Gæld er som udgangspunkt personligt uanset, om den er opstået før eller efter I blev gift, så I hæfter ikke for hinandens gæld. Desværre er det lidt anderledes med skattegæld, da Skat kan kræve, at du betaler din mands skattegæld og omvendt, hvis den af jer der skylder pengene ikke selv kan betale gælden. Dette gælder dog kun for gæld, der er opstået, mens I har været gift og ikke den gæld, der er opstået før det år, I bliver gift. Dvs. bliver I gift i 2013, kan I komme til at betale den gæld i hver især får til det offentlige fra starten af 2013.
I vil aldrig kunne blive tvunget til at betale hinandens gæld, når det drejer sig om gæld til private.
Hvis I skulle blive skilt eller den ene dør, vil gælden blive modregnet i opgørelsen over, hvad I ejer. Dør din ægtefælle og I ikke har børn eller lavet testamente om, at andre skal arve, vil du arve alt det, din mand efterlader når gælden er betalt. Hvis han ejer ting for 100.000 og har gæld for 50.000, arver du de 50.000. Skylder han mere end han ejer, arver du intet, men skal heller ikke betale hans gæld medmindre, der er tale om gæld til det offentlige, der er opstået efter det år I blev gift. Dette gælder uanset om I har særeje eller ej.
Bliver I skilt gælder nogenlunde det samme, men her er der nogle fordele i særejet. Hvis I skal skilles, skal I jo normalt dele jeres aktiver. Dvs. har du ejendele for 100.000 og din mand har for 50.000, skal du teknisk have 25.000 af ham, og han skal have 50.000 af dig. Har han samtidig gæld for 100.000, skylder han mere væk end han ejer, så hans ejendele bliver sat til 0 (da du ikke hæfter for hans gæld) og han skal så ikke give dig noget, men du skal stadig give ham 50.000. Dette undgår I ved at have særeje, da I så ikke skal dele noget ved en skilsmisse.
Anmeld