pain is temporary. Quiting lasts forever.
Anonym skriver:
Vi har siden vi fandt sammen haft op og nedture da han lider af depression. Men han kan slet ikke sætte sig ind i hvordan jeg ser og føler tingene. Det virker som om han slet ikke kan magte at være i et forhold. Da vi fandt sammen igen efter bruddet hadet jeg mig selv for at vøre så svag. Han manipulerer. Og jeg ved det. Alligevel hopper jeg i med begge ben. Det er sgu for dumt. Jeg har fundet mig i alt for meget fra hans side. Hvorfor lader jeg ham behandle mig sådan når jeg godt kan se det er forkert? Jeg er så ked af det. Har mest af alt lyst til vi ikke er kærester. Men noget i mig holder fast i ham 
Det er trygheden. Frygten for det ukendte, frygten for om den rummer ensomhed, men det lyder til at du er ret ensom. man kan have 10 mennesker omkring sig og alligevel være ensom.
jeg vil foreslå parterapi. Det lyder til at I har talt en masse og det ikke hjælper, så der skal måske professionel hjælp til. Men I skal begge to ville arbejde på det, ellers tror jeg ikke det hjælper.
hvis han ikke vil må du overveje hvad konsekvensen må være.
Anmeld