Anonym skriver:
Ja vi var enige om racen, og har sat os hundrede procent ind i det. Vi kender til racen, min mor har blandt andet to. Og ville aldrig nogensinde have en anden hund end ham. Han er ikke så selv som du får ham til at lyde, det eneste tidspunkt der er problemer med gø er ved hundereklamer. Ellers er der intet. Han er en fantastisk hund, uden de store vanskeligheder. Han er opdraget til at kunne gå uden snor, selvom der er andre hunde, han stikker ikke af selvom lågen åben herhjemme. Eller laver ballade. Han er meget eksemplarisk, og kan sagtens kommandor, han stopper også hvis han bliver bedt om det. Og hopper op i sofaen igen, dog enkelte gange får han lige gøet.
Det som sagt heller ikke problem for mig med gøen, til tv'et. Problemet er min mands reaktion. :-(
Jamen, så lyder det jo bestemt til, at hunden er helt rigtigt valgt, og når en Foxterrier er så velafrettet, så er der bestemt også fuldstændigt styr på opdragelsen

Med hensyn til opdragelsen af mænd, så er det straks værre! De er oftest mere genstridige end selv den værste hund!

Jeg ville også umiddelbart gøre som du allerede har gjort og tale med store bogstaver. Men da det ikke virker, kunne det så være en mulighed at gribe det an fra den modsatte vinkel, så din mand ikke føler sig angrebet? Tage en stille og rolig snak med ham på et tidspunkt, hvor han ikke er ophidset og I har god tid, og spørge ham hvorfor han pludselig føler behov for at reagere så voldsomt på hundens gøen? Fortælle ham, hvor ked af det, det gør dig at se på det, og spørge om det generelt er fordi han er træt af hunden? Måske er han i virkeligheden udkokset efter en lang arbejdsdag og vil bare have ro, så det kan løses ved at hunden ikke er i stuen en times tid eller to om aftenen, når fjernsynet er tændt? Eller at I hører radio i stedet mens I laver mad?
Den tilgangsvinkel ville i hvert fald virke langt bedre på min kæreste.
Håber i hvert fald, at I finder en løsning på problemet, som I begge kan være tilfredse med