GRØN mor til søn på 14 dage søger råd fra (erfarne) mødre!!

Kære piger/kommende mødre/mødre!
Jeg har en søn på 14 dage - tiden indtil nu har båret præg af turbulens (det var en hård fødsel for både ham og mig), usikkerhed, utryghed, frustration og sådanne ting..
Amningen er først ved at køre nu, der er så små ved at indfinde sig en spise rytme og en rytme ift. hvornår han sover...Men men men!!!! Jeg synes simpelthen det er SÅ svært at være mor (der er osse en SUPER kæreste/far - men skriver nu alligevel kun på mine egne vegne)!
Jeg søger simpethen råd eller erfaringer fra jer som osse har haft det på denne måde...
1) Jeg er SÅ usikker på hans signaler (altså min søns signaler) - her i nat fx gav han udtryk for, med hænderne op til munden og de lyde han laver når han er sulten, at han ville ha mad - men da jeg så lagde ham til trak han sig væk og græd meget - det stod på i et par timer...prøvede så bare at lægge ham på siden med...Hmmm..hele min barm ind i hans hoved - og han gik lige i brædderne! Er det det der kaldes hyggesutning som han gav udtryk for i nat mon?? For der er ingen tvivl når han vil ha´mad - så springer han grådigt på og sutter på livet løs! Prøver osse med sut - men han gylper når han får den ind i munden! Så hvad siger I????
2) Hvor tit sover jeres børn udenfor i løbet af en dag??
3) Hvis jeres børn falder i søvn hos jer, lader I dem så ligge og sove videre eller putter I dem i deres egen seng/lift? Jeg har det lidt sådan, at når han falder i søvn hos mig eller hos hans far, så tænker jeg at det er godt at blive puttet i hans lift - fordi det kan være med til at give ham en rytme - jeg tænker på mest om aftenen! Men samtidig ved jeg jo at de små pus har så meget brug for kontakt og nærhed - og at det er dejligt trygt for dem at ligge og hyggeputtesove hos forældrene!!! KOM FRISK
4) Fortæl mig, at I osse har været helt på Herrens Mark da I blev mødre - det er rart at høre at man ikke er den eneste! Man vil jo bare sit barn det allerbedste i hele verden - så meget ubehageligt at være usikker på at man gøre det godt nok!
De kærligste hilsner Louise

Hej Louise

Først STORT TILLYKKE med lillemanden...

Kan berolige dig med at du ikke er den eneste der sidder med alle de følelser. Det er en stor omvæltning at få det første barn. Synes det er flot at du allerede nu har så meget styr på hans signaler, det havde jeg bestemt ikke med Simone, der kørte vi efter klokken ang spisetider. Og uanset hvor god far er, er det tit og ofte kun mor der kan bruges.
Ang dine spørgsmål...
1) Det har nok været for hyggens skyld at han gav udtryk for sult i nat, skete tit at Simone ville over og have en lille hyggetår, men det var mere for nærheden. (Skal lige siges at vi hurtigt slog over på flaske, fordi hun havde tygget mig helt i stykker)
2) Simone kom ikke ud og sove det første stykke tid fordi det var for koldt, men da hun så kom ud, ville hun helst sove derude hele dagen. Men det er smag og behag hvordan man gør, men en god lur der om formiddagen/middag vil være et godt udgangspunkt.
3) Puttespørgsmålet er også en smagsag, nogle vil gerne have dem liggende hos sig og jeg synes også det er iorden i starten, for som min SP sagde så kan man ikke gove dem dårlige vaner i starten. Simone sov meget hos mig da hun var født for tidligt, men nu bliver hun puttet i sin egen seng når hun er faldet i søvn, hvis hun ikke allerede er faldet i søvn der selv...
4) Tror jeg at jeg fik svaret på oppe for oven...

Så bare rolig... Du er ikke alene... Til tider kan man hoppe herfra og til Paris uden at det hjælper, men bare rolig, det bliver nemmere...

Knus Sabina

1) Jeg er SÅ usikker på hans signaler (altså min søns signaler) - her i nat fx gav han udtryk for, med hænderne op til munden og de lyde han laver når han er sulten, at han ville ha mad - men da jeg så lagde ham til trak han sig væk og græd meget - det stod på i et par timer...prøvede så bare at lægge ham på siden med...Hmmm..hele min barm ind i hans hoved - og han gik lige i brædderne! Er det det der kaldes hyggesutning som han gav udtryk for i nat mon?? For der er ingen tvivl når han vil ha´mad - så springer han grådigt på og sutter på livet løs! Prøver osse med sut - men han gylper når han får den ind i munden! Så hvad siger I????

Gabriella ville helst sove ved siden af mig og gerne så hun kunne dufte brysterne.. jeg anbefaler dig dig også at købe en fast vikle eller en ringslynge så du kan gå rundt med dit barn om dagen. det danner tryghed og det  hjælper både amning og instinkter igang
http://images.google.dk/imgres?imgurl=http://in-vikle.dk/images/Forside1.jpg&imgrefurl=http://in-vikle.dk/&usg=__BWjxGAOJUqw-rKFbvs8_H7AEZGM=&h=688&w=3132&sz=396&hl=da&start=4&um=1&tbnid=FIb4w3BJxVZYWM:&tbnh=33&tbnw=150&prev=/images%3Fq%3Dvikle%26hl%3Dda%26rlz%3D1R2GGLL_en%26um%3D1

www.slyngebarn.dk

http://www.mamaslife.dk/group.asp?group=1




2) Hvor tit sover jeres børn udenfor i løbet af en dag??

dengang sov hun meget lidt. nok 3 gange af 30 min..

3) Hvis jeres børn falder i søvn hos jer, lader I dem så ligge og sove videre eller putter I dem i deres egen seng/lift? Jeg har det lidt sådan, at når han falder i søvn hos mig eller hos hans far, så tænker jeg at det er godt at blive puttet i hans lift - fordi det kan være med til at give ham en rytme - jeg tænker på mest om aftenen! Men samtidig ved jeg jo at de små pus har så meget brug for kontakt og nærhed - og at det er dejligt trygt for dem at ligge og hyggeputtesove hos forældrene!!! KOM FRISK

gabriella blev hos os..

4) Fortæl mig, at I osse har været helt på Herrens Mark da I blev mødre - det er rart at høre at man ikke er den eneste! Man vil jo bare sit barn det allerbedste i hele verden - så meget ubehageligt at være usikker på at man gøre det godt nok!

jeg satte mig ned og græd og græd.. kunne slet ikke overskue det hele.. men så trak jeg vejret et par gange og bestemte mig for at tage en dag af gangen. slap af og hyg dig med det. der er ikke en helt bestemt måde man er mor på. alle er forskellige..

knus sabina

Hej med dig...og tillykke med din søn...du er jo netop havnet i det alle førstegangs mødre oplever!

Der er intet unaturligt i at være ny i noget, og det er ikke farligt, og du finder ud af det med tiden, det kan jeg love dig for.

det er nu rt vigtigt du finder din helt egen naturlige rytme, for det er jo kun dig og faderen som kender barnet ordentlig i den sidste ende...men et par gode råd vil jeg nu godt dele med dig.

Det med amningen, kan være flere ting, du nævner han opføre sig som om han er sulten, og det kan nu også være han er, men faktisk kan det være svært at få mælken til at løbe hurtigt til her i starten, så det måske kræver meget af ham at sutte den første mælk ud, og netop derfor kan det være han vender sig væk. Det kan faktisk også handle om at du måske har spist noget stærkt, eller noget der afsætter smag i mælken, så han måske vender sig væk af den årsag, men til sidst kan det også være det faktisk bare er trykheden fra dig af han mangler.

hvordan du ønsker putningen skal forgå er jo helt op til jer, nogle vil vildt gerne have deres børn til at sove hos sig, hvor andre slet ikke vil have det, og jeg er nok en af den sidste slags mødre, men dog vil jeg nok sige at her i starten skal du give ham alt den trykhed han overhovedet forlanger, så at farmand putter lidt med ham på maven er jo bare hyggeligt og dejligt for ham.

Hvis du føler han mangler tryghed når han sover i sin lifte, kan du svøbe ham, feks i et tyndt tæppe, eller en af dine tynde bluser, så hans arme og ben er svøbt helt ind (som da han lå inde i din mave) det giver tit den fornemmelse at være tilbage i noget velkendt, og især hvis lugten fra dig af sidder i trøjen, det kan altså give et par gode timers søvn, hvis han virker urolig.

jeg ved ikke om du kan bruge det her til noget, men prøv at ligge din nervøsitet lidt på hylden, jeg er sikker på du gør det så godt som det overhovedet kan gøres!

tillykke med ham!

Loggidut skriver:

Hej med dig...og tillykke med din søn...du er jo netop havnet i det alle førstegangs mødre oplever!

Der er intet unaturligt i at være ny i noget, og det er ikke farligt, og du finder ud af det med tiden, det kan jeg love dig for.

det er nu rt vigtigt du finder din helt egen naturlige rytme, for det er jo kun dig og faderen som kender barnet ordentlig i den sidste ende...men et par gode råd vil jeg nu godt dele med dig.

Det med amningen, kan være flere ting, du nævner han opføre sig som om han er sulten, og det kan nu også være han er, men faktisk kan det være svært at få mælken til at løbe hurtigt til her i starten, så det måske kræver meget af ham at sutte den første mælk ud, og netop derfor kan det være han vender sig væk. Det kan faktisk også handle om at du måske har spist noget stærkt, eller noget der afsætter smag i mælken, så han måske vender sig væk af den årsag, men til sidst kan det også være det faktisk bare er trykheden fra dig af han mangler.

hvordan du ønsker putningen skal forgå er jo helt op til jer, nogle vil vildt gerne have deres børn til at sove hos sig, hvor andre slet ikke vil have det, og jeg er nok en af den sidste slags mødre, men dog vil jeg nok sige at her i starten skal du give ham alt den trykhed han overhovedet forlanger, så at farmand putter lidt med ham på maven er jo bare hyggeligt og dejligt for ham.

Hvis du føler han mangler tryghed når han sover i sin lifte, kan du svøbe ham, feks i et tyndt tæppe, eller en af dine tynde bluser, så hans arme og ben er svøbt helt ind (som da han lå inde i din mave) det giver tit den fornemmelse at være tilbage i noget velkendt, og især hvis lugten fra dig af sidder i trøjen, det kan altså give et par gode timers søvn, hvis han virker urolig.

jeg ved ikke om du kan bruge det her til noget, men prøv at ligge din nervøsitet lidt på hylden, jeg er sikker på du gør det så godt som det overhovedet kan gøres!

tillykke med ham!

Jeg suger lige til mig her på tråden, for jeg er sat til 10. oktober, og er alene om barnet, så der flyver allerede en del tanker rundt omkring den måde, jeg kommer til at tackle barnet på. Det er bare rigtig gode råd, du giver. Jeg føler mig allerede beroliget faktisk Tak

Knus Linda 26+5

Jeg stod i nøjagtig samme situation for præcis 6 mdr siden. Hård fødsel, amning for fuld udblæsning, hormon raseri og et tons af bekymringer. Jeg kan berolige dig med at det går over og bliver meget bedre i løbet af de næste par mdr.
1. Ved ikke lige helt. Min søn fik sut fra dag 1
2. Før han var 1 mdr sov han inde i vuggen. Han sov kun ca 20 min af gangen og det var januar, så gad ikke putte han i jakke, hue, osv 10-15 gange i løbet af dagen. I dag (6mdr) sover han ude ca. 4 gange dagligt.
3. Havde jeg tid fik han lov, ellers lagde jeg ham. Det er svært at holde rytmer når de ikke er ældre.
4. Han skal nok overleve  Han har en dejlig mor der bekymre sig - ligesom alle andre der bliver mødre for 1. gang. Jeg var også helt til rendestenen de første par mdr.  

Der er en super dejlig periode der venter, du skal bare lige over "den hårde start"

God fornøjelse

Hej Louise

Først stort tillykke med din søn. Stort tillykke med at du er blevet mor 

Du har allerede fået nogle gode svar, så jeg vil blot komme med nogle tilføjelser.

Det er både rigtig dejligt og rigtig hårdt at blive mor for første gang. Endelig er det lille vidunder kommet, som man har ventet på så længe. Man har gjort sig mange tanker om, hvordan livet med den lille bliver, og hvordan man gerne vil være mor. Og så kommer det lille barn og vælter én helt omkuld og vender op og ned på nat og dag, så man ikke kan kende sig selv eller ved, hvordan man finder hoved og hale på det hele.

Mht. soverytme, så er min erfaring: Glem alt om rytme de første måneder, du kan ikke ændre eller påvirke noget som helst, for dit barn kender ikke til ure, men kun til behov, og har kun den rytme, barnet kender fra livet i din mave. Glem alt om udsagnet om at give barnet dårlige vaner - et tilfreds barn er, efter min erfaring, et barn, der får tilfresstillet sine behov, og vaner kan man let laveom på senere. Spædbørn har ofte et enormt behov for kropskontakt, så jo mere des bedre. Især mit andet barn var en "sugemalle" de første 4½ måned, han ville kun mig og sov i min arm om natten, så var han tilfreds og græd sjædent - derefter løsrev han sig, og alt blev lettere.

Mht. amning: Am når han viser tegn til at ville sutte. Amning er både mad og tryghed. At ligge tæt med sin mor er tryghed. Igen, glem alt om rytmer og tidspunkter, mens han er så lille. Jo mere du ammer, jo mere mælk producerer du forøvrigt. Du kan læse mere om amning i vores ammesektion her: https://www.baby.dk/videnom/10p10/amning-amning.aspx

Hvor er det godt, at du griber ud - for jeg er sikker på, at mange flere end jeg havde det på samme måde som du, da vi var nybagte mødre med det første barn: Fyldt med kærlighed men også fyldt med usikkerhed, bekymring og svært ved at finde sig selv i alt det nye. Man kan kke forberde sig på livet som nybagt mor overhovedet. Man kan ikke forberede sig på at skulle stå med ansvaret for et lille nyt liv - det er jo så stort og fyldt med et enormt ansvar, som man i al sin træthed og "overvældtehed" kan komme til at tvivle på, om man nu kan klare. Og når der ingen rytme eller forudsigelighed er, kan man let blive fortvivlet og frustreret.

Men fortvivl ikke - alting er en fase! Du lærer din søns rytme at kende, en dag får en rytme, der passer til jeres dagligdag. Og du er den bedste mor for netop dit barn! Lyt til din barns signaler og din intuition - så skal det hele nok gå!

Mvh
Karoline
 

Det er ganske normalt at være meget usikker som nybagt mor/forældre. Det hele er jo nyt og selvom man måske har læst bøger om spædbørn og hørt veninderne snakke om det ene og det andet så er det bare pludselig noget helt andet selv at stå der med en skrigende baby....

Jeg var også meget usikker i starten, men prøvede at bevare roen og tænkte at det hele jo tar tid at lære. Man skal i første omgang først lære den lille bebs at kende, lære at tolke de små grynt - og JA gu er det svært at vide hvad den lille mener. Det kan oftest føles som en gætte konkurrence, men der er bare ikke andet for end at prøve sig frem. Inden du ser dig om ved du hvad han mener med selv den mindste lyd. Du vil endda opleve at du til tider er et skridt foran!

Og der findes ikke direkte et skema med svar på hvordan du skal gøre det forskellige ting. Lyt til dit eget hjerte og gør det du føler er det rigtige for jeres lille søn. Du skal ikke være bange for at gøre noget forkert. Du mener jo altid det bedste!

Men dertil vil jeg tilføje at det skam altid er okay at spørge om hjælp eller et godt råd!

Se nu har jeg glemt dine spørgsmål, men tænkte at de andre har givet dig gode svar og at du sikkert ville være glad for lidt opbakning!

De bedste hilsner og et STORT TILLYKKE med ham den lille fra Rikke - mor til Niklas Emil, 25. sep 08

hejsa
vil også bare give de andre ret. du er på ingen måde alene, og enhver første gangs mor har stået i den situation du står i nu.
jeg var 20 da jeg blev mor for første gang....og jeg ku bruge timer på at græde om kap med min datter fordi jeg ikke anede hvad der var galt, hvorfor hun bare græd og græd, hvad det var for nogle røde knopper hun havde, hvorfor hun ikke lige reagerede som jeg havde læst i bogen....åh der var så mange ting jeg slet ikke ku finde ud af.
her 4. gang er det blevet væsentligt nemmere, men stadig kan jeg komme i tvivl. for min lille søn reagere jo ikke på de samme ting som hans søskende. han bliver ikke beroliget på samme måde, han spiser ikke samme mængde og med samme interval....så på en måde starter man forfra ved hver fødsel.

med hensyn til det med at putte....så falder min søn gerne i søvn hos en af os, og hvis vi har tid og lyst får han lov til at blive liggende.... men er vi trætte eller har lidt vi skal ha lavet, ja så putter vi ham i liften.
han sover udenfor hvis det lige passer os, hvis vi har været ude og gå tur, eller hvis vi arbejder i haven....intet fast i det endnu.

håber der snart falder lidt ro på for jer, så i kan nyde jeres tid sammen.
mange hilsner
Lone og Rasmus på 9 dage

TUSIND tak for opbakning Hvor er det rart at høre at der osse er andre, der har været på gyngende grund!!! Pyh!! Det er sq stadig hårdt - men er begyndt at kunne nyde at være mor!!!
Nu er næste udfordring at komme ud i samfundet med et barn, der vil spise som vinden blæser Og tanker om hvordan jeg skal tilpasse aftaler ift. amning!! Håber han snart stopper med sit klatspiseri (nu ca hver 1½ time) og spiser igennem hver 3-4 time...Ellers kan brysterne da godt nok få noget luft ude i byen! I må gerne kommentere og dele ud af JERES erfaringer med amning når man skal UD...Fx på café med veninderne, i butikker og shoppe, ja..sådanne ting! Og hvad hvis man har en aftale på et bestemt tidspunkt...ja, man skal vel bare amme hvor og når som helst?!?!? Tænker at man da ikke kan tilpasse amningen - hvis barnet ikke er sulten!! Et godt råd jeg har fået idag er at være i god tid, gå tidligere hjemme fra og få ammet INDEN man fx skal mødes med veninder eller sådan noget...Ej, jeg har så mange tanker og bekymringer Hi hi...Hvorfor fulgte der ikke en manual med?!?!?!
Kærligst og endnu en gang mange tak for jeres tilbagemeldinger!! Louise