Tidlig trodsalder eller hvad sker der?

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

4.328 visninger
11 svar
10 synes godt om
21. juli 2013

modesty

Hej alle, 

jeg har en dreng på 21 mdr. som indtil fornylig har været en utroligt glad og harmonisk dreng hele sit liv, plus minus et par tigerspring. Det er han for så vidt stadig det meste af tiden, men han er begyndt at få nogle heftige skrigeture hvor intet er godt nok og han f.eks kan smide sig på jorden i raseri. Nogle gange handler det om tryghed, som f.eks i dag til aftensmad hvor han skreg og skabte sig - indtil jeg tog ham på skødet og han slappede ad. Andre gange handler det om at teste grænser, som når han nægter at spise maden på sin egen tallerken, men kun vil spise min (som er det samme). Og der er også et uafhængigheds element som f.eks at han ikke vil spise en bolle hvis jeg giver ham et stykke men kun vil spise hvis han selv får en hel bolle. Jeg synes at hans skrigeture er voldsomt frustrerende, det går mig virkelig på. Nogle gange har jeg overskud til at aflede og være positiv, eller stå fast, hvis situationen kræver det. Andre gange orker jeg ikke, og må sætte mig ved siden af ham og vente på at det går over, eller give ham hvad han vil have (f.eks min mad) selvom jeg måske ikke burde.

skal jeg regne med at det her er en fase a la tigerspring, eller er det trodsalderen der kommer tidligt - og skal jeg i så fald regne med at de varer i over et år???

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

21. juli 2013

Frejsmor

Jeg følger lige med på sidelinien her! Står nemlig i mere eller mindre det samme og min søn er 22mdr. lige om lidt..

Her er der også en del skrigeture af og til, især når han ikke får sin vilje.. Og han er begyndt at være noget mere selvstændig og vil ikke have jeg hjælper ham(især i forhold til maden), f.eks. hvis aftensmaden lige er en tand for varm, så vil han ikke have jeg puster på maden, eller hvis han tager enorme skefulde vil han ikke have jeg viser ham, at der skal lidt mindre på skeen, så bliver der nemlig gerne kastet med både ske og tallerken, hvis jeg ikke er hurtig at fange det..

Anmeld

21. juli 2013

twinny

Sådan er drengene os her. De er 22 måneder. 

Anmeld

21. juli 2013

Ciss

Jeg er langt fra ekspert på dette, men jeg synes absolut, at det lyder som begyndende selvstændighedstrang. Det kan være hårdt - for begge parter - men det er godt, at de udforsker sin selvstændighed og opdager, hvilken effekt det har i forskellige situationer. Det, som gælder, er at vælge sine kampe med omhu, lade dem være selvstændige, når det er muligt, og ellers forholde sig til et sæt letfattelige regler, som man ikke bryder pga lidt skrigeri el lign.

Min den yngste er 3,5 år og har endnu lidt af dette, selvom han er blevet enklere at snakke med og efterhånden har lært en del - nogle gange tester han bare grænserne alligevel.

Den ældste er 5,5 år og har været "fredelig" et stykke tid. Nu begynder hun vist på en ny selvstændighedsfase. Nu er det ikke bare "vil selv" og "kan selv". Nu er det også blevet til "ved selv", og smækken med døren.

Det er jo flot at de bliver selvstændige, og jeg er stolt af dem, når de klarer nye ting, men man kan godt blive lidt svedt en gang i mellem.

Anmeld

21. juli 2013

-Milla-

Det oplever vi også herhjemme og har gjort et godt stykke tid. Især hans skrigeri og når han slår, kan man blive træt af.
Oscar er 25 mdr. og udtrykket af ham på mit profilbillede beskriver ham rigtig godt nu, hvor han er meget selvstændig og ret fræk med glimt i øjet.

Anmeld

21. juli 2013

Glad Giraf

Det ser vi også her hjemme, min datter er også 21 mdr...
hun får dog ikke skrige anfald, men græder kunstigt kort hvis hun ikk får sin vilje.:.

her er vi dog ude i at hun overhovedet ikk hører efter...

bliver så frustreret, og havde faktisk tænkt på at oprette sådan en tråd... f.eks i dag, vi var på stranden og hun blev ved med at kaste med sand, blev ved ned at sige stop, og så videre:... normalt fjerner jeg tingene hvis hun bliver ved med at smide det, men kan trods alt ikk fjerne sandet fra stranden :/

håber snart vi får vores søde børn tilbage

Anmeld

21. juli 2013

modesty

Tusind tak for svar alle - hvor er det dejligt at høre at det er en normal udvikling i den her alder. Jeg er dog meget spændt på hvor lang tid det kommer til at vare...

Anmeld

21. juli 2013

Fenja09

modesty skriver:

Hej alle, 

jeg har en dreng på 21 mdr. som indtil fornylig har været en utroligt glad og harmonisk dreng hele sit liv, plus minus et par tigerspring. Det er han for så vidt stadig det meste af tiden, men han er begyndt at få nogle heftige skrigeture hvor intet er godt nok og han f.eks kan smide sig på jorden i raseri. Nogle gange handler det om tryghed, som f.eks i dag til aftensmad hvor han skreg og skabte sig - indtil jeg tog ham på skødet og han slappede ad. Andre gange handler det om at teste grænser, som når han nægter at spise maden på sin egen tallerken, men kun vil spise min (som er det samme). Og der er også et uafhængigheds element som f.eks at han ikke vil spise en bolle hvis jeg giver ham et stykke men kun vil spise hvis han selv får en hel bolle. Jeg synes at hans skrigeture er voldsomt frustrerende, det går mig virkelig på. Nogle gange har jeg overskud til at aflede og være positiv, eller stå fast, hvis situationen kræver det. Andre gange orker jeg ikke, og må sætte mig ved siden af ham og vente på at det går over, eller give ham hvad han vil have (f.eks min mad) selvom jeg måske ikke burde.

skal jeg regne med at det her er en fase a la tigerspring, eller er det trodsalderen der kommer tidligt - og skal jeg i så fald regne med at de varer i over et år???

Det lyder fuldstændig som min datter - hun begyndte på det da hun var lige omkring 18 måneder og det er blevet "værre" nu her. Hun er 23 måneder. Jeg har det ligesom dig nogle gange har man fuldt ud overskud til at tage kampen og andre gange hopper man over hvor gærdet er lavest - og det er helt naturligt. Jeg har i hvert fald ikke dårlig samvittighed over det. Det er jo en "overlevelsesmekanisme"

/Fenja

Anmeld

21. juli 2013

modesty

Fenja09 skriver:

Det er rart at høre. Føler at man "bør" være overskudsagtig hver gang, men det er energien bare ikke til.

Anmeld

21. juli 2013

MorTil4<3

her havde vi også samme problem med min ældste på 3 år i en lang periode

og vi måtte simpelthen være hårde til sidst og sende ham på værelset og slappe af, og det har hjulpet, for før ville han slet ik forklare eller prøve at forklare hvad der lige slog klik, men nu kan han sige hvad der er galt til os og så kan vi snakke om det, hvor han bare før gik i spåner, nu ved han at han skal slappe af ellers er det værelset og køle ned

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.