MissTas skriver:
Hej Alle i skønne piger.
Jeg har længe tænkt at jeg ville skrive dagbog, omkring alt det sygdom der lige nu foregår for mit vedkommende, men har egentlig mere lyst til at dele det med nogen der læser det. Jeg vil intet med det, har bare brug for at få det hele skrevet ned og fortalt.
Jeg fik sidste år i august konstateret en alvorlig leversygdom, hvor jeg var ud og ind af sygehuset konstant og lægerne begyndte at snakke at ny lever kunne blive aktuelt. Dette er heldigvis ikke sket endnu, da de har kunne holde sygdommen under kontrol.
Jeg har så de sidste 7 måneder været ekstremt træt, haft kvalme, kastet op og bare været almen utilpas. Lægerne mente det havde relation til min lever og jeg har derfor de sidste 4-5 måneder fået foretaget utallige af undersøgelser, blodprøver og scanninger af min lever, men alt sammen uden nogen fund. Alt ser fint ud. Lægerne har været lidt på bar bund omkring, hvorfor jeg har det som jeg har..
Da jeg som 14 årig fik konstateret en slem modermærkekræft, så forlangte vi overfor lægerne nu, at jeg ville ha foretaget en scanning af hele kroppen, hvilket de accepterede. Fik foretaget en CT/PET-scanning. En scanning som kan påvise cancer i kroppen.
Jeg fik svar på den scanning sidste fredag, som påviste en knude i min nakke
Jeg var knust.. men forløbet gik hurtigt. Mandag efter var jeg ude at snakke med plastikkirurgerne og torsdag morgen blev jeg opereret. Det er nu 6 dage siden jeg blev opereret, og jeg venter på vi skal til samtale med lægerne på fredag, for at få svar.
De har en stor mistanke om at det er en metastase til min tidligere modermærkekræft ..
vi tror desværre ikke at svaret er godt, men vi håber selvfølgelig på det bedste. Ventetiden er bare ulidelig, det værste man nogensinde kan forestille sig..
Men jeg ved, at ligemeget hvad svaret er, så skal jeg nok klare det, jeg har ALT at kæmpe for, nemlig min dejlige datter på 16 mrd.
Viser det sig at være cancer, bliver jeg overflyttet til Århus og skal gennem behandlingsforløb dernede.
Ja, havde bare brug for at får det hele skrevet ned og dele det med jer..
Tak fordi i læste med 
Din historie rører mig dybt.
Jeg er sikker på din gejst hjælper dig godt på vej - den gejst du får fra din lille prinsesse.
Jeg sender en masse positive tanker i jeres retning. Må alt gå dig godt 
