Svigerfamilien?

Hej derude

Jeg er lige anonym, da min kæreste ville blive utroligt ked af det, hvis han læste det her.

Jeg har bare brug for at høre, om det kun er mig, der ikke har verdens bedste forhold med svigerfamilien.

Jeg har en kæreste som selvfølgelig elsker sin familie overalt på jorden og synes, at hans forældre gør og siger alt det rigtige. Jeg er bare MEGET uenig, de blander sig i ting, de ikke skal og jeg har det bare aldrig rigtig godt, når vi er på besøg hos dem.

De er meget anderledes fra min familie, jeg tør slet ikke tænke på, når vores forældre skal møde hinanden (jeg har indtil nu strukket den i tre år  - de bor heldigvis i hver sin ende af landet) , ved bare, at der bliver underlig stemning.

Og når man nu er gået igang med projetk baby, så tænker jeg bare rigtig meget over, hvordan de kommer til at opføre sig overfor mit barn og hvordan de vil opføre sig, hvis de f.eks. skal babysitte - for de har ikke helt de værdier, som jeg gerne vil give videre

Jeg har bare brug for at høre, hvordan I derude har det mere jere svigerfamilie, for lige for tiden synes jeg, at alle omkring mig har det bedste forhold til deres svigerfamilie

God dag

Nu må du endelig ikke tage forskud på sorgerne/problemerne for det kan jo være at det ikke bliver så slemt når i får en lille.

Vi er jo alle opvokset med forskellige værdier og opdraget på forskellige måder. Og det kan nogen gange være svært når man får en svigerfamilie. Det har det også været med min svigerfamilie. Men vi kommer heldigvis godt ud af det med hinanden.

Jeg har et rimelig godt forhold til min svigermor, hun blev draget ind i alt i graviditeten og spørger hele tiden ind til vores datter, det er nu meget rart men også nogen gange lidt for meget. Især når jeg føler hun vil tage over lidt for meget. Men hun gør det i en god mening og vil kun det bedste for vores datter. Og hun har da også været lidt for klog til tider. Men jeg ved jeg kan sige fra og hun er god til at respektere det.

 

Anonym skriver:

Hej derude

Jeg er lige anonym, da min kæreste ville blive utroligt ked af det, hvis han læste det her.

Jeg har bare brug for at høre, om det kun er mig, der ikke har verdens bedste forhold med svigerfamilien.

Jeg har en kæreste som selvfølgelig elsker sin familie overalt på jorden og synes, at hans forældre gør og siger alt det rigtige. Jeg er bare MEGET uenig, de blander sig i ting, de ikke skal og jeg har det bare aldrig rigtig godt, når vi er på besøg hos dem.

De er meget anderledes fra min familie, jeg tør slet ikke tænke på, når vores forældre skal møde hinanden (jeg har indtil nu strukket den i tre år  - de bor heldigvis i hver sin ende af landet) , ved bare, at der bliver underlig stemning.

Og når man nu er gået igang med projetk baby, så tænker jeg bare rigtig meget over, hvordan de kommer til at opføre sig overfor mit barn og hvordan de vil opføre sig, hvis de f.eks. skal babysitte - for de har ikke helt de værdier, som jeg gerne vil give videre

Jeg har bare brug for at høre, hvordan I derude har det mere jere svigerfamilie, for lige for tiden synes jeg, at alle omkring mig har det bedste forhold til deres svigerfamilie

God dag

Nej du er ikke den eneste Men syntes ikke rigtig det nytter at udsætte det uundgåelige, nemlig at din familie møde svigerfamilienmåske det ikke bliver så slemt som du forestiller dig tænker også lidt heller nu, end til barnedåben på et tidspunkt

Her har jeg heller ikke det bedste forhold til hverken svigermor eller svigerfar og hans kæreste. Men så igen det har min kæreste heller ikke selv, sååå det giver nok også lidt mere sig selv.... Mn specielt svigermor har jeg et anstrengt forhold til, men det bunder også lidt i en episode da hende og svigerfar gik fra hinanden, hvor hun i mine (vores) øjne valgte sine høns over sine børnebørn... det var vigtigere at hun kunne bo et sted hvor hun kunne få sine høns med, end at bo i nærheden af sine børnebørn... hun valgte at flytte fra sjælland til nordjylland...  Der må jeg indrømme at jeg tabte alt respekt for hende...

Ungerne kommer ikke på overnatning hos nogen af svigerforældrene... primært fordi min kæreste er i mod det, men det passer mig nu egentlig også fint Derimod har vores unger et super forhold til min mor og stedfar, og kommer ofte derhjem i weekender min kæreste har også et bedre forhold til mine forældre end til hans egne...

Qnuz

Morigen skriver:

Nu må du endelig ikke tage forskud på sorgerne/problemerne for det kan jo være at det ikke bliver så slemt når i får en lille.

Vi er jo alle opvokset med forskellige værdier og opdraget på forskellige måder. Og det kan nogen gange være svært når man får en svigerfamilie. Det har det også været med min svigerfamilie. Men vi kommer heldigvis godt ud af det med hinanden.

Jeg har et rimelig godt forhold til min svigermor, hun blev draget ind i alt i graviditeten og spørger hele tiden ind til vores datter, det er nu meget rart men også nogen gange lidt for meget. Især når jeg føler hun vil tage over lidt for meget. Men hun gør det i en god mening og vil kun det bedste for vores datter. Og hun har da også været lidt for klog til tider. Men jeg ved jeg kan sige fra og hun er god til at respektere det.

 

Jeg tager heller ikke helt sorgerne på forskud  men tænker bare rigtig meget over det og har så dårlig samvittighed overfor min kæreste, men orker bare aldrig rigtigt at besøge hans familie.. Føler, at de er meget dømmende og at jeg i virkeligheden ikke er god nok til deres søn.

Men tre år er jo heller ikke så lang tid, måske sidder jeg om 15 år og tænker på, hvor dumt det var, at jeg brugte så meget krudt på det nu

dpb skriver:

Nej du er ikke den eneste Men syntes ikke rigtig det nytter at udsætte det uundgåelige, nemlig at din familie møde svigerfamilienmåske det ikke bliver så slemt som du forestiller dig tænker også lidt heller nu, end til barnedåben på et tidspunkt

Her har jeg heller ikke det bedste forhold til hverken svigermor eller svigerfar og hans kæreste. Men så igen det har min kæreste heller ikke selv, sååå det giver nok også lidt mere sig selv.... Mn specielt svigermor har jeg et anstrengt forhold til, men det bunder også lidt i en episode da hende og svigerfar gik fra hinanden, hvor hun i mine (vores) øjne valgte sine høns over sine børnebørn... det var vigtigere at hun kunne bo et sted hvor hun kunne få sine høns med, end at bo i nærheden af sine børnebørn... hun valgte at flytte fra sjælland til nordjylland...  Der må jeg indrømme at jeg tabte alt respekt for hende...

Ungerne kommer ikke på overnatning hos nogen af svigerforældrene... primært fordi min kæreste er i mod det, men det passer mig nu egentlig også fint Derimod har vores unger et super forhold til min mor og stedfar, og kommer ofte derhjem i weekender min kæreste har også et bedre forhold til mine forældre end til hans egne...

Qnuz

Jeg havde faktisk også tænkt, at de skulle mødes her i juni.. Men hans forældre havde så ikke tid.. så tænker engang i efteråret.. Mine forældre rejser meget og det er lidt svært at få det til at passe.

Ville ønske at min kæreste også kunne se, når hans forældre "var galt på den" det trælse er, at når jeg forsigtigt forsøger at sige, at jeg synes det er ubehageligt, når de gør/siger et eller andet, så siger han, at jeg er for nærtagende, griner af mig eller siger, at de ikke mener det sådan..

Anonym skriver:

Jeg havde faktisk også tænkt, at de skulle mødes her i juni.. Men hans forældre havde så ikke tid.. så tænker engang i efteråret.. Mine forældre rejser meget og det er lidt svært at få det til at passe.

Ville ønske at min kæreste også kunne se, når hans forældre "var galt på den" det trælse er, at når jeg forsigtigt forsøger at sige, at jeg synes det er ubehageligt, når de gør/siger et eller andet, så siger han, at jeg er for nærtagende, griner af mig eller siger, at de ikke mener det sådan..

Træls at det er svært at få det til at passe med de forskellige kalendre, men i det mindste forsøger du

Endnu mere træls er det dog at din kæreste ikke kan se det fra din side Det syntes jeg ikke lyder fair over for digDet er sådan noget der kan få mit p.. i kog

 

Qnuz

Anonym skriver:

Hej derude

Jeg er lige anonym, da min kæreste ville blive utroligt ked af det, hvis han læste det her.

Jeg har bare brug for at høre, om det kun er mig, der ikke har verdens bedste forhold med svigerfamilien.

Jeg har en kæreste som selvfølgelig elsker sin familie overalt på jorden og synes, at hans forældre gør og siger alt det rigtige. Jeg er bare MEGET uenig, de blander sig i ting, de ikke skal og jeg har det bare aldrig rigtig godt, når vi er på besøg hos dem.

De er meget anderledes fra min familie, jeg tør slet ikke tænke på, når vores forældre skal møde hinanden (jeg har indtil nu strukket den i tre år  - de bor heldigvis i hver sin ende af landet) , ved bare, at der bliver underlig stemning.

Og når man nu er gået igang med projetk baby, så tænker jeg bare rigtig meget over, hvordan de kommer til at opføre sig overfor mit barn og hvordan de vil opføre sig, hvis de f.eks. skal babysitte - for de har ikke helt de værdier, som jeg gerne vil give videre

Jeg har bare brug for at høre, hvordan I derude har det mere jere svigerfamilie, for lige for tiden synes jeg, at alle omkring mig har det bedste forhold til deres svigerfamilie

God dag

Altså min familie og min svigerfamilie er også meget anderledes.
Min mor er typen der er meget til krammer og kys og meget udadvendt, elsker at snakke (nok lidt for meget til tider) og fra Kbh
Min svigermor er mere stille og rolig, "landkone" fra det "mørke Jylland", er ikke typen der som sådan svinger af sig med komplimenter eller kys og kram, og jeg tror altså godt hun kan blive ret skrap og så bliver min mand altid som en 13årig igen når han er hos moar

Men hvis jeg skal være sådan helt ærlig, så synes jeg faktisk det er meget sødt, og jeg kan meget godt lide forskellen. Og nu er det ikke sådan at min svigermor ikke kan gå mig på til tider... MEN DET KAN MIN MOR ALTSÅ, I HVERT FALD OGSÅ

Såååå, ja... respektere og rumme andre og deres forskelligheder og finde det positive ved alle mennesker.

dpb skriver:

Træls at det er svært at få det til at passe med de forskellige kalendre, men i det mindste forsøger du

Endnu mere træls er det dog at din kæreste ikke kan se det fra din side Det syntes jeg ikke lyder fair over for digDet er sådan noget der kan få mit p.. i kog

 

Qnuz

Ja.. Især når det er noget, der er svært at sige i forvejen og så er han bare slet ikke lydhør. Well.. Heldigvis er han verdens bedste og vi bor 400 km væk fra dem

Hvad er det de gør, som generer dig? Er det ikke noget du kan sige på en pæn måde?

Mine svigerforældrer - især svigermor - "blander sig" meget i vores ting, når de er her. Jeg har lige skullet lære at sætte pris på, at de faktisk gør rigtig mange ting for os, og finde ud af, at jeg sagtens kan sige det, når der er noget jeg ikke vil have, uden at de bliver sure.

Til gengæld interesserer de sig bare meget mere for vores liv og følger mere med, end f.eks. min mor. 

Jeg snakker mere med min svigermor end med min egen mor, fordi min svigernor udviser en helt anden interesse.

Og så er de bare helt skønne begge to. 

Flodkilling skriver:

Altså min familie og min svigerfamilie er også meget anderledes.
Min mor er typen der er meget til krammer og kys og meget udadvendt, elsker at snakke (nok lidt for meget til tider) og fra Kbh
Min svigermor er mere stille og rolig, "landkone" fra det "mørke Jylland", er ikke typen der som sådan svinger af sig med komplimenter eller kys og kram, og jeg tror altså godt hun kan blive ret skrap og så bliver min mand altid som en 13årig igen når han er hos moar

Men hvis jeg skal være sådan helt ærlig, så synes jeg faktisk det er meget sødt, og jeg kan meget godt lide forskellen. Og nu er det ikke sådan at min svigermor ikke kan gå mig på til tider... MEN DET KAN MIN MOR ALTSÅ, I HVERT FALD OGSÅ

Såååå, ja... respektere og rumme andre og deres forskelligheder og finde det positive ved alle mennesker.

Endelig ikke misforstå mig, de må rigtig gerne være anderledes.. Synes verden ville være død-kedelig, hvis vi allesammen var ens!

Og jeg er sådan set også tit irriteret på min egen mor  så det er ikke sådan noget med, "at min familie er bedre end din-agtigt"..

Det er rigtig svært at forklare, men et eksempel fra den anden dag:. Han er lige blevet færdig med en rigtig svær uddannelse, som han har taget ved siden af sit over-fuldtids arbejde og det er meningen, at han skal tage en anden 2-årig overbygning på et senere tidspunkt også! Men det har været lidt hårdt, da han har læst hver nat, været på arbejde hver dag og derfor ikke hjulpet rigtigt til derhjemme.. Jeg vil rigtig gerne have, at han skal videreuddanne sig, men vi aftalte, at det bliver om et par år, for nu fokuserer vi på forhold og pb. Så siger han for sjov en dag imens hans mor høre det, "måske skulle jeg bare starte på udd. efter sommeren", hvor jeg får sagt ØH NEJ! Det tror jeg ikke lige (med et smil på læben), for ved han kun driller.. Så siger hans mor "nu skal du ikke lade hende holde dig tilbage, det er vigtigt med uddannelse" som om, vigtigere end hende (mig).. Og det er bare ét eksempel ud af mange..