Anonym skriver:
Siden vi fik vores første eller faktisk siden vi mødtes har han rendt meget ud. Jeg har bare givet ham friheden. Nu har vi to børn og han render jo stadig ud også selvom jeg jeg har sagt at det gør mig ked af det. Jeg vil gerne være sammen med herhjemme også. Vi er aldrig sammen alene sådan rigtig. Kun når ungerne er lagt. Jeg har været alt for god af mig. Vi gik fra hinanden i maj men det varede kun 4 dage så fandt vi sammen igen. Jeg sagde at det er sidste chance og nu sidder jeg så her og er ked af det. Og lidt fortvivlet. Hvad skal jeg stille op? Han lytter jo ikke til mig. Han tænker kun på sig selv.
Du siger det så fint selv - Han tænker jo KUN på sig selv..
Som du nok godt ved inderst inde så må du have en snak med ham. Hvis det ikke er "nok" så må du finde ud af det med dig selv om du vil "finde" dig i det eller om i skal gå hver til sit.
Hvis DU ikke gør noget så sker der INTET..
(Håber at han finde sine nosser og bliver en mand)
Anmeld