Jeg ved ikke om jeg tænker på mænd på en særlig måde... Jeg omgiver mig ikke rigtig med mænd, andre end min egen, men jeg har da en særlig opfattelse af min mand kammerater og bekendte - en opfattelse af dem hver i sær som individ, og ikke som en helhed... 
Der er fx. en af dem som skulle i kassen "hulemand" - han er bundliderlig konstant, hopper fra pige til pige trods det han har to børn som ikke kan forstå eller følge med, han er af den støbning at en kvinde hører til i køkkenet og så går han og bøvser og prutter konstant... 
Så er der en anden en som er meget familieorienteret, som fniser når han ser en nøgen dame og har været sammen med sin kone siden de begge var 14 år
Han er til gengæld lidt af en sladdertante og mener det alle andre mener 
MIN MAND
- og hans brødre, er i min optik i kassen med de bedste mænd 

Min mand og hans brødre er meget ens, og os tre kvinder der har nuppet dem er vidst pænt heldige, og de er desuden også alle tre ret eftertragtede
(Naaa naaa... 

)
Min mand er kærlig, betænksom, charmerende, han kan snakke om følelser, men ikke længe ad gangen, han har en feminin side som dominerer når huset skal renoveres, han går op i stil og design og ved præcis hvad der ser godt ud, han er handyman og kan lave ALT med sine hænder, han er familieorienteret og for ham er hverken utroskab eller skilsmisse noget der hører sig til, han ser ikke porno, er generelt ikke særlig sexfikseret, han ligger hellere og putter og pjatter, og har det fint med at sex er 1 gang om ugen, han har brug for sin alenetid i sit værksted, men nedprioriterer ikke sin familie (eller mig) for en aften med kammeraterne 
Elsker min mand, og med mindre han lever dobbeltliv, så er jeg overbevist om at min mand hører til i kassen med de gode mænd 
Anmeld