At leve med børn...

Vi gør til dels det samme som jer. Min datter har også lige fra hun var lille været med når jeg har mødtes med veninder, været ude og handle hendes far og jeg osv. Og det samme med lillebror, han kommer også med rundt.
Men! For mig er det også vigtigt at jeg også kommer ud ALENE. Kun mig. Jeg har nogle gange ladet ungerne blive hjemme for at tage på café med en veninde. Min børn fylder meget, men jeg er også andet end mor

Når min søn bliver lidt større, skal min kæreste og jeg også en tur i biografen og sådan alene. Jeg mener at det er vigtigt også at have tid sammen uden børn. Det er det i hvert for mig og for min kæreste

Macrolf skriver:

Hejsa.

Vi havde en interessant snak i går min mand og jeg. Inden vi fik børn talt vi meget om at det ikke skulle ændre noget, at vores liv fortsatte bare med børn. Det holdt naturligvis ikke, alt blev ændret og dog.. Vi laver rigtigt mange ting med vores børn og det er helt naturligt for os at de deltager i vores liv. Med det mener jeg at de laver mange ting sammen med os og nogen dage er på vores præmisser og nogen på deres, en gang i mellem begge dele.

Vi har lige fra de var små haft dem med ude at handle, ude at shoppe, i motionscenter, på restaurant mm. Vi tager stort set aldrig på fx jensens bøfhus, når vi er ude at spise, så sidder vi og snakker, spiser lækker mad og hygger os, de skal ikke lege i fx et legerum. Den time eller to kan og vil de herne hygge. Vores unger elsker at være sammen med os og vi elsker at være sammen med dem.

Det er også ofte vi tager i fx legeland, badeland, på macD hvor de kan lege når vi har spist. Dage hvor vi ikke skal noget får de nogengange lov at bestemme hvad vi skal, det kan være legeålads, skovtur eller ofte vælger de at vi skal ud at spise sushi eller ud at shoppe.

Jeg synes at de for os virker rigigt godt at vi laver tingene sammen, handle det skal jo klares og så kan vi ligeså godt gøre det sammen og hygge os med det. Vi hygger os mega mege sammen alle fire -snart fem.

Vi kender rigtigt mange som aldrig har deres børn med ude at spise, handle, løbe, shoppe mm. De gør det enten selv og så bliver partneren hjemme og passer eller evt bedsteforældre/babysitter. Vi laver så mege som muligt sammen alle fire, hvad gør I.?

Nu er vores datter knap 2 og er, efter min mening, i den lidt 'besværlige' alder  Altså forstået på den måde, at hun kan og vil flere ting, men. Også er blevet opmærksom på, hvornår hun keder sig - hun er en krudtugle der bare ikke KAN sidde stille ved et bord i mere end 30 minutter for at spise - hun er for lille til at gide at tegne, legerum skal hun ikke være i alene og hun skal heller ikke løbe rundt i en hel restaurant og forstyrre alle de andre gæster. Derfor - når vi, en sjælden gang imellem, tager ud at spiser får vi pakket hendes legetøj og sendt hende over til min kusine, der har 2 drenge og en KÆMPE have eller også bliver hun sendt hjem til min faster og onkel, som ikke har små børn længere og hvor hun får fuld opmærksomhed i de par timer vi er væk. Hun kommer bestemt heller ikke med i motionscenter - til gengæld har jeg hende med når jeg løber/går i naturen.

Vi vil rigtig gerne have hende med i alt hvad vi foretager os, men hvis vi skal noget som er på vores præmisser så kommer hun ikke med, for  hun har ikke en dyt ud af f.eks. at komme med ud at spise, hvor vi, efter de 30-40 min hvor hun kan sidde ved bordet er gået, skal irettesætte og formane overfor hende hele tiden - Derfor bliver vi også helst hjemme Men vi tager i badeland, forlystelsesparker, zoo, parker osv - og hun er stort set også altid med ude at handle (medmindre jeg har mulighed for at handle ind, inden ulvetimen)

 

 

Jeg tror altså ikke TS snakker om alenetid, den har vi jo alle brug for!

Tror hun mener de ting man foretager sig når de er hjemme, alt det man skal i hverdagen og også i weekenderne, at man inddrager dem

Laulund87 skriver:

Jeg tror altså ikke TS snakker om alenetid, den har vi jo alle brug for!

Tror hun mener de ting man foretager sig når de er hjemme, alt det man skal i hverdagen og også i weekenderne, at man inddrager dem

Præcis :-)

Macrolf skriver:

Hejsa.

Vi havde en interessant snak i går min mand og jeg. Inden vi fik børn talt vi meget om at det ikke skulle ændre noget, at vores liv fortsatte bare med børn. Det holdt naturligvis ikke, alt blev ændret og dog.. Vi laver rigtigt mange ting med vores børn og det er helt naturligt for os at de deltager i vores liv. Med det mener jeg at de laver mange ting sammen med os og nogen dage er på vores præmisser og nogen på deres, en gang i mellem begge dele.

Vi har lige fra de var små haft dem med ude at handle, ude at shoppe, i motionscenter, på restaurant mm. Vi tager stort set aldrig på fx jensens bøfhus, når vi er ude at spise, så sidder vi og snakker, spiser lækker mad og hygger os, de skal ikke lege i fx et legerum. Den time eller to kan og vil de herne hygge. Vores unger elsker at være sammen med os og vi elsker at være sammen med dem.

Det er også ofte vi tager i fx legeland, badeland, på macD hvor de kan lege når vi har spist. Dage hvor vi ikke skal noget får de nogengange lov at bestemme hvad vi skal, det kan være legeålads, skovtur eller ofte vælger de at vi skal ud at spise sushi eller ud at shoppe.

Jeg synes at de for os virker rigigt godt at vi laver tingene sammen, handle det skal jo klares og så kan vi ligeså godt gøre det sammen og hygge os med det. Vi hygger os mega mege sammen alle fire -snart fem.

Vi kender rigtigt mange som aldrig har deres børn med ude at spise, handle, løbe, shoppe mm. De gør det enten selv og så bliver partneren hjemme og passer eller evt bedsteforældre/babysitter. Vi laver så mege som muligt sammen alle fire, hvad gør I.?

da jeg er enlig mor gør jeg alt sammen med børnene...

og selvom jeg boede sammen med en ville jeg også gøre det....

jeg skal og vil ikke være afhængig af andre når jeg skal noget....

og desuden nyder jeg også og lave alle ting sammen med mine børn... og de nyder og lave alt med mig  (håber jeg da)

Macrolf skriver:

Hejsa.

Vi havde en interessant snak i går min mand og jeg. Inden vi fik børn talt vi meget om at det ikke skulle ændre noget, at vores liv fortsatte bare med børn. Det holdt naturligvis ikke, alt blev ændret og dog.. Vi laver rigtigt mange ting med vores børn og det er helt naturligt for os at de deltager i vores liv. Med det mener jeg at de laver mange ting sammen med os og nogen dage er på vores præmisser og nogen på deres, en gang i mellem begge dele.

Vi har lige fra de var små haft dem med ude at handle, ude at shoppe, i motionscenter, på restaurant mm. Vi tager stort set aldrig på fx jensens bøfhus, når vi er ude at spise, så sidder vi og snakker, spiser lækker mad og hygger os, de skal ikke lege i fx et legerum. Den time eller to kan og vil de herne hygge. Vores unger elsker at være sammen med os og vi elsker at være sammen med dem.

Det er også ofte vi tager i fx legeland, badeland, på macD hvor de kan lege når vi har spist. Dage hvor vi ikke skal noget får de nogengange lov at bestemme hvad vi skal, det kan være legeålads, skovtur eller ofte vælger de at vi skal ud at spise sushi eller ud at shoppe.

Jeg synes at de for os virker rigigt godt at vi laver tingene sammen, handle det skal jo klares og så kan vi ligeså godt gøre det sammen og hygge os med det. Vi hygger os mega mege sammen alle fire -snart fem.

Vi kender rigtigt mange som aldrig har deres børn med ude at spise, handle, løbe, shoppe mm. De gør det enten selv og så bliver partneren hjemme og passer eller evt bedsteforældre/babysitter. Vi laver så mege som muligt sammen alle fire, hvad gør I.?

Vi har det nøjagtig som her.

vi er da jeg ventede mig blevet mødt med at skulle vi nu ud og handle eller ud og spise så ville den og den gerne passe. Ja det behøves så ikke. Vores skal lære at komme med forskellige steder og hvordan man begår sig med andre. Oh det har aldrig været noget problem, tværtimod hygger hun sig når vi er nogen steder og det samme gør den store

Hjemme hos os handler manden og jeg stort ind til hele familien til hele ugen, alene, hver fredag.. Den tid vi bruger på det er opdelt sådan at hveranden fredag spiser vi ved mine svigerforældre og dw henter ungerne, så imens vi handler hygger ungerne sammen med dem, den uge hvor vi så ikke spiser ved dem, kører manden og jeg tidligt fra job, og handler inden hentning, for os er det en slags kvalitets tid :-)... Hvis der skal handles småting i hverdagene er det som regl kun en af os voksne som gør det (ingen grund til at tage afsted begge 2 for en liter mælk), også kan de børn som gider tage med... Ellers syntes jeg vi gør det meste af de som skal gøres sammen med ungerne... Nu træner manden cross fit, og hvis der ikke er mange tilmeldt holdet kan de unger som vil tage med, ellers bliverdw bare hjemme ved mig, nu træner han mest om aftenen, så tit vil de hellere blive hjemme og hygge:-)

Men ellers syntes jeg, at alle sammen er gode til at være sammen på hinandens præmisser, sådan at alle tilgodeses så meget det nu er muligt. Vores ældste har fået konstateret Aspergers, så det kan ikke undgås at hvis man kigger udefra og ind i vores familie, kan man måske ikke rigtigt se det store sammenhold, men det er der, i det omfang for vores store dreng som han kan magte. Heldigvis er vores omgangskreds gode til at tage de små hensyn der er nødvendige, for at hele familien kan komme på besøg og hygge, og de kan komme hos os :-)

Macrolf skriver:

Hejsa.

Vi havde en interessant snak i går min mand og jeg. Inden vi fik børn talt vi meget om at det ikke skulle ændre noget, at vores liv fortsatte bare med børn. Det holdt naturligvis ikke, alt blev ændret og dog.. Vi laver rigtigt mange ting med vores børn og det er helt naturligt for os at de deltager i vores liv. Med det mener jeg at de laver mange ting sammen med os og nogen dage er på vores præmisser og nogen på deres, en gang i mellem begge dele.

Vi har lige fra de var små haft dem med ude at handle, ude at shoppe, i motionscenter, på restaurant mm. Vi tager stort set aldrig på fx jensens bøfhus, når vi er ude at spise, så sidder vi og snakker, spiser lækker mad og hygger os, de skal ikke lege i fx et legerum. Den time eller to kan og vil de herne hygge. Vores unger elsker at være sammen med os og vi elsker at være sammen med dem.

Det er også ofte vi tager i fx legeland, badeland, på macD hvor de kan lege når vi har spist. Dage hvor vi ikke skal noget får de nogengange lov at bestemme hvad vi skal, det kan være legeålads, skovtur eller ofte vælger de at vi skal ud at spise sushi eller ud at shoppe.

Jeg synes at de for os virker rigigt godt at vi laver tingene sammen, handle det skal jo klares og så kan vi ligeså godt gøre det sammen og hygge os med det. Vi hygger os mega mege sammen alle fire -snart fem.

Vi kender rigtigt mange som aldrig har deres børn med ude at spise, handle, løbe, shoppe mm. De gør det enten selv og så bliver partneren hjemme og passer eller evt bedsteforældre/babysitter. Vi laver så mege som muligt sammen alle fire, hvad gør I.?

Anthon er godt nok kun 4 måneder, men han er med mig/os overalt.. Jeg har 2 gange, siden han blev født været ude med veninder (spise, shoppe osv.), uden ham.. Ellers er han altid med mig overalt!

Jeg glæder mig helt vildt til, at jeg kan tage ham med i legeland f.eks., synes ikke rigtig han får så meget ud af det endnu - så venter lige lidt endnu
Og vi starter også snart noget babysvømning, er ikke kommet igang fordi jeg har haft 'problemer' efter fødslen med tyngdefornemmelsen i underlivet

Men jeg håber også at vi kan få en hverdag som jer, at selvfølgelig arbejde og det hjemme osv. også skal klares, men der skal også være tid til at være familie!

LuLy skriver:

Vi gør til dels det samme som jer. Min datter har også lige fra hun var lille været med når jeg har mødtes med veninder, været ude og handle hendes far og jeg osv. Og det samme med lillebror, han kommer også med rundt.
Men! For mig er det også vigtigt at jeg også kommer ud ALENE. Kun mig. Jeg har nogle gange ladet ungerne blive hjemme for at tage på café med en veninde. Min børn fylder meget, men jeg er også andet end mor

Når min søn bliver lidt større, skal min kæreste og jeg også en tur i biografen og sådan alene. Jeg mener at det er vigtigt også at have tid sammen uden børn. Det er det i hvert for mig og for min kæreste

Selvfølgelig er det vigtigt at have alenetid og kærestetid, men jeg tror det der menes med TS's indlæg er, hvad gør andre, når der skal være fællestid?

Jeg gør også meget ud af, selvom Anthon kun er 4 måneder, at min mor, sviger eller vores søstre passer ham i et par timer så vi kan komme i biffen eller ud og spise eller noget, hvor vi kan pleje vores forhold

Martsbaby skriver:

Selvfølgelig er det vigtigt at have alenetid og kærestetid, men jeg tror det der menes med TS's indlæg er, hvad gør andre, når der skal være fællestid?

Jeg gør også meget ud af, selvom Anthon kun er 4 måneder, at min mor, sviger eller vores søstre passer ham i et par timer så vi kan komme i biffen eller ud og spise eller noget, hvor vi kan pleje vores forhold

Okay, jeg havde bare forstået indlægget som at de inddrager børn i alt - og det gør jeg ikke. Men jeg udelukker dem selfølgelig ikke fra de ting som skal være fælles. Såsom indkøb, ferier osv