Føler mig som en fiasko lige nu!

Jeg er så ked af det, at jeg er grædefærdig og jeg har virkelig brug for at høre jeres gode råd eller bare jeres mening.

Sagen er den, at min mand lige har fået arbejde, og derfor ikke kunne holde mere end 14 dages ferie her til sommer. Dem skal han holde senere på måneden. Vores store barn, som lige er blevet 2 år, skal imidlertid holde ferie i denne uge også. Børnehaven sagde så at jeg jo bare kunne have ham/hende hjemme hos mig, selv om min mand var på arbejde. Det ville jeg selvfølgelig gerne. Vi har også et lille barn på 2 mdr og jeg er desuden kommet til skade sådan at jeg pt sidder i kørestol når vi skal udenfor, men dog godt kan gå lidt rundt herhjemme. Jeg har mange smerter og spiser smertestillende hver dag. Lige nu er der ikke nogen der ved om jeg nogensinde kommer til at kunne undvære kørestolen eller de smertestillende igen

Jeg vidste self godt at det ville blive rigtig hårdt at have den store hjemme under de vilkår. Vi kan jo ikke engang gå på legepladsen eller noget, men skal bare være her i vores lille lejlighed. Den store har dog et dejligt værelse at lege på, men er udpræget glad for at være udenfor.

Jeg klarede mandag og jeg klarede formiddagen i dag, men så kunne jeg ikke mere og måtte ringe til børnehaven og sige at den store kommer derned resten af ugen, da jeg er for syg til at have ham/hende hjemme. Børnehaven var forstående og det var helt i orden.

Men jeg er grædefærdig. Føler at jeg burde kunne magte det. Hvordan skal jeg forestille at være mor når jeg ikke engang kan have dem begge hjemme samtidig? Men syntes bare det er svært med en på 2 mdr og en på 2 år. Den store er udpræget i selvstændighedsalder og prøver hele tiden grænser af og den lille er sådan set nem nok, men skal jo have mad tit osv som der nu er af arbejde med en nyfødt.

Den store skal self stadig holde ferie i de 14 dage når min mand også har ferie, så han er her til at hjælpe, men er så ked af det. Ville så gerne at h*n skulle have haft en længere sommerferie. Jeg elsker mine børn så meget og vil så gerne have dem hos mig. Øv at jeg ikke magtede det i den her ferie. Er jeg så en dårlig mor? Føler bare at jeg burde kunne få det til at fungere. Der er jo ingen garenti for at jeg nogensinde bliver rask igen, så jeg skal vel have det til at kunne fungere.

 

 

 

 

Forstår godt at du er ked af det,  men du er ikke en fiasko...for det første er det jo ikke din skyld at du er kommet til skade - og for det andet prøvede du jo 

Synes ikke du skal være så hård ved dig selv og synes du skal prøve at fokusere på de ting du  kan klare og de ting du gør godt - for der er garanteret tusindevis 

Lige nu virker det måske  håbløst fordi du ikke ved hvordan fremtiden ser ud, men det bedste er at håbe på det bedste og så tage én dag ad gangen. Og når du så får den endelige "dom" mht. din skade, så må I som familie tage den derfra og snakke om hvad der så skal ske.
Ingen regner på forhånd med sygdom og det er aldrig til at forudse med sådan en skade.

Håber naturligvis det bedste for dig (jer) 

Anonym skriver:

Jeg er så ked af det, at jeg er grædefærdig og jeg har virkelig brug for at høre jeres gode råd eller bare jeres mening.

Sagen er den, at min mand lige har fået arbejde, og derfor ikke kunne holde mere end 14 dages ferie her til sommer. Dem skal han holde senere på måneden. Vores store barn, som lige er blevet 2 år, skal imidlertid holde ferie i denne uge også. Børnehaven sagde så at jeg jo bare kunne have ham/hende hjemme hos mig, selv om min mand var på arbejde. Det ville jeg selvfølgelig gerne. Vi har også et lille barn på 2 mdr og jeg er desuden kommet til skade sådan at jeg pt sidder i kørestol når vi skal udenfor, men dog godt kan gå lidt rundt herhjemme. Jeg har mange smerter og spiser smertestillende hver dag. Lige nu er der ikke nogen der ved om jeg nogensinde kommer til at kunne undvære kørestolen eller de smertestillende igen

Jeg vidste self godt at det ville blive rigtig hårdt at have den store hjemme under de vilkår. Vi kan jo ikke engang gå på legepladsen eller noget, men skal bare være her i vores lille lejlighed. Den store har dog et dejligt værelse at lege på, men er udpræget glad for at være udenfor.

Jeg klarede mandag og jeg klarede formiddagen i dag, men så kunne jeg ikke mere og måtte ringe til børnehaven og sige at den store kommer derned resten af ugen, da jeg er for syg til at have ham/hende hjemme. Børnehaven var forstående og det var helt i orden.

Men jeg er grædefærdig. Føler at jeg burde kunne magte det. Hvordan skal jeg forestille at være mor når jeg ikke engang kan have dem begge hjemme samtidig? Men syntes bare det er svært med en på 2 mdr og en på 2 år. Den store er udpræget i selvstændighedsalder og prøver hele tiden grænser af og den lille er sådan set nem nok, men skal jo have mad tit osv som der nu er af arbejde med en nyfødt.

Den store skal self stadig holde ferie i de 14 dage når min mand også har ferie, så han er her til at hjælpe, men er så ked af det. Ville så gerne at h*n skulle have haft en længere sommerferie. Jeg elsker mine børn så meget og vil så gerne have dem hos mig. Øv at jeg ikke magtede det i den her ferie. Er jeg så en dårlig mor? Føler bare at jeg burde kunne få det til at fungere. Der er jo ingen garenti for at jeg nogensinde bliver rask igen, så jeg skal vel have det til at kunne fungere.

 

 

 

 

Det gør dig bestemt ikke til en dårlig mor, slet ikke! Du elsker dine børn og det er dét der betyder noget. Det er okay at spørge om hjælp når det hele er svært, det skal nok blive bedre med tiden.

Hvor er det bare øv, at du er kommet ud for så stor en ulykke, håber du snart kommer på benene igen 

du skal ikke have dårlig samvittighed over at bedr om hjælp, husk på at ingen er en bedre mor for dine børn end dig 

Anonym skriver:

Jeg er så ked af det, at jeg er grædefærdig og jeg har virkelig brug for at høre jeres gode råd eller bare jeres mening.

Sagen er den, at min mand lige har fået arbejde, og derfor ikke kunne holde mere end 14 dages ferie her til sommer. Dem skal han holde senere på måneden. Vores store barn, som lige er blevet 2 år, skal imidlertid holde ferie i denne uge også. Børnehaven sagde så at jeg jo bare kunne have ham/hende hjemme hos mig, selv om min mand var på arbejde. Det ville jeg selvfølgelig gerne. Vi har også et lille barn på 2 mdr og jeg er desuden kommet til skade sådan at jeg pt sidder i kørestol når vi skal udenfor, men dog godt kan gå lidt rundt herhjemme. Jeg har mange smerter og spiser smertestillende hver dag. Lige nu er der ikke nogen der ved om jeg nogensinde kommer til at kunne undvære kørestolen eller de smertestillende igen

Jeg vidste self godt at det ville blive rigtig hårdt at have den store hjemme under de vilkår. Vi kan jo ikke engang gå på legepladsen eller noget, men skal bare være her i vores lille lejlighed. Den store har dog et dejligt værelse at lege på, men er udpræget glad for at være udenfor.

Jeg klarede mandag og jeg klarede formiddagen i dag, men så kunne jeg ikke mere og måtte ringe til børnehaven og sige at den store kommer derned resten af ugen, da jeg er for syg til at have ham/hende hjemme. Børnehaven var forstående og det var helt i orden.

Men jeg er grædefærdig. Føler at jeg burde kunne magte det. Hvordan skal jeg forestille at være mor når jeg ikke engang kan have dem begge hjemme samtidig? Men syntes bare det er svært med en på 2 mdr og en på 2 år. Den store er udpræget i selvstændighedsalder og prøver hele tiden grænser af og den lille er sådan set nem nok, men skal jo have mad tit osv som der nu er af arbejde med en nyfødt.

Den store skal self stadig holde ferie i de 14 dage når min mand også har ferie, så han er her til at hjælpe, men er så ked af det. Ville så gerne at h*n skulle have haft en længere sommerferie. Jeg elsker mine børn så meget og vil så gerne have dem hos mig. Øv at jeg ikke magtede det i den her ferie. Er jeg så en dårlig mor? Føler bare at jeg burde kunne få det til at fungere. Der er jo ingen garenti for at jeg nogensinde bliver rask igen, så jeg skal vel have det til at kunne fungere.

 

 

 

 

Kæmpe

Jeg syntes absolut ikke at du skal have dårlig samvittighed.

Pædagogerne i børnehaven har overhovedet ikke "ret" til at bestemme om du skal gå hjemme med den store også!
Er faktisk målløs over at de overhovedet har foreslået det, (i hvert fald hvis de kender din situation!)

Du er da netop en fantastisk mor, fordi du tænker på dit ældste barns behov!

Goggerne skal være der, og passe dit barn, ikke andet!

Du er lige kommet til skade, det tager på ens kræfter, og man gør sit bedste for at holde sig oven vande. At du ikke ved hvor du står i fremtiden gør det ikke bedre - er du købt eller solgt. Ingen ved det endnu, og de tanker gør en udmattet.

Du er ikke en dårlig mor af den grund. En dårlig mor ville ikke dække barnets behov, eller tænke over hvordan det ville være for barnet at være hjemme ved mor og baby. Du har netop set at du ikke kan dække de behov dit store barn har lige nu. Du kan ikke være aktiv sammen med barnet på det niveau som barnet køre på.

Det er ingen skam.

Når du ved hvad fremtiden bringer, og ved om det er slemt, eller godt, så bliv evt henvist til en smerteklinik, de kan hjælpe så du er dækket ind med smertestillende, henvise videre til en fys, og henvise til en psykolog som hjælper med at takle din nye situation.

Hvis du er skadet for livet, så bliver det en kamp, men der er lys og håb forude, og efterhånden ved du hvor din smertegrænse går. Det tager tid, men det kommer efterhånden.

Held og lykke

Anonym skriver:

Jeg er så ked af det, at jeg er grædefærdig og jeg har virkelig brug for at høre jeres gode råd eller bare jeres mening.

Sagen er den, at min mand lige har fået arbejde, og derfor ikke kunne holde mere end 14 dages ferie her til sommer. Dem skal han holde senere på måneden. Vores store barn, som lige er blevet 2 år, skal imidlertid holde ferie i denne uge også. Børnehaven sagde så at jeg jo bare kunne have ham/hende hjemme hos mig, selv om min mand var på arbejde. Det ville jeg selvfølgelig gerne. Vi har også et lille barn på 2 mdr og jeg er desuden kommet til skade sådan at jeg pt sidder i kørestol når vi skal udenfor, men dog godt kan gå lidt rundt herhjemme. Jeg har mange smerter og spiser smertestillende hver dag. Lige nu er der ikke nogen der ved om jeg nogensinde kommer til at kunne undvære kørestolen eller de smertestillende igen

Jeg vidste self godt at det ville blive rigtig hårdt at have den store hjemme under de vilkår. Vi kan jo ikke engang gå på legepladsen eller noget, men skal bare være her i vores lille lejlighed. Den store har dog et dejligt værelse at lege på, men er udpræget glad for at være udenfor.

Jeg klarede mandag og jeg klarede formiddagen i dag, men så kunne jeg ikke mere og måtte ringe til børnehaven og sige at den store kommer derned resten af ugen, da jeg er for syg til at have ham/hende hjemme. Børnehaven var forstående og det var helt i orden.

Men jeg er grædefærdig. Føler at jeg burde kunne magte det. Hvordan skal jeg forestille at være mor når jeg ikke engang kan have dem begge hjemme samtidig? Men syntes bare det er svært med en på 2 mdr og en på 2 år. Den store er udpræget i selvstændighedsalder og prøver hele tiden grænser af og den lille er sådan set nem nok, men skal jo have mad tit osv som der nu er af arbejde med en nyfødt.

Den store skal self stadig holde ferie i de 14 dage når min mand også har ferie, så han er her til at hjælpe, men er så ked af det. Ville så gerne at h*n skulle have haft en længere sommerferie. Jeg elsker mine børn så meget og vil så gerne have dem hos mig. Øv at jeg ikke magtede det i den her ferie. Er jeg så en dårlig mor? Føler bare at jeg burde kunne få det til at fungere. Der er jo ingen garenti for at jeg nogensinde bliver rask igen, så jeg skal vel have det til at kunne fungere.

 

 

 

 

du fortjener den største krammer 

ingen er herre over sin egen skæbne, og du må ikke have skyldfølelse over, at du sidder i kørestol! Hvor er det flot at du klarer at tage dig af den lille på 2 mdr 

Hvem siger, at du ikke kan være en ligeså god mor som en, der ikke sidder i kørestol? Du er den bedste mor du kan være for dine børn, og med kærlighed fra mor og far vokser de op og værende glade for deres barndom  

Jeg har selv en mor med slem leddegigt, og det har resulteret i, at hun aldrig har hafy overskud til det samme som de andres mødre, men jeg elsker min mor for den hun er  Og så havde vi bare en masse sjov derhjemme i stedet, med maling, perler, historielæsning osv.

Jeg tænker umiddelbart, nu når du sidder i kørestol, er der ikke mulighed for at søge om en støtteperson, som kunne hjælpe dig ud af døren og evt. gå på legepladsen sammen med dig og dine børn?

al held og lykke til jer og krydsede fingre for, at du slipper for kørestolen i fremtiden 

Krussedulle skriver:

Kæmpe

Jeg syntes absolut ikke at du skal have dårlig samvittighed.

Pædagogerne i børnehaven har overhovedet ikke "ret" til at bestemme om du skal gå hjemme med den store også!
Er faktisk målløs over at de overhovedet har foreslået det, (i hvert fald hvis de kender din situation!)

Du er da netop en fantastisk mor, fordi du tænker på dit ældste barns behov!

Goggerne skal være der, og passe dit barn, ikke andet!

Tak for kram

Jo pædagogerne ved godt at jeg er rigtig syg. Vi har kæmpet en kamp for at få dem til at respektere at jeg ikke kan have den store hjemme. De ville gerne at jeg havde den store hjemme flere dage i ugen fast fordi "de har jo bedst af at være hjemme hos deres forældre". Det gør bare så ondt hver gang de siger det, for jeg vil jo så gerne gøre det der er bedst for mine børn og jeg ville jo også virkelig gerne have den store hjemme hos mig hvis jeg kunne.

Vi har været til et møde med lederen fra børnehaven og forklaret situationen grundigt og at det gør rigtig ondt når de siger sådan, fordi vi gør det så godt vi kan. Der var der fuld forståelse for det og de sagde så at de måske ikke havde været helt opmærksomme på hvor syg jeg egentlig er, men det er de så i alt fald nu. sagde også at vores barn trives og er meget harmonisk at vi er gode forældre.

Anonym skriver:

Tak for kram

Jo pædagogerne ved godt at jeg er rigtig syg. Vi har kæmpet en kamp for at få dem til at respektere at jeg ikke kan have den store hjemme. De ville gerne at jeg havde den store hjemme flere dage i ugen fast fordi "de har jo bedst af at være hjemme hos deres forældre". Det gør bare så ondt hver gang de siger det, for jeg vil jo så gerne gøre det der er bedst for mine børn og jeg ville jo også virkelig gerne have den store hjemme hos mig hvis jeg kunne.

Vi har været til et møde med lederen fra børnehaven og forklaret situationen grundigt og at det gør rigtig ondt når de siger sådan, fordi vi gør det så godt vi kan. Der var der fuld forståelse for det og de sagde så at de måske ikke havde været helt opmærksomme på hvor syg jeg egentlig er, men det er de så i alt fald nu. sagde også at vores barn trives og er meget harmonisk at vi er gode forældre.

Jeg bliver faktisk lidt harm over den måde børnehaven mener, at de kan tillade sig at kommentere på din/jeres situation! Børn har lige så meget behov for at komme ud og lære at begå sig socialt, som de har af at være sammen med deres forældre. Jeg går hjemme, og min søn er som regel i dagpleje hver dag, han keder sig lyn hurtigt herhjemme, især hvis vejeret er dårligt, og så begynder han og lave ballade. Men tilgængæld har han aldrig været i gæste dagpleje, jeg holder ham hjemme nær dp har fri, er syg eller holder ferie.  

Du skal overhovedet ikke tænke på, hvad de siger, jeg synes du har gjort det rigtige, du har forsøgt og det gik ikke. Dit barn synes sikker meget bedre om, at komme i dagpleje og lege og blive udfordret, fremfor at være hjemme med en mor der er syg og har svært ved at gøre det bedste for begge børn, hvilket er meget logisk i mit hovede, er svært i din situation, med et barn i børnehave alderen og en baby.

kram til dig! Du ER en god mor.

Anonym skriver:

Jeg er så ked af det, at jeg er grædefærdig og jeg har virkelig brug for at høre jeres gode råd eller bare jeres mening.

Sagen er den, at min mand lige har fået arbejde, og derfor ikke kunne holde mere end 14 dages ferie her til sommer. Dem skal han holde senere på måneden. Vores store barn, som lige er blevet 2 år, skal imidlertid holde ferie i denne uge også. Børnehaven sagde så at jeg jo bare kunne have ham/hende hjemme hos mig, selv om min mand var på arbejde. Det ville jeg selvfølgelig gerne. Vi har også et lille barn på 2 mdr og jeg er desuden kommet til skade sådan at jeg pt sidder i kørestol når vi skal udenfor, men dog godt kan gå lidt rundt herhjemme. Jeg har mange smerter og spiser smertestillende hver dag. Lige nu er der ikke nogen der ved om jeg nogensinde kommer til at kunne undvære kørestolen eller de smertestillende igen

Jeg vidste self godt at det ville blive rigtig hårdt at have den store hjemme under de vilkår. Vi kan jo ikke engang gå på legepladsen eller noget, men skal bare være her i vores lille lejlighed. Den store har dog et dejligt værelse at lege på, men er udpræget glad for at være udenfor.

Jeg klarede mandag og jeg klarede formiddagen i dag, men så kunne jeg ikke mere og måtte ringe til børnehaven og sige at den store kommer derned resten af ugen, da jeg er for syg til at have ham/hende hjemme. Børnehaven var forstående og det var helt i orden.

Men jeg er grædefærdig. Føler at jeg burde kunne magte det. Hvordan skal jeg forestille at være mor når jeg ikke engang kan have dem begge hjemme samtidig? Men syntes bare det er svært med en på 2 mdr og en på 2 år. Den store er udpræget i selvstændighedsalder og prøver hele tiden grænser af og den lille er sådan set nem nok, men skal jo have mad tit osv som der nu er af arbejde med en nyfødt.

Den store skal self stadig holde ferie i de 14 dage når min mand også har ferie, så han er her til at hjælpe, men er så ked af det. Ville så gerne at h*n skulle have haft en længere sommerferie. Jeg elsker mine børn så meget og vil så gerne have dem hos mig. Øv at jeg ikke magtede det i den her ferie. Er jeg så en dårlig mor? Føler bare at jeg burde kunne få det til at fungere. Der er jo ingen garenti for at jeg nogensinde bliver rask igen, så jeg skal vel have det til at kunne fungere.

 

 

 

 

Først en kæmpe til dig. Det er så synd for dig. Og jeg kender til dine følelser. Jeg har selv piskesmæld og lige fået diagnosen kropsstress. Jeg har dog kun et barn på to. Og har pt en kæreste der er gået ned med depression. Bilen er færdig så vi har pt heller ingen bil så vi skal gå rundt til alt. Hvilket har givet mig utrolig mange smerter, og mange flere end jeg plejer. Og hvis kæresten ikke får det bedre her inden vs holder ferielukket er jeg også bekymret. Fordi det er mig der næsten står med det hele.

Så kan kun forestille mig det er endnuværre så at have to børn. Du er ikke en dårlig mor. Kender selv til følelsen. Og har også meget selvbebrejdelse når jeg har mange smerter. Men det er ikke din skyld tingene er blevet som de er. Og det bliver bedre mht børnene når de bliver ældre og mere selvhjulpen. Jeg kan mærke stor forskel fra da Isabella var 6 mdr og så til nu. Den næste tid bliver hård for dig fordi du skal lære din nye krop og dine grænser at kende. Men du skal nok komme videre og lære det. Du må bare give det tid.

Du får en krammer mere med på vejen herfra