Nu varer det ikke længe mere :-(

Ja som overskriften siger så varer det desværre ikke længe før jeg ikke har min mor her mere
Som nogen måske kan huske fik hun konstateret meget fremskreden cancer.... Faktisk i hele kroppen... Hun fik for 20 år siden fjernet et modermærke som var ondartet og denne her gang stammer metestaserne fra modermærket og de er overalt på hendes krop...
Nå men i søndags var jeg og den mindste oppe og spise hos mine forældre og lægger med det samme mærke til at min mor ikke kan bruge sin højre hånd og hun siger det føles som om den sover... Hun trækker også mærkeligt på det ene ben.... Om aftenen skriver min far til mig at hun er faldet og slået sig og hun taler mærkeligt og han har ringet 112... Hun kommer afsted... Jeg får naboen til at kigge efter børnene og kører med min far derud....
Hun blir indlagt på sygehuset og lægen fortæller at hendes kræft er meget fremskreden og hele hendes krop er på overarbejde... Og hun har ikke langt igen... Samtidig mistænker de en hjerneblødning... Hvilket en scanning bekræfter... Så hun er lam i højre side og kan næsten ikke tale.... Føj for pokker det var hårdt at se min mor så syg og se angsten i hendes øjne
Nå men om mandagen spørger jeg min far om han har overvejer at få min mor hjem så hun kan få sine sidste dage herhjemme... Og det har han heldigvis... Så onsdag eftermiddag kommer hun hjem og ligger nu derhjemme med døgnpleje... Der kommer sygeplejersker 3-4 gange om dagen og om natten og ser til hende.... Vi er hos hende hele tiden og hygger med hende.. Taler lidt med hende og ellers bare er hos hende...
Det er sku hårdt at sidde og se sin mor så afkræftet og syg og ikke kunne tale eller gå.... Men samtidig en stor glæde st se den glæde i hendes øjne da hun kom hjem i det hjem hun har boet i i 33 år....
Den store datter som er meget knyttet til mormor har været med i processen og kommer og siger Hej til hende hver dag og ja det er skide hårdt for hende men huk har brug for at være en del af alt det her....
Til tider græder hun lidt og så får vi talt om det på fornuftig vis og så går det bedre....
Men ja kan se tiden er ved at rende ud for for min skønne dejlige mor men er ved hendes side alt jeg kan og hun lyser op hver gang hun ser mine børn....... Men må nok erkende at efter weekenden så er hun her nok ikke længere

Elsker min mor så fantastisk højt og vil altid savne hende i mit liv, hendes gode humør, hendes energi og ikke mindst hendes moderkærlighed ?

Nå undskyld det blev lidt rodet.... Skulle bare lidt ud med det :-)

det gør mig ondt  

min mand mistede sin mor for 2 år siden, hun døde en måned efter de fandt ud af at det var kræft det var også overalt tilsidst .. 

Det er utrolig hårdt, min mand er stadig ikke kommet sig helt .. Hun blev kun 49 ... 

De fil 3 timer , fra " vi skal nok redde hende" til " skynd jer, hvis i skal nå at sige farvel" 

 

sender min dybeste medfølelse til dig, din mor, og ikke mindst din far.. 

her er det Svigerfar der er hårdest ramt  

Sender dig og din familie tanker og en masse kræfter til det hele 

Til dig. Håber du får sagt ordentlig farvel. 

Hvor er jeg bare ked af det på dine vegne  

sandramor skriver:

Ja som overskriften siger så varer det desværre ikke længe før jeg ikke har min mor her mere
Som nogen måske kan huske fik hun konstateret meget fremskreden cancer.... Faktisk i hele kroppen... Hun fik for 20 år siden fjernet et modermærke som var ondartet og denne her gang stammer metestaserne fra modermærket og de er overalt på hendes krop...
Nå men i søndags var jeg og den mindste oppe og spise hos mine forældre og lægger med det samme mærke til at min mor ikke kan bruge sin højre hånd og hun siger det føles som om den sover... Hun trækker også mærkeligt på det ene ben.... Om aftenen skriver min far til mig at hun er faldet og slået sig og hun taler mærkeligt og han har ringet 112... Hun kommer afsted... Jeg får naboen til at kigge efter børnene og kører med min far derud....
Hun blir indlagt på sygehuset og lægen fortæller at hendes kræft er meget fremskreden og hele hendes krop er på overarbejde... Og hun har ikke langt igen... Samtidig mistænker de en hjerneblødning... Hvilket en scanning bekræfter... Så hun er lam i højre side og kan næsten ikke tale.... Føj for pokker det var hårdt at se min mor så syg og se angsten i hendes øjne
Nå men om mandagen spørger jeg min far om han har overvejer at få min mor hjem så hun kan få sine sidste dage herhjemme... Og det har han heldigvis... Så onsdag eftermiddag kommer hun hjem og ligger nu derhjemme med døgnpleje... Der kommer sygeplejersker 3-4 gange om dagen og om natten og ser til hende.... Vi er hos hende hele tiden og hygger med hende.. Taler lidt med hende og ellers bare er hos hende...
Det er sku hårdt at sidde og se sin mor så afkræftet og syg og ikke kunne tale eller gå.... Men samtidig en stor glæde st se den glæde i hendes øjne da hun kom hjem i det hjem hun har boet i i 33 år....
Den store datter som er meget knyttet til mormor har været med i processen og kommer og siger Hej til hende hver dag og ja det er skide hårdt for hende men huk har brug for at være en del af alt det her....
Til tider græder hun lidt og så får vi talt om det på fornuftig vis og så går det bedre....
Men ja kan se tiden er ved at rende ud for for min skønne dejlige mor men er ved hendes side alt jeg kan og hun lyser op hver gang hun ser mine børn....... Men må nok erkende at efter weekenden så er hun her nok ikke længere

Elsker min mor så fantastisk højt og vil altid savne hende i mit liv, hendes gode humør, hendes energi og ikke mindst hendes moderkærlighed ?

Nå undskyld det blev lidt rodet.... Skulle bare lidt ud med det :-)

Kæmpe krammer.. I har min dybeste medfølelse.. 

sandramor skriver:

Ja som overskriften siger så varer det desværre ikke længe før jeg ikke har min mor her mere
Som nogen måske kan huske fik hun konstateret meget fremskreden cancer.... Faktisk i hele kroppen... Hun fik for 20 år siden fjernet et modermærke som var ondartet og denne her gang stammer metestaserne fra modermærket og de er overalt på hendes krop...
Nå men i søndags var jeg og den mindste oppe og spise hos mine forældre og lægger med det samme mærke til at min mor ikke kan bruge sin højre hånd og hun siger det føles som om den sover... Hun trækker også mærkeligt på det ene ben.... Om aftenen skriver min far til mig at hun er faldet og slået sig og hun taler mærkeligt og han har ringet 112... Hun kommer afsted... Jeg får naboen til at kigge efter børnene og kører med min far derud....
Hun blir indlagt på sygehuset og lægen fortæller at hendes kræft er meget fremskreden og hele hendes krop er på overarbejde... Og hun har ikke langt igen... Samtidig mistænker de en hjerneblødning... Hvilket en scanning bekræfter... Så hun er lam i højre side og kan næsten ikke tale.... Føj for pokker det var hårdt at se min mor så syg og se angsten i hendes øjne
Nå men om mandagen spørger jeg min far om han har overvejer at få min mor hjem så hun kan få sine sidste dage herhjemme... Og det har han heldigvis... Så onsdag eftermiddag kommer hun hjem og ligger nu derhjemme med døgnpleje... Der kommer sygeplejersker 3-4 gange om dagen og om natten og ser til hende.... Vi er hos hende hele tiden og hygger med hende.. Taler lidt med hende og ellers bare er hos hende...
Det er sku hårdt at sidde og se sin mor så afkræftet og syg og ikke kunne tale eller gå.... Men samtidig en stor glæde st se den glæde i hendes øjne da hun kom hjem i det hjem hun har boet i i 33 år....
Den store datter som er meget knyttet til mormor har været med i processen og kommer og siger Hej til hende hver dag og ja det er skide hårdt for hende men huk har brug for at være en del af alt det her....
Til tider græder hun lidt og så får vi talt om det på fornuftig vis og så går det bedre....
Men ja kan se tiden er ved at rende ud for for min skønne dejlige mor men er ved hendes side alt jeg kan og hun lyser op hver gang hun ser mine børn....... Men må nok erkende at efter weekenden så er hun her nok ikke længere

Elsker min mor så fantastisk højt og vil altid savne hende i mit liv, hendes gode humør, hendes energi og ikke mindst hendes moderkærlighed ?

Nå undskyld det blev lidt rodet.... Skulle bare lidt ud med det :-)

Føj hvor er livet bare ondt ved os nogen gange!! Din historie rører mig dybt, jeg sidder her i s-toget og vræler.

Jeg håber inderligt at i får nogle dejlige sidste dage med din mor.

Jeg sender gode tanker og kærlighed jeres vej..

sandramor skriver:

Ja som overskriften siger så varer det desværre ikke længe før jeg ikke har min mor her mere
Som nogen måske kan huske fik hun konstateret meget fremskreden cancer.... Faktisk i hele kroppen... Hun fik for 20 år siden fjernet et modermærke som var ondartet og denne her gang stammer metestaserne fra modermærket og de er overalt på hendes krop...
Nå men i søndags var jeg og den mindste oppe og spise hos mine forældre og lægger med det samme mærke til at min mor ikke kan bruge sin højre hånd og hun siger det føles som om den sover... Hun trækker også mærkeligt på det ene ben.... Om aftenen skriver min far til mig at hun er faldet og slået sig og hun taler mærkeligt og han har ringet 112... Hun kommer afsted... Jeg får naboen til at kigge efter børnene og kører med min far derud....
Hun blir indlagt på sygehuset og lægen fortæller at hendes kræft er meget fremskreden og hele hendes krop er på overarbejde... Og hun har ikke langt igen... Samtidig mistænker de en hjerneblødning... Hvilket en scanning bekræfter... Så hun er lam i højre side og kan næsten ikke tale.... Føj for pokker det var hårdt at se min mor så syg og se angsten i hendes øjne
Nå men om mandagen spørger jeg min far om han har overvejer at få min mor hjem så hun kan få sine sidste dage herhjemme... Og det har han heldigvis... Så onsdag eftermiddag kommer hun hjem og ligger nu derhjemme med døgnpleje... Der kommer sygeplejersker 3-4 gange om dagen og om natten og ser til hende.... Vi er hos hende hele tiden og hygger med hende.. Taler lidt med hende og ellers bare er hos hende...
Det er sku hårdt at sidde og se sin mor så afkræftet og syg og ikke kunne tale eller gå.... Men samtidig en stor glæde st se den glæde i hendes øjne da hun kom hjem i det hjem hun har boet i i 33 år....
Den store datter som er meget knyttet til mormor har været med i processen og kommer og siger Hej til hende hver dag og ja det er skide hårdt for hende men huk har brug for at være en del af alt det her....
Til tider græder hun lidt og så får vi talt om det på fornuftig vis og så går det bedre....
Men ja kan se tiden er ved at rende ud for for min skønne dejlige mor men er ved hendes side alt jeg kan og hun lyser op hver gang hun ser mine børn....... Men må nok erkende at efter weekenden så er hun her nok ikke længere

Elsker min mor så fantastisk højt og vil altid savne hende i mit liv, hendes gode humør, hendes energi og ikke mindst hendes moderkærlighed ?

Nå undskyld det blev lidt rodet.... Skulle bare lidt ud med det :-)

Jeg er dybt imponeret over dig! At du er i stand til at tage dig så godt af din mor, samtidig med at du skal accepterer, at hun ikke har længe igen Det må godt nok være ganske forfærdeligt at være vidne til, når den er ens elskede mor

Har sådan haft tænkt på dig! Hvor er det en hård tid for jer alle sammen, men det det lyder til at I har formået at gøre det til en smuk sidste tid for hende. Sender jer alle varmen tanker i denne svære tid. 

Husk din mor altid vil være i dit liv, for hun vil altid være med i dit hjerte, selvom jeg godt ved det ikke er det samme.