Ja som overskriften siger så varer det desværre ikke længe før jeg ikke har min mor her mere 
Som nogen måske kan huske fik hun konstateret meget fremskreden cancer.... Faktisk i hele kroppen... Hun fik for 20 år siden fjernet et modermærke som var ondartet og denne her gang stammer metestaserne fra modermærket og de er overalt på hendes krop...
Nå men i søndags var jeg og den mindste oppe og spise hos mine forældre og lægger med det samme mærke til at min mor ikke kan bruge sin højre hånd 
og hun siger det føles som om den sover... Hun trækker også mærkeligt på det ene ben.... Om aftenen skriver min far til mig at hun er faldet og slået sig og hun taler mærkeligt og han har ringet 112... Hun kommer afsted... Jeg får naboen til at kigge efter børnene og kører med min far derud....
Hun blir indlagt på sygehuset og lægen fortæller at hendes kræft er meget fremskreden og hele hendes krop er på overarbejde... Og hun har ikke langt igen... Samtidig mistænker de en hjerneblødning... Hvilket en scanning bekræfter... Så hun er lam i højre side og kan næsten ikke tale.... Føj for pokker det var hårdt at se min mor så syg og se angsten i hendes øjne
Nå men om mandagen spørger jeg min far om han har overvejer at få min mor hjem så hun kan få sine sidste dage herhjemme... Og det har han heldigvis... Så onsdag eftermiddag kommer hun hjem og ligger nu derhjemme med døgnpleje... Der kommer sygeplejersker 3-4 gange om dagen og om natten og ser til hende.... Vi er hos hende hele tiden og hygger med hende.. Taler lidt med hende og ellers bare er hos hende...
Det er sku hårdt at sidde og se sin mor så afkræftet og syg og ikke kunne tale eller gå.... Men samtidig en stor glæde st se den glæde i hendes øjne da hun kom hjem i det hjem hun har boet i i 33 år....
Den store datter som er meget knyttet til mormor har været med i processen og kommer og siger Hej til hende hver dag og ja det er skide hårdt for hende men huk har brug for at være en del af alt det her....
Til tider græder hun lidt og så får vi talt om det på fornuftig vis og så går det bedre....
Men ja kan se tiden er ved at rende ud for for min skønne dejlige mor men er ved hendes side alt jeg kan og hun lyser op hver gang hun ser mine børn....... Men må nok erkende at efter weekenden så er hun her nok ikke længere
Elsker min mor så fantastisk højt og vil altid savne hende i mit liv, hendes gode humør, hendes energi og ikke mindst hendes moderkærlighed ?
Nå undskyld det blev lidt rodet.... Skulle bare lidt ud med det :-)
Jeg har simpelthen lyst til at give dig den største krammer med tårer, latter, vrede og afmagt alt sammen blandet i et kram hvor alting bare kommer ud!
Jeg kan slet ikke forestille mig den smerte du føler indeni lige nu og jeg frygter den dag jeg selv skulle stå og være så tæt på at miste min mor eller far...
Åh hvor ville jeg ønske jeg kunne gøre sådan at verdenen aldrig skulle opleve død og tab igen... Det er så unfair at naturen har valgt at sætte en bestemt dato på vores ophold her blandt alle de dejlige oplevelser og mennesker vi omgiver os med.
Jeg håber at I trods alt får en god, hyggelig, dejlig og glædelig tid sammen her til sidst... Nyd hende alt det du kan, sig ALT der falder dig ind, kram og kys hende så meget som muligt, man får desværre aldrig chancen for det igen den dag hun ikke er her mere og det er ikke sjovt at gå med følelsen af at man skulle/kunne have gjort noget anderledes.
Kæmpe kram, knus og medfølelende tårer til dig og din familie!
Anmeld
