Min svigermor vil blande sig!

Anonym skriver:

Min kæreste og jeg har ofte snakket om hvornår vi vil have børn, og er også blevet enige om at der ikke skal gå ret lang tid før vi starter på Projekt baby.

I går var vi så sammen med hans forældre og han spørge pludselig ind til, hans mor, omkring den gang de fik ham og hans bror og hun begynder lystigt at fortælle, om sine to små guldklumper. Min kæreste begynder så en ny snak op med sin far, imens jeg lytter til hans mor, der pludselig udbryder "men i skal da ikke have børn forløbig, der går da mange år".  

Efter hun havde sagt det fik jeg det rigtig skidt, følte virkelig, at hun ikke synes det var sagen at vi skulle have børn lige nu og blev bare så meget i tvivl om hun nu også synes jeg var den rigtige for hendes søn.

Jeg synes altid de blander sig rigtig meget i alting og føler hun har svært ved at give slip på sin søn, det er som om hun stadigvæk ser ham som hendes lille barn. Er der ander der kender denne følelse eller evt. bare har et par råd?

 

 

 

 

Ind af det ene øre og ud af det andet.

Hun skal naturligvis ikke blande sig i hvornår i vil have børn, og det er en mærkelig kommentar at komme med, men ville nok bare tænke PYT ..

Hun har nok ikke lige tænkt sig om, og hvis det er noget der fylder meget i dig, ville jeg fortælle hende, at den kommentar gjorde dig ked af det. Så kan du få det ud af verden

Anonym skriver:

Min kæreste og jeg har ofte snakket om hvornår vi vil have børn, og er også blevet enige om at der ikke skal gå ret lang tid før vi starter på Projekt baby.

I går var vi så sammen med hans forældre og han spørge pludselig ind til, hans mor, omkring den gang de fik ham og hans bror og hun begynder lystigt at fortælle, om sine to små guldklumper. Min kæreste begynder så en ny snak op med sin far, imens jeg lytter til hans mor, der pludselig udbryder "men i skal da ikke have børn forløbig, der går da mange år".  

Efter hun havde sagt det fik jeg det rigtig skidt, følte virkelig, at hun ikke synes det var sagen at vi skulle have børn lige nu og blev bare så meget i tvivl om hun nu også synes jeg var den rigtige for hendes søn.

Jeg synes altid de blander sig rigtig meget i alting og føler hun har svært ved at give slip på sin søn, det er som om hun stadigvæk ser ham som hendes lille barn. Er der ander der kender denne følelse eller evt. bare har et par råd?

 

 

 

 

Ej, det lyder fuldstændig som min svigermor!! Tror dog hun er ved at vænne sig til tanken om at der nok snart kommer småfolk.. Hun ved dog ikke at vi direkte prøver.. Men min kæreste er også stadig hendes "lille dreng".. Og hvor er det dog bare belastende når de skal blande sig i alt muligt 

Kan godt forstå det er irriterende. Men kan det være hun mener det vel. Nu ved jeg ikke om i er meget unge, om i er uddannet eller om I måske ikke har været kærester særlig længe. 

Anonym skriver:

Min kæreste og jeg har ofte snakket om hvornår vi vil have børn, og er også blevet enige om at der ikke skal gå ret lang tid før vi starter på Projekt baby.

I går var vi så sammen med hans forældre og han spørge pludselig ind til, hans mor, omkring den gang de fik ham og hans bror og hun begynder lystigt at fortælle, om sine to små guldklumper. Min kæreste begynder så en ny snak op med sin far, imens jeg lytter til hans mor, der pludselig udbryder "men i skal da ikke have børn forløbig, der går da mange år".  

Efter hun havde sagt det fik jeg det rigtig skidt, følte virkelig, at hun ikke synes det var sagen at vi skulle have børn lige nu og blev bare så meget i tvivl om hun nu også synes jeg var den rigtige for hendes søn.

Jeg synes altid de blander sig rigtig meget i alting og føler hun har svært ved at give slip på sin søn, det er som om hun stadigvæk ser ham som hendes lille barn. Er der ander der kender denne følelse eller evt. bare har et par råd?

 

 

 

 

Anonym skriver:

Min kæreste og jeg har ofte snakket om hvornår vi vil have børn, og er også blevet enige om at der ikke skal gå ret lang tid før vi starter på Projekt baby.

I går var vi så sammen med hans forældre og han spørge pludselig ind til, hans mor, omkring den gang de fik ham og hans bror og hun begynder lystigt at fortælle, om sine to små guldklumper. Min kæreste begynder så en ny snak op med sin far, imens jeg lytter til hans mor, der pludselig udbryder "men i skal da ikke have børn forløbig, der går da mange år".  

Efter hun havde sagt det fik jeg det rigtig skidt, følte virkelig, at hun ikke synes det var sagen at vi skulle have børn lige nu og blev bare så meget i tvivl om hun nu også synes jeg var den rigtige for hendes søn.

Jeg synes altid de blander sig rigtig meget i alting og føler hun har svært ved at give slip på sin søn, det er som om hun stadigvæk ser ham som hendes lille barn. Er der ander der kender denne følelse eller evt. bare har et par råd?

 

 

 

 

Det lyder som min svigermor. Hun har altid sagt, ej i skal ikke ha børn endnu. Men jeg blev gravid, fik vores datter og vi ser hende faktisk ikke ret meget, af andre årsager..  Men min Svigerinde spurgte om hvornår vores pige skulle have en søster/bror, jeg sagde ikke foreløbig.... Så siger min svigermor, "i skal da ikke have flere børn endnu"... Ved faktisk ikke hvorfor hun går rundt og siger sådan, for ærligt så er det jeres valg, ikke hendes... Så glem det & gør hvad i vil...  Nogle Svigermødre tror de er boss for deres svigerdøtre!! 

Ignorere hende, for lytter i til hende "så har hun vundet & hun har kontrollen over jer" ;( 

Anonym skriver:

Min kæreste og jeg har ofte snakket om hvornår vi vil have børn, og er også blevet enige om at der ikke skal gå ret lang tid før vi starter på Projekt baby.

I går var vi så sammen med hans forældre og han spørge pludselig ind til, hans mor, omkring den gang de fik ham og hans bror og hun begynder lystigt at fortælle, om sine to små guldklumper. Min kæreste begynder så en ny snak op med sin far, imens jeg lytter til hans mor, der pludselig udbryder "men i skal da ikke have børn forløbig, der går da mange år".  

Efter hun havde sagt det fik jeg det rigtig skidt, følte virkelig, at hun ikke synes det var sagen at vi skulle have børn lige nu og blev bare så meget i tvivl om hun nu også synes jeg var den rigtige for hendes søn.

Jeg synes altid de blander sig rigtig meget i alting og føler hun har svært ved at give slip på sin søn, det er som om hun stadigvæk ser ham som hendes lille barn. Er der ander der kender denne følelse eller evt. bare har et par råd?

 

 

 

 

Tag en dyb indånding og bare snak hende efter munden :p 

Min mor er præcis på den måde og siger stadigvæk at vi skal da ikke have børn før jeg har uddannelse og job osv. Og vi kan da godt vente til kærestens pige er noget ældre, men vi er altså igang med pb bag hendes ryg og vi forventer at hun tager det pænt den dag det sker.. 

Tror bare hun ikke vil opfordre til noget og måske presse jer lidt til at vente til i har styr på alt da det jo er normen i dag at man får børn til sidst  

Bare luk ørerne for det og send hende et smil  

det lyder som om som du selv skriver at hun er bange for hendes lille barn bliver VOKSEN OG FAR!!!!!

tror virkelig hun er bange for det sted for så har hun ikke sin lille barn mere....

men syntes hvis i er klar så skal i hoppe ud i det så mon ikke også hun bliver klar i løbet af de 9mdr

Ciss skriver:

Jeg tror mere, hun ikke kan forestille sig sig selv som bedstemor endnu, end at det drejer sig om mistillid til jeres forhold eller forældreevner.

Hun kommer ikke til at vænne sig til tanken, før graviditeten er et faktum - og hun kommer til at være helt vild med barnebarnet, når det kommer.

Hvis I skal vente til hun er klar, bliver det aldrig. Gør som I er blevet enige om. - og jeg tror, vi er mange, som har fået lignende ubevidste bemærkninger fra vores forældrer. Det er ikke ondt ment, men derfor kan det da godt være hamrende irriterende alligevel.

Hvor har du bare ret. Der fik du lige vent mit humør 180 grader, sådan har jeg jo slet ikke tænkt det, og fordi jeg bare så gerne vil det her, gjorde det bare så ondt da de ord kom ud af hendes mund.

Men som min kæreste også siger, så tror han slet ikke hun har tænkt over hvad hun sagde og hun ved jo heller ikke vi har et ønske om snart at få børn.

mor:) skriver:

Kan godt forstå det er irriterende. Men kan det være hun mener det vel. Nu ved jeg ikke om i er meget unge, om i er uddannet eller om I måske ikke har været kærester særlig længe. 

Jeg er 25 og min kæreste bliver snart 24, han er færdig uddannet og jeg har 1½ år tilbage på pædagoguddannelsen. Vi har været kærester i 5 år i dag, så synes nu ikke det burde være der problemet lå.

hvis i ikke har snakket om børn før, så er det nok bare det hun reagere på, jeg tror på ingen måde det er en formanene finger der kom der, bare en bemærkning. Min mor sagde også til mig sidste år at jeg slet ikke skulle tænke på at få flere fordi nu gik det endelig som det skulle og hun var banfge for at det ville være for meget( skal siges jeg har været meget igennem med en eks) og jeg var så nervøs for at fortælle hende at jeg var blevet gravid, uplanlagt med min "nye" vi har været sammen i 4½ år, og der var intet, ud over .. uuhh så snak med din bror han har stadig fra hans de små og bla bla bla ... 

Jeg er sikker på det bare er en bemærkning , som intet har i sig. og ikke var ment som at hun ville diktere hvornår i skulle have børn.