Min svigermor vil blande sig!

Min kæreste og jeg har ofte snakket om hvornår vi vil have børn, og er også blevet enige om at der ikke skal gå ret lang tid før vi starter på Projekt baby.

I går var vi så sammen med hans forældre og han spørge pludselig ind til, hans mor, omkring den gang de fik ham og hans bror og hun begynder lystigt at fortælle, om sine to små guldklumper. Min kæreste begynder så en ny snak op med sin far, imens jeg lytter til hans mor, der pludselig udbryder "men i skal da ikke have børn forløbig, der går da mange år".  

Efter hun havde sagt det fik jeg det rigtig skidt, følte virkelig, at hun ikke synes det var sagen at vi skulle have børn lige nu og blev bare så meget i tvivl om hun nu også synes jeg var den rigtige for hendes søn.

Jeg synes altid de blander sig rigtig meget i alting og føler hun har svært ved at give slip på sin søn, det er som om hun stadigvæk ser ham som hendes lille barn. Er der ander der kender denne følelse eller evt. bare har et par råd?

 

 

 

 

Anonym skriver:

Min kæreste og jeg har ofte snakket om hvornår vi vil have børn, og er også blevet enige om at der ikke skal gå ret lang tid før vi starter på Projekt baby.

I går var vi så sammen med hans forældre og han spørge pludselig ind til, hans mor, omkring den gang de fik ham og hans bror og hun begynder lystigt at fortælle, om sine to små guldklumper. Min kæreste begynder så en ny snak op med sin far, imens jeg lytter til hans mor, der pludselig udbryder "men i skal da ikke have børn forløbig, der går da mange år".  

Efter hun havde sagt det fik jeg det rigtig skidt, følte virkelig, at hun ikke synes det var sagen at vi skulle have børn lige nu og blev bare så meget i tvivl om hun nu også synes jeg var den rigtige for hendes søn.

Jeg synes altid de blander sig rigtig meget i alting og føler hun har svært ved at give slip på sin søn, det er som om hun stadigvæk ser ham som hendes lille barn. Er der ander der kender denne følelse eller evt. bare har et par råd?

 

 

 

 

kan godt forstå du synes det er irriterende hun blander sig, fordi det er jo 100% op til dig og din kæreste hvornår i skal have børn.

men jeg tænker, hvis i er meget unge eller kun har kendt hinanden kort tid kan det måske bare være hendes ugennemtænkte reaktion eller lign.

Jeg er 25 og min kæreste bliver snart 24, og vi har været sammen i 5 år i morgen, så kan ikke lige se det er der problemet ligger.

FrkZier skriver:

kan godt forstå du synes det er irriterende hun blander sig, fordi det er jo 100% op til dig og din kæreste hvornår i skal have børn.

men jeg tænker, hvis i er meget unge eller kun har kendt hinanden kort tid kan det måske bare være hendes ugennemtænkte reaktion eller lign.

Jeg er 25, og min kæreste bliver snart 24. Vi har været sammen i 5 år i morgen, så kan ikke se det er der problemet ligger.

Anonym skriver:

Jeg er 25, og min kæreste bliver snart 24. Vi har været sammen i 5 år i morgen, så kan ikke se det er der problemet ligger.

ja det burde jo så nok ikke være det - var hun selv 'gammel' da hun fik børn? måske hun stadig synes i er for unge?

men uanset hvad skal hun bare blande sig uden om

FrkZier skriver:

ja det burde jo så nok ikke være det - var hun selv 'gammel' da hun fik børn? måske hun stadig synes i er for unge?

men uanset hvad skal hun bare blande sig uden om

Hun var selv lige blevet 26 da hun fik min kæreste, så det ville jo svare til hvis jeg blev gravid nu.

Det er bare som om at hun ikke kan forstå min kæreste er en voksen mand, der godt kan træffe sine egne valg.

 

Anonym skriver:

Hun var selv lige blevet 26 da hun fik min kæreste, så det ville jo svare til hvis jeg blev gravid nu.

Det er bare som om at hun ikke kan forstå min kæreste er en voksen mand, der godt kan træffe sine egne valg.

 

det er vidst et gennemgående problem med svigermødre det der

men - jeg ender sikkert selv med at blive sådan

Anonym skriver:

Min kæreste og jeg har ofte snakket om hvornår vi vil have børn, og er også blevet enige om at der ikke skal gå ret lang tid før vi starter på Projekt baby.

I går var vi så sammen med hans forældre og han spørge pludselig ind til, hans mor, omkring den gang de fik ham og hans bror og hun begynder lystigt at fortælle, om sine to små guldklumper. Min kæreste begynder så en ny snak op med sin far, imens jeg lytter til hans mor, der pludselig udbryder "men i skal da ikke have børn forløbig, der går da mange år".  

Efter hun havde sagt det fik jeg det rigtig skidt, følte virkelig, at hun ikke synes det var sagen at vi skulle have børn lige nu og blev bare så meget i tvivl om hun nu også synes jeg var den rigtige for hendes søn.

Jeg synes altid de blander sig rigtig meget i alting og føler hun har svært ved at give slip på sin søn, det er som om hun stadigvæk ser ham som hendes lille barn. Er der ander der kender denne følelse eller evt. bare har et par råd?

 

 

 

 

Hun synes jo ikke at du er forkert for hendes søn, ellers ville hun jo ikke have sagt I, da hun omtalte børn.
Der er nogle forældre der har svært ved at give slip på deres børn og lade dem blive voksne. Men ved hun at I tænker over det?
Har du eller din kæreste spurgt hende omkring det? Det er jo ikke sikkert at hun siger det for at være ond eller for at blande sig, men at der måske er en grund til at hun siger det.

Anonym skriver:

Jeg er 25 og min kæreste bliver snart 24, og vi har været sammen i 5 år i morgen, så kan ikke lige se det er der problemet ligger.

Jeg tror mere, hun ikke kan forestille sig sig selv som bedstemor endnu, end at det drejer sig om mistillid til jeres forhold eller forældreevner.

Hun kommer ikke til at vænne sig til tanken, før graviditeten er et faktum - og hun kommer til at være helt vild med barnebarnet, når det kommer.

Hvis I skal vente til hun er klar, bliver det aldrig. Gør som I er blevet enige om. - og jeg tror, vi er mange, som har fået lignende ubevidste bemærkninger fra vores forældrer. Det er ikke ondt ment, men derfor kan det da godt være hamrende irriterende alligevel.

Anonym skriver:

Min kæreste og jeg har ofte snakket om hvornår vi vil have børn, og er også blevet enige om at der ikke skal gå ret lang tid før vi starter på Projekt baby.

I går var vi så sammen med hans forældre og han spørge pludselig ind til, hans mor, omkring den gang de fik ham og hans bror og hun begynder lystigt at fortælle, om sine to små guldklumper. Min kæreste begynder så en ny snak op med sin far, imens jeg lytter til hans mor, der pludselig udbryder "men i skal da ikke have børn forløbig, der går da mange år".  

Efter hun havde sagt det fik jeg det rigtig skidt, følte virkelig, at hun ikke synes det var sagen at vi skulle have børn lige nu og blev bare så meget i tvivl om hun nu også synes jeg var den rigtige for hendes søn.

Jeg synes altid de blander sig rigtig meget i alting og føler hun har svært ved at give slip på sin søn, det er som om hun stadigvæk ser ham som hendes lille barn. Er der ander der kender denne følelse eller evt. bare har et par råd?

 

 

 

 

Puha.... synes godt nok det er noget underligt noget at blande sig i, faktisk kunne det være fedt hvis du spurgte hende hvorfra hun kom frem til det?