Jeg tror ikke jeg vil have flere børn

Vi har to børn der er tætte i alder. Planen har hele tiden været at få nummer tre som en slags semiefternøler når jeg er færdiguddannet. Det betyder virkelig meget for min kæreste at få tre. Han kommer fra en søskendeflok på tre og har altid brændt for tre børn.

Men nu efter vi har fået nummer to har jeg faktisk ikke lyst til flere. Vi har to dejlige unger, en af hver, og jeg føler vores familie er komplet nu. Rent praktisk synes jeg to er et godt antal.

Jeg synes babystadiet er sindssygt hårdt pga kronisk søvnunderskud, og det er jo min tjans pga amning, og det betyder meget for mig at amme. Jeg reagerer meget voldsomt på søvnmangel, og det bryder jeg mig ikke om.

Dertil kommer at jeg begge gange har fået en efterfødselsreaktion, og det orker jeg ikke for tredje gang.

Men hvad gør man så? Når det betyder så meget for manden?

Anonym skriver:

Vi har to børn der er tætte i alder. Planen har hele tiden været at få nummer tre som en slags semiefternøler når jeg er færdiguddannet. Det betyder virkelig meget for min kæreste at få tre. Han kommer fra en søskendeflok på tre og har altid brændt for tre børn.

Men nu efter vi har fået nummer to har jeg faktisk ikke lyst til flere. Vi har to dejlige unger, en af hver, og jeg føler vores familie er komplet nu. Rent praktisk synes jeg to er et godt antal.

Jeg synes babystadiet er sindssygt hårdt pga kronisk søvnunderskud, og det er jo min tjans pga amning, og det betyder meget for mig at amme. Jeg reagerer meget voldsomt på søvnmangel, og det bryder jeg mig ikke om.

Dertil kommer at jeg begge gange har fået en efterfødselsreaktion, og det orker jeg ikke for tredje gang.

Men hvad gør man så? Når det betyder så meget for manden?

Ta' en god snak med din mand om det.
Han må jo også kunne forstå hvor hårdt det er for dig.

Her har jeg feks altid sagt jeg vil have fire børn. Men hvis nr to sover lige så dårligt som den første, ja så skal jeg ikke have flere end de to.
Søvnunderskud og det at man ammer, kan være så stor en belastning for kroppen, både fysisk og psykisk, at man bare ikke vil udsætte sig selv og ens nærmeste for det igen.

Stor til dig.

Anonym skriver:

Vi har to børn der er tætte i alder. Planen har hele tiden været at få nummer tre som en slags semiefternøler når jeg er færdiguddannet. Det betyder virkelig meget for min kæreste at få tre. Han kommer fra en søskendeflok på tre og har altid brændt for tre børn.

Men nu efter vi har fået nummer to har jeg faktisk ikke lyst til flere. Vi har to dejlige unger, en af hver, og jeg føler vores familie er komplet nu. Rent praktisk synes jeg to er et godt antal.

Jeg synes babystadiet er sindssygt hårdt pga kronisk søvnunderskud, og det er jo min tjans pga amning, og det betyder meget for mig at amme. Jeg reagerer meget voldsomt på søvnmangel, og det bryder jeg mig ikke om.

Dertil kommer at jeg begge gange har fået en efterfødselsreaktion, og det orker jeg ikke for tredje gang.

Men hvad gør man så? Når det betyder så meget for manden?

Du er nødt til at få talt med ham om det - det er skønt I har fået to børn med kort tid i mellem og at du(I) har klaret det trods en efterfødselsreaktion begge gange men at du er nødt til at passe på dig selv nu, da risikoen for at du reagerer med depression ikke bliver mindre for hver gang du får en efterfødselsreaktion!

Det er da bedre at I kan nyde de to I har nu end at sætte dit psykiske velvære over styr bare fordi han har en drøm om 3.

Hvad er det, der gør han så inderligt ønsker sig 3, udover at han er udaf en flok på 3? 
Hvis det ikke bunder i andet end hans egen familie synes jeg det må være relativt nemt for ham at acceptere at det bliver to i stedet for 3... alt andet ville være fjollet når nu I har børn og du bliver så skidt af det.

 

Anonym skriver:

Vi har to børn der er tætte i alder. Planen har hele tiden været at få nummer tre som en slags semiefternøler når jeg er færdiguddannet. Det betyder virkelig meget for min kæreste at få tre. Han kommer fra en søskendeflok på tre og har altid brændt for tre børn.

Men nu efter vi har fået nummer to har jeg faktisk ikke lyst til flere. Vi har to dejlige unger, en af hver, og jeg føler vores familie er komplet nu. Rent praktisk synes jeg to er et godt antal.

Jeg synes babystadiet er sindssygt hårdt pga kronisk søvnunderskud, og det er jo min tjans pga amning, og det betyder meget for mig at amme. Jeg reagerer meget voldsomt på søvnmangel, og det bryder jeg mig ikke om.

Dertil kommer at jeg begge gange har fået en efterfødselsreaktion, og det orker jeg ikke for tredje gang.

Men hvad gør man så? Når det betyder så meget for manden?

Min mand er også ud af en søskene flok på tre. Vi venter barn nr. 2 til september og skal IKKE have flere, dette er dog en fælles beslutning som vi tog, da vi satte os ned og talte om at vi også gerne ville ha råd til at rejse et par gange om året, tage til Jylland hvor svigerfamilien er, når det passede os osv.

Dem jeg kender der får en efternøler nr. 3 de har også "måtte" få nr. 4 da nr. 3 bliver ret meget "udenfor".

Tag en snak med din mand og lav en liste over fordele og ulemper.

Anonym skriver:

Vi har to børn der er tætte i alder. Planen har hele tiden været at få nummer tre som en slags semiefternøler når jeg er færdiguddannet. Det betyder virkelig meget for min kæreste at få tre. Han kommer fra en søskendeflok på tre og har altid brændt for tre børn.

Men nu efter vi har fået nummer to har jeg faktisk ikke lyst til flere. Vi har to dejlige unger, en af hver, og jeg føler vores familie er komplet nu. Rent praktisk synes jeg to er et godt antal.

Jeg synes babystadiet er sindssygt hårdt pga kronisk søvnunderskud, og det er jo min tjans pga amning, og det betyder meget for mig at amme. Jeg reagerer meget voldsomt på søvnmangel, og det bryder jeg mig ikke om.

Dertil kommer at jeg begge gange har fået en efterfødselsreaktion, og det orker jeg ikke for tredje gang.

Men hvad gør man så? Når det betyder så meget for manden?

Her vil manden også gerne have 3 stk og jeg er mere end lykkelig og tilfreds med de to skønne børn vi har..

Han kan godt forstå mine argumenter for ikke at få en mere når den tid vil komme..

Her har vi snakket om at hvis oveskuddet er til det, at tage en 3. ind i pleje, enten på fuldtid eller weekend. Så det tror jeg bliver løsningen her hvis det kommer dertil..

Anonym skriver:

Vi har to børn der er tætte i alder. Planen har hele tiden været at få nummer tre som en slags semiefternøler når jeg er færdiguddannet. Det betyder virkelig meget for min kæreste at få tre. Han kommer fra en søskendeflok på tre og har altid brændt for tre børn.

Men nu efter vi har fået nummer to har jeg faktisk ikke lyst til flere. Vi har to dejlige unger, en af hver, og jeg føler vores familie er komplet nu. Rent praktisk synes jeg to er et godt antal.

Jeg synes babystadiet er sindssygt hårdt pga kronisk søvnunderskud, og det er jo min tjans pga amning, og det betyder meget for mig at amme. Jeg reagerer meget voldsomt på søvnmangel, og det bryder jeg mig ikke om.

Dertil kommer at jeg begge gange har fået en efterfødselsreaktion, og det orker jeg ikke for tredje gang.

Men hvad gør man så? Når det betyder så meget for manden?

Inden jeg blev gravid drømte min mand om 3 drenge, fordi hans forældre havde 3.

Jeg ville gerne have 2 piger, og heldig som jeg er fik jeg det, og min mand er fuldt ud tilfreds med de to tøser vi har og vil ikke håbe flere, så han skal steriliseres.

Måske din mand også har ændret ønske efter baby nr 2 er kommet.

2babygirls skriver:

Inden jeg blev gravid drømte min mand om 3 drenge, fordi hans forældre havde 3.

Jeg ville gerne have 2 piger, og heldig som jeg er fik jeg det, og min mand er fuldt ud tilfreds med de to tøser vi har og vil ikke håbe flere, så han skal steriliseres.

Måske din mand også har ændret ønske efter baby nr 2 er kommet.

Det har han ikke, for vi har talt om det Han siger, at det kan ske jeg har det anderledes når jeg er færdiguddannet, der er alligevel 4 år. Men synes på en måde også det er synd at de første er pseudotvillinger og den tredje så bliver en efternøler..

FamilenStorm skriver:

Her vil manden også gerne have 3 stk og jeg er mere end lykkelig og tilfreds med de to skønne børn vi har..

Han kan godt forstå mine argumenter for ikke at få en mere når den tid vil komme..

Her har vi snakket om at hvis oveskuddet er til det, at tage en 3. ind i pleje, enten på fuldtid eller weekend. Så det tror jeg bliver løsningen her hvis det kommer dertil..

Det var også en god idé!

Anonym skriver:

Det har han ikke, for vi har talt om det Han siger, at det kan ske jeg har det anderledes når jeg er færdiguddannet, der er alligevel 4 år. Men synes på en måde også det er synd at de første er pseudotvillinger og den tredje så bliver en efternøler..

Måske han også ser anderledes på det om 4 år.

Kan godt forstå dig, jeg vil heller ikke have en efternøler af samme grund fordi de nok først får et bånd som voksne.

Men der er vi heldigvis enige herhjemme. Det må være svært når den ene har en drøm.

Flodkilling skriver:

Min mand er også ud af en søskene flok på tre. Vi venter barn nr. 2 til september og skal IKKE have flere, dette er dog en fælles beslutning som vi tog, da vi satte os ned og talte om at vi også gerne ville ha råd til at rejse et par gange om året, tage til Jylland hvor svigerfamilien er, når det passede os osv.

Dem jeg kender der får en efternøler nr. 3 de har også "måtte" få nr. 4 da nr. 3 bliver ret meget "udenfor".

Tag en snak med din mand og lav en liste over fordele og ulemper.

Jeg tror også det giver en del mere frihed kun at have 2, selvom at have 3 selvfølgelig også kan have sine fordele. Jeg tror også bare jeg gerne vil have min krop i fred nu, hvis det giver mening?