Anonym skriver:
Hej alle på baby. 
Herhjemme har vi en dansk svensk gårdhund, han er meget livlig. Og kan fx. begynde at gø af fjernsynet hvis der er en hund, det er specielt den reklame med den lille hvalp på sengen, med forsikring han bliver helt elektrisk over.
Han er dog blevet meget bedre, hvor han før nærmest løb ind i fjernsynet. Jeg plejer at sige hårdt nej, og hvis han fortsætter fjerne ham og sætte ham i gangen.
Jeg synes dog min mand tackler det noget voldsommere og hiver fat i nakken, og råber han er et svin og han ikke vil have det.
Hvor hunden efterfølgende piver..
Jeg har flere gange ytret min mening om det, og sagt det ikke er okay at behandle ham sådanne. Er jeg bare pylret, eller er det ikke okay??? 


Hmm.. Først vil jeg sige, at selvfølgelig skal din mand ikke være voldelig overfor hunden. Det kommer der ikke noget godt ud af.

Men derudover synes jeg at du reagerer lidt voldsomt ved at overveje at flytte fra ham på grund af hundeopdragelsen, forhåbentlig ligger der også andet til grund for den overvejelse end kun det du udtrykker her?
Da I fik hunden, var I så enige om racen? Og satte I jer grundigt ind i, hvad det er for en race og hvad den kræver? For, for mig lyder det lidt som om I har fået en forkert type hund til jeres (eller i hvert fald din maner) behov og temperament?
Det du fortæller med en meget gøende og udfarende hund er ganske normalt for foxterriere, den jeg har haft gøede af fjernsynet og hylede hvis telefonen ringede eller der kom et udrykningskøretøj, og det blev han ved med i hele sit liv uanset hvor mange gange der blev sagt nej, og han blev fjernet. Det ligger trods alt i dens gener at være meget selvstændig og reagere hurtigt (og aggressivt), ellers ville racen aldrig have slået igen til at jage ræve op ad deres huler, men være blevet dræbt af ræven i stedet.

Du må endelig ikke tolke noget af det her som negativt eller dømmende, jeg forsøger bare at forstå hvordan I er havnet i en situation, som er så ulykkelig for jer, at I er ved at risikere jeres forhold på det