været ærdu og cleen i 14 3/4 år) Efter 5 år som ædru overvejede meget om jeg skulle kontakte min far,og prøvede mange gange at google ham, men uden held.

For ca 5 år siden mødte jeg en pige på HF, og vi snakkede om løst og fast, vores særprægende efternavne. Hun nævnte at hendes veninde hed det samme, og det viste sig at det var min kusine. Så siger hun "ved du onkel er død" nææ det gjorde jeg ikke og det gik slet ikke op for mig at det var min far der var død 8 år før. Han var død ved at alle hans vitale organer satte ud og hans sidste tid var i respirator. Men jeg nåede ikke at være det eksempel for ham som jeg så gerne ville være. Jeg har dog haft hentet en masse erfaringer i en selvhjælpsgruppe som hedder al-anon (smider lige et link til sidst) Her er det pårørende til alkoholikkere, som deler erfaring styrke og håb til at komme igennem de hårde tider, og til at kunne gennemskue deres historier Og hvordan du hjælper fx din far bedst.

Undskyld det blev vist ret langt dette indlæg, og lod mig vist rive med af mine egne følelser, men du må endelig skrive hvis der er noget du gerne vil vide mere om.

(H) Jannie

Kunne kun lige finde den engelske site, da den danske er nede, men prøv evt at google det senere
http://www.al-anon.alateen.org/english.html

Hej Jannie...

Er ked af at høre du har mistet din far.. og så uvidende omkring...

Ja det er frygteligt at være barn til en alkoholiker.. "heldigvis" begyndte min far først da jeg var omkring 12 år gammel...

Ja, der er jo ikk så meget at sige.. Han kan sagtens lade være, hvis bar man virkelig er obs på ham hele tiden og div. andre ting, men man ka jo ikk dedikere hele sit liv til én person på den måde..

Det er fandme svært.. :o(

Natasja & Josefine 220907

Kære heidi...
først en masse tanker og kram(H) herfra...
Jeg vil ikke sige at jeg ved hvordan du har det, men jeg ved hvad det er du gennemlever.
Min egen far har været alkoholiker lige siden jeg blev født (er 23 i år idag), men desværre indhentede fortiden ham for 7 år siden, hvor han døde af sit alkoholmisbrug...

han havde flere gange været igennem behandlinger og boet på behandlingshjem, hvor han blev ædru og pæn og se på, men han faldt desværre i hver gang han kom hjem igen.

han har været meget langt ude med blackouts og andre besvimelses anfald og desværre i januar 2001 blev han fundet død, da politiet brød ind i hans lejlighed...

han havde haft en voldsom død hvilket lejligheden bar TYDELIGE præg af... det tog en uge at få gjort ordentligt rent... ved det er en voldsom historie, men min mening er at han skal "tvinges" til læge og komme i behandling... det er frygteligt at miste sin far til noget der er så meningsløst, ved godt de selv skal være klar til at slippe flasken, men nogen gange er tvang nødvendigt

alt muligt held og lykke her fra...(H)

knus linda, der undskylder det noget rodede indlæg, men alle de gamle følelser vældede lige op i mig igen...

Man kan ikk tvinge en misbruger til at stoppe.. Og SLET ikk hvis personen ikk ønsker det.. Desværre.. Det ville da være en perfekt løsning, men desværre er den ikk reel...